« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad Haanden skriver d. 15. Januar 1918
Er der noget, som alle Partier i Øjeblikket let kan komme overens om, saa er det det, at Dansk Kvindesamfunds Organisation med Junigrundloven af 1915 har udspillet sin Rolle og med god Samvittighed kan opløse sine Kredse jo før jo heller. Kvinderne har nu opnaaet den Ligestilling, for hvilken de kæmpede, Resten - hvis der da er nogen Rest - kan Mænd og Kvinder ordne i Fællesskab ved fredelig Overenskomst.
Kvinderne - vi forstaar hermed de maalbevidste, organiserede Kvinder - er imidlertid ikke naive Bolschewiker, som letsindig trækker deres Hære tilbage fra Fronterne og vaabenløse sætter sig til Fredsbordet sammen med de overmægtige Modstandere og drøfter Betingelserne for en varig Fred. Vore Tropper skal faa Lov at staa, hvor de staar, til Overenskomsten er sluttet paa alle Fronter. Vi lader os ikke forvirre af, at Partierne alle som et har offentliggjort deres Maal i nogle mere eller mindre præciserede Ord om retslig Ligestilling mellem Kønnene. Den nye Retsreform med dens fabelagtige Udelukkelse af Kvinderne paa næsten alle Omraader har lært os at vurderer saadanne Programløfter; vi forlanger i Fremtiden ganske anderledes haandgribelige og bindende Tilsagn.
Vi maa have Vished for, at vor Opfattelse af den fulde Ligestilling ikke paa noget Punkt er i Strid med Partiernes.
Derfor vil „Kvinden og Samfundet” i dette og alle følgende Numre indtil Rigsdagsvalget 1918 møde frem med sine „Fredsbetingelser” og foretage de Udstregninger og Tilføjelser til de nugældende Bestemmelser i Loven, som er uforenelige med Principet: fuld Ligestilling mellem Kønnene.
Politisk Ligestilling kan ikke forenes med indskrænket Handlefrihed for den ene Parts Vedkommende, derfor maa Kvinderne i første Linie kræve slettet af Loven de Ord, som berøver Hustruen hendes Selvstændighed og Ansvarlighed. Kravet herom fra
D. K.s Side er hverken fra i Gaar eller i Dag, men fra for 40 Aar siden. Det er prøvet og Vel overvejet. Derfor ryster Haanden ikke, naar den i Dag paa Tidens Væg skriver Ordet: Ægtefællers formueretlige Ligestilling; skriver det for Kvindernes menige Vælgerhær, at den maa forstaa, at dette bør være Prisen for dens Stemme ved de politiske Valg; skriver det for de Mænd og Kvinder, som bejler til Kvindernes Stemmer, at de maa forstaa, at denne Betingelse er der ingen Vej udenom. Dette er, hvad Haanden skriver den 15. Januar 1918.
