« Tilbage til søgeresultaterne
Byraadsvalget i Kerteminde
Da det har været meddelt i forskellige Blade, at vi her i Kerteminde har klaget over Byraadsvalget, og der stadig væk er Folk, der spørger mig om, hvad det var, vil jeg gerne lige med et Par Ord meddele lidt om dette i „Kv. og Samf.".
Vi havde ren Kvindeliste, da Forsøg paa Fællesliste strandede. Litsen fik to Stemmer for lidt til at faa et Medlem valgt, og vore Stemmer gik altsaa til spilde. Udfaldet er et Bevis for den d´Hondtske Valgmaades Uretfærdighed.
Liste A (vor) 61 St. – B. 117. – C. 144. – D. 106. - E. 117. - F. 251. Ialt 796 St. Der valgtes 9, og man vil se, at Liste F, der havde over 1/3 af Stemmerne, fik valgt de 4 af de 9.
Efter Valget var der en kendt Mand i Byen, der meddelte os, at han havde Grund til at mene, at den brugte Fremgangsmaade ikke var i Overensstemmelse med Lovgivningens Hensigt med Valglovens § 16, 2. Punktum. Dette lyder som bekendt saaledes: „Hver Listes Stemmetal deles derefter med l, 2, 3 o. s. v., indtil hver Liste er delt med et Tal saa stort som det Antal Medlemmer, der efter Forholdet mellem Listens Stemmetal og det samlede Stemmetal i det højeste kan blive den til Del."
Han mente, at Ordene: „Et Tal saa stort, som det Antal Medlemmer, der efter Forholdet mellem Listens Stemmetal i det højeste kan blive dem til Del", maatte forstaas saaledes, at ingen Liste kan faa et større Antal Medlemmer valgt end det Tal, der fremkommer ved at advidere Listens Tal ind i det samlede Tal.
Efter denne Opfattelse vilde den Liste, der fik 4 valgt, kun have faaet 3 og vor Liste en.
Skønt vi var klare over, at den Fremgangsmaade, som Byraadet her havde brugt, var den samme, som var brugt andre Steder, indsendte vi dog en Klage over Valget. Vi fik den afvist baade af Byraadet og af Indenrigsministeriet. Og en bekendt Højesteretssagfører, til hvem vi henvendte os, fraraadede os at gøre Forsøg paa at faa Sagen frem for Domstolene. Vi har derfor ladet Sagen falde, men vi har dog opnaaet, at mange er kommen til at forstaa, at den nuværende Fordelingsmaade er uretfærdig, og oven i Købet er til Fordel for de store Lister og til Skade for de smaa. Jeg skal lige nævne et andet Eksempel.
Ved et Valg skulde der vælges 8; der var tre Lister, hvoraf Liste A fik 97 St., Liste B 32 St., Liste C 31 St. - Resultatet blev, at A fik 6 valgt og hver af de andre 1. Forholdets Urimelighed kan enhver se.
Hvis den Fortolkning, vi her i Kerteminde gjorde gældende, kunde gaa igennem, vilde Uretfærdig-heden være hævet. Man vilde forene den d’Hondtske Metodes Lethed med dem Andræske Metodes Retfærdighed.
Da dette jo næppe lader sig gøre, bliver der sikkert ikke andet at gøre end, at vi maa samle vore Bestræbelser for at faa dette Forhold ændret ad Lovgivningens Vej. -
Resultatet for os her i Kerteminde blev desværre, at vi mistede vor udmærkede Kvinderepræsen-tant, Kirstine Rude, som havde i Raadet i de to foregaaende Valgperioder, hvor man fra alle Sider forstod at værdsætte hendes Arbejde.
Bl. a. førte hun igennem, at der blev bygget et nyt, smukt og sundt Alderdomhjem, ligesom hun gjorde et stort Arbejde i Sygehusvalget, i Udvalget til Byens Forskønnelse o. s. v. Paa Skolevæsenets Omraade sørgede hun særligt for, at den frie Skole fik Støtte og Hjælp. Dette er jo kun et Par af de Sager, der særligt tagrendes Interesse, og da hun ikke blev genvalgt, blev det fra mange Sider, ogsaa fra mange Mænd, udtalt, at hun vilde blive haardt savnet i Byraadet. -
Kirstine Rude er et ægte Kertemindebarn; men som Datter af en Søkaptajn har hun ogsaa haft Lejlighed til at se sig om i Verden - bl. a. har hun levet en Tid i Rusland. Efter Hjemkosten derfra begyndte hun en lille Papirhandel - der i Aarenes Løb er vokset til en stor og smuk Papir- og Kunsthandel. - Kirstine Rude har i 10 Aar været Næstformand i „Dansk Kvindesamfunds Kertemindekreds."