« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Repræsentant i Lønkommissionen

Af: Margrethe Petersen

« Se emneord

I Juni indgik Dansk Kvinde samfund med et Andragende til Ministeriet om, at en Kvinde maatte faa Sæde i den af Ministeriet paatænkte Lønkommission. Nu er Udnævnelsen sket, og Valget faldt paa Thora Pedersen, Lærerinde i Aalborg.

Naturligvis maatte man vente, at Kvinderne skulde blive repræ­senterede i denne Kommission, ikke blot fordi vi har faaet lige og almindelig Valgret, men ogsaa for­di denne Kommission skal drøfte ikke alene Mænds, men mange Tu­sinde statsansatte Kvinders Livs­stilling, og man forstaar, at Ju­stitsministeren har udpeget en Læ­rerinde, fordi Lærerstanden er den Gruppe af Tjenestemænd, inden for hvilken der er ansat det største Antal Kvinder.

Thora Pedersen blev da ogsaa indstillet til Valg af Danmarks Læ­rerforenings Hovedstyrelse.

I By og paa Land vil hendes Udnævnelse blive modtaget med Glæde af Lærerinderne, fordi vi véd, at hun er en værdig Repræ­sentant.

De Formaal - Dansk Kvinde­samfund! har sat sig og som kan læses i hvert Nummer af Kv. og S., hvor de staar som Æresvagt om Dronning Margrethes Billede - kundig staa som Motto for Tho­ra Pedersens Virksomhed i den sidste halve Snes Aar.

1900 tog Th. P. Lærerindeeksamen ved N. Zahles Seminarium, og 1901 blev hun ansat ved Aal­borg kommunale Skolevæsen. - Hun vandt ved sine pædagogiske Interesser sine Kammeraters Til­lid og valgtes ind i den Kommis­sion, der udarbejdede Planen for Aalborg Skolevæsen. Paa en Rejse til Italien studerede hun Montessorri Skoler, og 1916 foretog hun med Stipendium Rejse til Sverige

for at studere Arbejdsskoleprincippets Gennemførelse i den sven­ske Folkeskole. Om disse Rejsers Resultat har hun holdt pædagogi­ske Foredrag.

Med levende Interesse har hun sat sig ind i Kvindesagen, og jeg tror ikke det er for meget at sige, at den er blevet hende en Livssag. Hun nøjedes ikke med at være en interesseret Tilskuer eller Salon-Debatør, men hun kastede sig med glødende Iver ud i Kvindernes Kamp for politisk Valgret. 1905 var hun med til at stifte Aalborg Kvindevalgretsforening og valgtes straks til dens Formand og var det indtil 1915, da Foreningen op­løstes, fordi dens Maal var naaet. I disse Aar var hun netop med i Arbejdet for „at udvikle og dygtig­gøre Kvinder til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde." Hun holdt Foredrag i Aalborg og Land­kredse om Kvindefrigørelse, Kvinders Løn, Kvinden i de moderne Hjem, Kvinden som Opdrager etc. 1912 rejste hun til London for at se Suffragetbevægelsen paa nært Hold, og denne Rejse gav Impul­ser til Foredrag og Diskussioner.

Fra 1915 har hun været For­mand i Aalborgs radikale Venstre-forening. Nu havde Kvinderne Valgretten, og Foredragsemnerne skiftede Karakter, derfor blev det „Kvinders Opgaver i Fremtidens Politik", som Thora Petersen førte frem i Nordjyllands politiske Foreninger. - Gennem hendes Foredrag og Agitation gaar som den røde Traad „at arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat", og det var der­for forstaaeligt, at hendes Kolle­ger 1916 valgte hende som deres Repræsentant i Hovedstyrelsen for D. L. F (Danmarks Lærerfor­ening). Købstadlærernes Program tangerer Tanken om Ligestilling; Programmets § 5 lyder: „Lærere og Lærerinder bør stilles lige un­der deres Arbejde i Skolen".

Ved sin Indtrædelse i Hovedstyrelsen valgtes hun ind i det Lønudvalg, der skulde udarbejde Lov­udkast til en Lønrevision. Vi ved, at hun har kæmpet for lige „Løn for lige Arbejde" i Udvalget, men ogsaa, at Kompromis var nødven­digt, om Enighed skulde naas, og derfor kom Forsørgerprincippet ind i Udkastet.

Det er interessant at se den Dis­kussion, der for Tiden føres i Læ­rerstandens Presse, der er Protest mod Forsørgerprincippet, og det er, som om Thora Pedersen skal bære Skylden for disse „nye Tan­kers" Fremkomst. Man synes at glemme, at der kun har siddet 2 Kvinder, men 3 Mænd i dette Løn­udvalg. Dette turde at være „for Smed at rette Bager". - Oppositio­nen gælder nok Tidens Krav som Udviklingen har ført med sig, men dem kommer man ikke uden om trods al Modstand. -

Der er fra Mændenes Side fremkommet Ytringer om, at Kvinder­ne vilde være tilfredse med mindre Løn end Lærere kunde være tjent med. Paa dette Punkt haaber vi, at Thora Pedersen skal være Kvin­dernes Talsmand, vi regner vort Arbejde for lige saa værdifuldt som Mændenes og vil ikke paa nogen Maade underbyde dem, men lige­stilles. - Thora Pedersens offent­lige Virksomhed og Indsigt i Lønspørgsmaalet kvalificerer hende til denne Udnævnelse, og vi ønsker, at hun maa være med til gennem sit Arbejde i Lønkommissionen at virkeliggøre D. K.s tredie Formaal, „at forbedre Kvinders Kaar ad Lovgivningens Vej".