« Tilbage til søgeresultaterne
Børnesagsmødet paa Nyborg Strand
Det var mig en stor Glæde, blandt de mange Deltagere i Børnesagens Møde paa Nyborg Strand, ogsaa at finde Dansk Kvindesamfund repræsenteret, derimod maa jeg tilstaa, at jeg ved at læse Referatet i „Kvinden og Samfundet" blev sørgelig skuffet.
Forfatteren heraf skriver nemlig:
„Det er blot forunderligt, at der er saa faa Kvinder i ledende Stillinger indenfor Børnesagsarbejdet. Man skulde mene, at netop her kunde Kvindernes moderlige Evner komme til den fulde Udvikling. Man ser Kvinder sidde med nogle faa Plejebørn - i smaa Kaar naturligvis - man ser dem lede enkelte Afdelinger enten alene eller sammen med en Mand. Men vi har meget faa kvindelige Forstandere paa større Børnehjem paa Opdragelseshjem ikke en eneste.
Er det virkelig muligt, at Fru Riising Rasmussen kan bo i Odense uden at vide, at i Vejstrup ved Svendborg ligger Statens Opdragelseshjem for Piger. Dette store, smukke i enhver Henseende tidssvarende Hjem har i en halv Snes Aar været ledet af en dygtig Kvinde, Forstanderinde Frk. Schneekloth. Under Frk. Schneekloths to-aarige Sygdom var Frk. Garmann-Maxen kst. Forstanderinde, samtidig med at hun stod som Styrelsesmedlem og Sekretær i D. K.s Vejstrup Kreds. Foruden dette Opdragelseshjem findes der Landet over adskillige store Pigehjem, der ledes af Kvinder alene. Saavidt jeg ved, er Udby Pigehjem det eneste, der ledes af et Ægtepar. Adskillige af disse Forstanderinder var tilstede ved Mødet, jeg kan nævne: Frk. Askov, Skovgaarden, Frk. Nielsen, Gunslev Pigelhjem, Frk. Sylvest, Lindevangshjemmet, Frk. Fourmann, Skovby o. m. fl. Endvidere var der Fru Scheppelern, der leder den store Institution i Aarhus, der hedder „Kvindehjælpen" og hvorunder der findes 3-4 store smukke Optagelses- og Opdragelseshjem for unge Piger, der alle ledes af Kvinder.
At der er noget der hedder Optagelses- og Iagttagelseshjem nævner Fru R. R. ikke. Ogsaa der sidder rnange dygtige Kvinder som Forstandere, og mange af disse Hjem er ikke saa helt smaa endda. Der er f. Eks. „Lykkens Gave", København, hvor der er Plads til c. 100 Børn med Afdeling for spæde og Afdl. for større Børn. Dette Hjems Forstander, Frk. v. Rosen, har forlængst et udmærket Navn indenfor Børnesagens Arbejde. Der er Peter Bangsvejs Optagelseshjem med Plads til c. 80 Børn, ligeledes spæde og større. Det ledes af Diakonisse Søster Petrea, ligesom der findes en Del gode Optagelses- og Iagttagelseshjem med Plads til 30-40 Børn og derudover, der ledes af Kvinder.
Da Dansk Kvindesamfunds Hensigt med at sende en Repræsentant til Mødet rimeligvis har været den, at give dets Medlemmer Landet over saa fyldige Oplysninger som muligt om det store, forebyggende Arbejde, der af Mænd og Kvinder gøres for Børnene og de unge, og ikke mindst at henlede D. K.s. Opmærksomhed paa Kvindernes Indsats i denne Sag, vilde det have heldigt, om Repræsentanten havde været mere inde i Emnet, end Tilfældet synes at være.
Det vilde have været naturligt, om Fruen, inden hun skrev det, havde henvendt sig til en af Autoriteterne ved Mødet med Forespørgsel om der dog virkelig ikke fandtes en eneste kvindelig Forstander paa Opdragelseshjem.
Med Tak for Optagelsen.
Karen Nielsen,
Optagelseshjemmet „Sydsjælland", Næstved.
Redaktionen har bedt mig udtale mig i Anledning af ovenstaaende Artikel.
Maa jeg allerførst bemærke at det, „Kvinden og Samfundet" ønskede var et sammentrængt Referat af Mødets Forhandlinger. I et Referat kan man ikke vente at finde „saa fyldige Oplysninger som muligt om det store, forebyggende Arbejde, der af Mænd og Kvinder gøres for Børnene og de Unge". Dette er en ganske anden Opgave, der vilde kræve flere Artikler for sig alene, en Opgave, der vel var Arbejdet værd, og som ogsaa kunde tiltrænges, men som ikke var mm i dette Tilfælde.
Der var heller ikke Lejlighed for mig til at nævne noget om Optagelseshjemmene, da disse ikke blev forhandlede paa det Møde, jeg skulde referere.
Angaaende den Sætning i mit Referat, som Indsenderen særlig fæstner sig ved, skal jeg derimod forklare, at naar jeg har skrevet, „at der findes faa kvindelige Forstandere paa større Børnehjem og ingen paa Opdragelseshjem", har jeg her tænkt paa større (blandede og ikke blandede) Opdragelseshjem. Dette skulde jeg selvfølgelig have udtrykt mere tydeligt. Jeg oversaa, at der her kunde ligge en Mulighed for Misforstaaelse.
Det er jo en Skønssag, hvad man forstaar ved „større", men selv om nu Frk. Nielsen kan have smaa Tanker om min Indsigt i det Emne, jeg behandler, saa er hun forhaabentlig klar over, at jeg ikke har tilsigtet at reducere det Arbejde, der allerede nu udrettes af Kvinder i Børnesagens Tjeneste, tvertimod, min Bemærkning er jo et Hjertesuk i Anledning af, at der ikke findes flere, der kunde nævnes i den Række af fortjente Navne, som Indsenderen nævner, og om hvis Arbejde jeg naturligvis er vel vidende.
Saa meget om den indløbne Misforstaaelse, som jeg beklager, men som dog giver mig Anledning til at fremsætte nogle Betragtninger.
Forstander Boye Rasmussen talte paa Mødet om et Opdragelseshjem i Hannover med 200 Drenge, der nu under Krigen blev ledet af en Kvinde. Han mente ikke, Kvinder egnede sig paa en saadan Plads, og han synes i den Retning at have flere Meningsfæller indenfor Børnesagens Arbejdere herhjemme. (Jægerspris f.Eks. med sine 320 Piger har en ugift Mand til Forstander og lutter Mænd i sin højt lønnede Styrelse).
Vi har enkelte Hjem, f. Eks. Godthaab, Kbhvn., hvor Kvinder leder Opdragelsesafdelinger for store Drenge, men vi har ca. 100 Børnehjem og i den Statistik vi har fra 1910 over de dengang 56 anerkendte Børnehjem, ser vi, at i „blandede" Børnehjem, - Hjem for Drenge og Piger - findes vel kvindelige Forstandere, naar det gælder spæde Børn eller Drenge indtil 7 Aar eller faa Børn, men naar "Børneantallet kommer op over 25, er det straks en Mand, der er Forstander. Herfra undtages dog „Bethlehem", Kbhvn., og Ormsleth Børnehjem i Jylland, der ledes af en Diakonisse. (Maaske dog ogsaa nogle af de nyere Børnehjem. Dem findes der mig bekendt ingen Statistik over).
Ogsaa med Hensyn til Optagelseshjemmene gør det samme sig gældende, at Kvinder har kun Drenge til de er 7 Aar. „Sydsjælland" ved Næstved har saaledes Plads til 15 Spædbørn (Drenge til 7 Aar) og 15 større Børn, Piger til 14 Aar. Derimod kan man godt finde Mænd som Forstandere for Hjem for Piger alene, f. Eks. Gyvelholm ved Holte.
Disse Oplysninger stammer fra Aaret 1914, hvor vi havde 33 Optagelseshjem, der ogsaa antager Værgeraadsbørn, de optager ialt ca. 350 Børn om Aaret.
Jeg er ikke erfaren i Børnehjemsarbejdet og kan ikke afgøre, hvor langt den kvindelige Indflydelse rækker, men vi Kvinder er saa vant til at se Mænd indtage ledende Stillinger blot i Kraft af deres Køn, at der nok kan være Anledning til at have Opmærksomheden henledt paa dette Spørgsmaal.
Man se blot paa denne Lønskala:
Mandlige Forstandere paa Opdragelsesanstalter 1600 Kr. stigende til 2800 Kr.
Kvindelige Forstandere 1000 Kr. stigende til 1800 Kr.
Forst. paa Statsanstalten Braaskovgaard 2500-4000 Kr.
Forstander paa Statsanstalten Vejstrup Pigehjem 2000-3200 Kr.
Alle har dertil fri Station. De mandlige Forstandere desuden fri Station til Familien.
- - -
Ingen skal være mere villig end jeg til at anerkende Kvindens stille bramfri Arbejde i Børnesagen rundt om i Landet. Og netop fordi Kvindernes Indsats er saa stor, savnede jeg saa meget desto mere Kvindernes Røst paa Mødet. Der var ikke en af de kvindelige Forstandere eller Ledere af Børnehjem, der tog Ordet for at præcisere Kvinders Opfattelse af Børnehjemsarbejdet. I hele den lange og overordentlig interessante Forhandling om Opdragelseshjem og Børnehjem deltog ikke en eneste Kvinde.
Jeg tror, det vilde være godt, om Kvinderne ogsaa overfor Offentligheden hævdede sig noget mere i dette Arbejde. Vi kan ikke alle være lige erfarne, men vi, der véd at uden en forstaaende Befolkning overfor dette Spørgsmaal, vil enhver nok saa dygtig Arbejder høste lidet Udbytte, - vi der, f. Eks. ved Oprettelsen af et Børnesagsudvalg indenfor D. K., gerne vil fremhjælpe denne Forstaaelse og være med i det hele taget i Børnesagsarbejdet, vi kan vente og har ogsaa Lov til at forlange, at de Kvinder, der staar i dette Arbejde, hævder deres Plads og udveksler Tanker med alle dem, der interesserer sig for Børnesagen, og naar dette kan ske paa en vejledende og hjælpsom Maade, vil det være det bedste for Sagen.
Jeg takker Frk. Nielsen, fordi hun, gennem sit Indlæg, har givet mig Lejlighed til at rette en Misforstaaelse og at fremsætte ovenstaaende Bemærkninger. Jeg har søgt ganske kort at pege paa nogle Omraader indenfor Børnesagsarbejdet, hvor Mænd synes at foretrækkes som Fører med bedre Løn og større Ansvar. Vi maa da overveje, her som andre Steder, om de gør dette paa Grund af deres Køn eller i Kraft af en større Dygtighed.
En saglig Diskussion om disse Forhold, og navnlig Udtalelser om, hvorvidt Kvinder egner eller ikke egner sig til at opdrage og vaage over større Drenge (10-14 Aar), vilde jeg tro, kunde være meget vejledende for „Kvinden og Samfundet”s Læsere.
Jeg tror, at en god Kvinde har de bedste Betingelser for at udøve Opdragelsens vanskelige Kunst. Skal der tales om Arbejdsdeling, saa er her en Plads, hvor Kvinder bør være den bærende Kraft.
Odense, Aug. 1917.
Marie Riising-Rasmassen.
