« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelige Arkitekter
I denne Tid hvor Betydningen af at skabe hyggeligere og mere velindrettede Boliger for Mennesker paa alle Samfundstrin, endelig synes at være gaaet op baade for Mænd og Kvinder, vender Tanken sig naturlig mod de faa Kvinder, vi ejer herhjemme paa Bygningskunstens Omraade, og Kv. og Sf. vil derfor gøre sine Læsere bekendt med de betydeligste af disse.
Gudrun Trier Mørch, hvis Billede vi idag bringer, har fra sit Hjem paa Vallekilde fra ganske lille faaet Øjet opladt for god og ædel Kunst og er fra dette Hjem kommet i Berøring med mange af vore bedste Kunstnere, bl. a. Professor Joakim Skovgaard, som gav hende den første Undervisning, senere kom hun paa forskellige Malerskoler, hos Kunstnerne, Viggo Pedersen, Luplau Janssen
o. s. v.
Det dekorative har altid haft størst Interesse for hende, og uvilkaarlig er hun slaaet ind paa Arkitektbanen, dels som Følge deraf og dels fordi hun har set, hvor højt der trænges til Arkitektens Hjælp i Hjemmet. Mange Stuer, som har de bedste Betingelser for at kunne blive fuldkommen smukke, godt belyste, gode i Forhold og Form, ødelægges med simple Møbler, grusomme Billeder, tunge Gardiner og Portierer, som ovenikøbet koster en Masse Penge; det hele er uden Kultur, uden Hygge og Smag.
Det gælder mest af alt om, at ethvert Hjem, det være sig et Slot eller en to Værelses Kvistlejlighed, er indrettet efter de Mennesker, som boer der og efter de Krav, som stilles, at der ikke sættes Bondemøbler og groft murede Kaminer ind i de store Saloner eller franske forgyldte Møbler eller andre overlæssede Ting ind i de smaa beskedne Stuer, Gudrun Trier Mørch er i forskellige Blade kaldet „Stuearkitekt” og „Rumarkitekt”, og dette er nærmest rigtigt, hun interesserer sig i aller højeste Grad for selve Rummet. Hun er lige blevet færdig med Herregaardene Frøslev og Gyldenholm, hvilken sidste hun har restaureret ligefra Stuklofterne og Parketgulvene til Møbler og andet Indbo, saaledes at det altsammen danner et stilfuldt og pragtfuldt Hele, men samtidig ogsaa harmonisk og hyggeligt. Hun er nu for Tiden ved at indrette nogle Bondegaarde fra Bjælkelofterne til de hvidskurede Gulve, Væggene, Dørene og Møblerne, for at det hele kan virke solidt, lunt og hjemligt, hun vil gerne genindføre de gamle Bondestuer, som mere end noget andet egner sig til en hyggelig Opholdsstue for smaa og store i dette Hjem med Bornholmerens rolige Dikken og Bilæggerovnens flammende Ild.
Hun indretter bl. a. for Tiden et rigt Købmandshjem, hvor hun søger saavel i Rummene som i Møblerne at faa denne fine Velstand frem, som forefandtes der inden Døre, ikke ved Hjælp af vore Dages fortvivlede Jagt efter gamle Møbler og Antikviteter, enten de er smukke eller ej, ormædte eller ej, nej ved Hjælp af gode nye Møbler, som er lavede med Smag og Omhu tildels efter alle de dejlige Forbilleder, som findes i de gamle Møbler, dels paa vore Musæer, dels i godt bevarede Hjem, som der heldigvis findes mange af.
Vi har her i Landet mange dygtige Haandværkere, ogsaa i Provinserne, som efter ordentlige Tegninger kan lave smukke solide Møbler, som kan gaa i Arv til kommende Slægter som et værdigt Minde om den Tid, vi nu lever i med de mange Penge i Landet og i den voksende Trang og Sans for Kultur og personligt Præg i Hjemmets Udsmykning.
Gudrun Mørch har i de sidste Aar lavet mange Møbler og indrettet mange Stuer og Hjem, og hun glæder sig over disse Arbejder, som var hver af Stuerne hendes egen, og hun søger at komme i en virkelig Forstaaelse med de Mennesker hun arbejder for, saa Bygherrens Lyst og Trang i Forening med Arkitektens Hjælp, gennem et godt Samarbejde kam skabe smukke Hjem rundt om i Danmark.
