« Tilbage til søgeresultaterne
Lige Løn for lige Arbejde
Af en Artikel i „Politiken" for 16 Juli fremgaar det, at der hersker en alvorlig Mangel paa kvindelige Plejere ved vore Sindssygeanstalter, og i en Samtale, som en af „Pol.”s Repræsentanter har haft med Overlægen paa Oringe, Dr. Helweg, udtaler denne sin Forbavselse over, at der næsten
ingen kvindelige Elever melder sig, skønt Lønnen gentagne Gang er bleven sat op. Med de mandlige Plejere gaar det dog nogenlunde, beretter Overlægen, det er overvejende de kvindelige, som ikke føler sig fristede af Arbejdet paa vore Sindssygehospitaler.
Oprigtig talt - vi deler ikke Overlægens Forbavselse, thi den Forskel, der efter hans eget Udsagn, gøres i Vurderingen af den mandlige og kvindelige Arbejdsydelse forekommer os saa urimelig, at det synes os forstaaelig, at den kvindelige Arbejdskraft vægrer sig ved at byde sig til.
En mandlig Elev ved Oringe faar i det første Halvaar foruden Kost, Logi og delvis Beklædning 210 Kr., en kvindelig maa nøjes med 165 Kr. foruden de ovennævnte Goder. Næste Aar stiger den mandlige Elev til 240 Kr. Halvaaret, den kvindelige følger beskedent efter med 185 Kr. Forskellen i Løn er altsaa stigende, i første Tilfælde 45 Kr. i andet 55 Kr.
Naar Elevtiden er forbi, lønnes den mandlige Plejer med 600 Kr. aarlig, stigende med 100 Kr. hvert andet Aar indtil 1200 Kr., medens den kvindelige Plejer kun faar 450 Kr. aarlig, stigende hvert andet Aar med 50 Kr. indtil 700 Kr.
Det kunde unægtelig interessere os at vide Grunden. En Henvisning til, at det koster en Mand mere at leve kan ikke gælde her, hvor begge nyder frit Ophold. Det maa vel sagtens være Mandens fysiske Overlegenhed, som præmieres her, men vi vil dog tro, at overfor de Patienter Talen her er om, ligger der fuldt saa megen Vægt paa den psykiske Behandling. Som bekendt hentes de fleste kvindelige Sygeplejere og formodentlig ogsaa dem paa Sindssygehospitalerne i højere Grad end de mandlige fra intellektuelle Kredse. Der er da Grund til at antage, at hvad den kvindelige Sindssygeplejer mangler i fysisk Kraft det opvejer hun rigelig i sin Evne til at omgaas de sindssyge, og det er dog vel denne Side af Sagen, som det først og fremmest kommer an paa.
D. K. bør have sin Opmærksomhed henvendt paa Forholdet ved vore Sindssygehospitaler og
søge den første Lejlighed til her at hævde sit Princip: Lige Løn for lige Arbejde. Vi føler os overbevist om, at en Ligestilling mellem Mand og Kvinde her vil være det bedste Middel til at standse den „Misére”, som Mangel paa kvindelige Plejere truer vore Sindssygehospitaler med.
