« Tilbage til søgeresultaterne
Møde i D. K.s Fællesstyrelse
afholdtes d, 20. September Kl. 10 i Kvindelig Læseforening, København. Tilstede var Damerne Andersen, Arenholt, Carstensen, Clay-Pedersen, Hessel, Holt, Illum, Lemche, Elisa Petersen, Rickmann, Riising-Rasmussen, Stampe-Feddersen, Tolderlund og Ziersen. Thora Skakke var mødt som Suppleant for 4. Distrikts Formand, som var forhindret i at møde paa Grund af et Distriktsmøde i Horsens, der faldt sammen med Fællesstyrelsens Møde. Desuden var Æresformanden Jutta Bojsen-Møller, Suppleanten Christine Møller samt Th. Daugaard tilstede. Fraværende var Bløndal (syg) og Johansen.
Formanden meddelte, at Bjørg Bløndal paa Grund af Sygdom desværre maatte træde ud af Fællesstyrelsen, hendes Plads er altsaa indtaget af 1. Suppleant, Christine Møller, der bebudede, at hun ved Valgperiodens Udløb maatte trække sig helt tilbage, da de Kræfter, hun havde tilovers, maatte lægges i den af hende fornylig stiftede Kreds i Hellerup.
Forskellige af Udvalgene aflagde Beretning. De vigtigste Punkter heri er allerede, gennem Andragender som har været optrykt i „Kv. og Samf.", kommen til Medlemmernes Kundskab.
Af nye Udvalg nedsattes: paa Forslag af G. Lemche: Udvalg til at overveje ad hvilke Veje, D. K. kan komme til Enighed om, hvorledes Staten skal støtte Familieforsørgeren; og paa Forslag af Th. Daugaard: Udvalg til Overvejelse af D. K.s Stilling til et Arbejde for at fremskaffe en Lov om Boliginspektion.
Spørgsmaalet ang. Kredsenes Stilling til de politiske Partier ved Valg og Møder drøftedes. Nærmere herom vil blive meddelt Formændene skriftlig-
Man drøftede Muligheden af, at D. K.s Aarsmøde, for det Tilfælde, at ingen Indbydelse fra nogen Kreds foreligger, da forsøges afholdt f. Eks. paa „Nyborg Strand".
Angaaende Afholdelsen af Fællesstyrelsesmødet og Formandsmødet i Januar kom man til det Resultat, at Tiden efter den 24. vilde være den mest passende.
Th. Daugaard,
Protokolfører.
Fra Tid til anden, og hvis Pladsen i Bladet tillader det, vil man ved smaa Beretninger som ovenstaaende søge at holde Medlemmerne underrettede om det Arbejde, der foregaar i Fællessty-relsen og som egner sig til Offentliggørelse.