« Tilbage til søgeresultaterne
Hos de andre
New York.
„Kvinden og Samfundet” bragte i Begyndelsen af 1916 den sørgelige Efterretning, at et Forslag om Kvindevalgret i Staten New York var faldet.
Dette Nederlag vakte saa megen mere Opsigt her i Europa, fordi det var vor geniale internationale Leder, Carrie Chapman Catt, der havde ført Felttoget. Man vidste, at næste Slag kom til at staa i Slutningen af 1917, og det var med inderlig Glæde og Stolthed, at man i Nov. 1917 efter Telegrammer i Dagspressen kunde skønne, at Slaget var vundet. - De autentiske Beretninger er - paa Grund af Postforholdene - først naaet os sidst i December, men de er saa meget mere kærkomne.
Enhver 21-aarig Kvinde i Staten New York fik politisk Valgret ved den Ændring i Grundloven, som blev vedtaget den
6. November 1917. - Spørgsmaalet skulde - efter Lovene - forelægges ved Folkeafstemning. Det blev vedtaget med 94,000 Stemmers Majoritet; - de stemmeberettigede Mænd talte ialt 1,188,670.
Nogle Tal, der viser Størrelsen af den Mark, de amerikanske Kvinder har haft at dyrke, vil interessere. -
Hele Staten New York blev inddelt i Distrikter med Distriktsformænd, hvis Antal beløb sig til 6000, og skønt disse alle arbejdede gratis, beløber Udgifterne ved Kampagnen sig til ca. ½ Mill. Dollars (ca. l ½ Mill. Kroner). - Alene at sende en Tryksag en Gang til de ca. 2 Mill. Mænd, som skulde bearbejdes inden Folkeafstemningen, kostede c. 20,000 Doll. (ca. 60,000 Kr.) - Alle Pengemidler er udredede af Kvinder. - Der blev samlet over l Mill. Underskrifter af 21-aarige Kvinder paa et Opraab til New Yorks Mænd om at give Underskriverne Valgret. -
Tusinder og atter Tusinder af Møder har været holdt, og mange flere Artikler skrevne. -
Og midt i dette mægtige Arbejde kom - Krigen med sine Krav til Kvindeorganisationerne! Krav, som de honorerede uden at knurre og med stor organisatorisk Dygtighed.
Kvindevalgretsforeningerne vil omdanne sig til upartipolitiske Oplysningsforeninger, og Lederne advarer energisk de nye Vælgere mod at blive fanget ind af Parti-Politikken.
En af Foreningens første og største Opgaver er at arbejde for Vedtagelse af en Ændring i den for alle forenede Stater fælles Grundlov, saaledes at man slipper for at arbejde sig frem fra Stat til Stat ved Folkeafstemning. - Mrs. Catt har spaaet, at om to Aar har alle amerikanske Kvinder Valgret. - Der er god Grund til at tro, hun har spaaet rigtig.
Canada.
Til Medlem af Parlamentet for Provinsen Alberta, er fornylig valgt Louise Mc. Kinney, som ved et Møde i Toronto udtalte, at da Kvinder i Alberta først havde faaet Valgret, blev de ivrigt kurtiserede af Partierne, men der var dem iblandt Kvinderne, som ikke følte sig tiltrukket af noget af Partierne, og de dannede en „Udenfor-Partierne-Liga”. Da Valget kom, forudsagde man Ligaens Tilintetgørelse. - Louise Mc Kinney, som var en af Ligaens Kandidater, blev imidlertid med Lethed valgt.- „Ikke hvad jeg kan faa ud af det for mig selv eller for mine Tilhængere skal lede mig, men hvad jeg kan yde i det politiske Liv; vil jeg yde til Gavn for mit Folk.” - Denne Revolution i den politiske Verden tror dette kvindelige Parlamentsmedlem, at Kvinderne, hvis de vil, har det i deres Magt at gennemføre.
England.*)
*)Se Side 8.
„Det er bedst ikke at raabe før vi er ude af Skoven; og vi er ikke ude af Skoven, før Forslaget er vedtaget ved 3. Behandling i Overhuset.”
Denne Bemærkning ledsager de iøvrigt lystprægede redaktionelle Udtalelser som „The Common Cause” fremkommer med i Anledning af, at den store Valgretsreform, som i lang Tid har beskæftiget England og som ogsaa indeholder en begrænset Kvindevalgret, er bleven vedtaget ved 3. Behandling i Underhuset, der den 7. Decbr. 1917 „med et Hurra” sendte den til Overhuset til videre Behandling.
Det er betegnende for den engelske Kvindevalgretshistorie, der fremviser saa mange brudte Løfter fra Magthavernes Side, at de engelske ledende Kvinder, der skriver om Spørgsmaalet, finder det fornødent, tiltrods for den Popularitet, deres Sag i Øjeblikket nyder, at advare imod, at man tror paa Sejren, før den er vis.
Ovennævnte Blad refererer saaledes følgende morsomme Udtalelse af den indiske Statssekretær Vicomte Morley i et Brev, som han i 1909 skrev til Lord Minto i Anledning af en udvidet Folke-Repræsentation i Indien: „De maa huske, at naar en Sag, som ikke i sig selv er oplagt, først kommer ind i Parlamentet i et Forslags Skikkelse, er der ingen Ende paa de Knuder og Revler, der pludselig viser sig. - Jeg tror, at Debatten i sin Helhed vil blive ført i god Tro, men man kan aldrig være sikker paa, at ikke Djævlen indsniger sig i den bedste Mands Hjerte, inden man er lykkelig over 3. Behandling.” Den 14. Dec. er imidlertid
1. Behandling og den 19. Dec. 2. Behandling i Overhuset endt uden Vanskelighed, og selv om der er en tilbage, inden Forslaget faar Kongens Bekræftelse og bliver til Lov, saa tør vi dog tilraade alle danske interesserede Kvinder at forberede sig til at fejre de engelske Kvinders Sejr. Om nogen fortjener at hyldes, er det dem, der mere end noget andet Lands Kvinder har kæmpet og ofret for deres Frigørelse.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse holder sig naturligvis beredt til at sende D. K.s officielle Lykønskning, saasnart de engelske Kvinder virkelig „er kommet ud af Skoven”.
Om selve Reformforslagets Indhold gælder bl. a. følgende: Det er den mest omfattende Reform, der nogensinde har været forelagt i Underhuset. - Den skaber 8 Mill. nye Vælgere. - Den giver Valgret til Soldater og Matroser, „som har tjent i den nuværende Krig”- og er fyldt 19 (!!) Aar, og til den Kvinde, som er kommunal Vælger og er fyldt 30 (!!) Aar, og som selv er eller er gift med en Mand, som er Ejer eller Lejer af fast Ejendom.
Ovenstaaende Bestemmelse om Kvinders politiske Valgret har endvidere medført en Udvidelse i den kommunale, idet alle gifte 30-aarige Kvinder har faaet kommunal Valgret (ugifte Kvinder, der er fyldt 21 Aar, har haft kommunal Valgret siden 1907). - Reformen fratager „Militærnægtere” Valgretten midlertidig, saafremt de har afslaaet enhver Form for at træde i Nationens Tjeneste.
Tyskland.
Kvindernes Valgret er ikke nævnt med et Ord i det Forslag om „lige og almindelig Valgret” - for Mænd, som f. T. behandles i den preussiske Landdag. - - Ikke nok med det. - Da de socialdemokratiske og „borgerlige” Kvindesammenslutninger i Berlin i Forening ønskede at afholde et Møde for at bringe deres Følelser overfor det preussiske Forslag frem for Offentligheden, erklærede de to Instanser, som skulde ansøges om Tilladelse, Overkommandoen og Politi-Præsidiet, at det stred mod de under Belejringstilstand raadende Forordninger, at Foreninger fra flere Organisationer holdt Møde, da man dermed paakaldte Offentligheden, og offentlige Møder var ikke tilladt! -
At man dog ikke helt har kunnet kneble Kvinderne viser nedenstaaende Henvendelse til den tyske Rigsdag og til samtlige tyske „Landdage” fra socialdemokratiske og de saakaldte borgerlige Kvinder i Forening. - En Kopi af Skrivelsen er sendt til Redaktionen af „Kvinden og Samfundet”, og sikkert ogsaa til alle de Lande, der i den internationale Kvindevalgretsalliance er forbundne med de tyske Kvindevalgretsforbund, der her er Tale om; ikke blot Offentligheden i Tyskland, men hele Verden, vil altsaa - trods mulige Forsøg paa at hindre dette - høre om og undres over, hvorledes Preussen lønner de Kvinder, der nu i snart fire Aar har - som det saa smukt hedder -„baaret Landet paa deres Skuldre”.
Sammenligninger mellem andre krigsførende Landes Holdning overfor Kvinders politiske Frigørelse - f. Eks. England, Amerika, Ungarn - vil det ligge nær, at den interesserede Offentlighed drager, og de vil ikke falde ud til Fordel for Preussen.
„Kampen for at demokratisere Statslivet i Tyskland, har hidtil kun drejet sig om at sikre den mandlige Slægt fuld Indflydelse i de lovgivende og forvaltende Organer. - Den tyske Kvinde har man - alle hendes Anstrængelser tiltrods - stadig ingen Rettigheder indrømmet.
Kvindernes Medarbejderskab i det offentlige Liv steg fra Aar til Aar indtil nu under Krigen, hvor Antallet af kvindelige Arbejdere i det hele overstiger Antallet af mandlige. - Kvinder arbejder paa alle Omraader; uden dem, vilde det ikke have været muligt at opretholde dette Lands og Folks sociale og økonomiske Liv. - Kvinderne anerkender naturligvis ubetinget deres Arbejdspligt overfor Samfundet, men denne Pligt forlanger paa den anden Side ogsaa Ret til at medvirke ved Opbygningen og Udformningen af Samfundet.
I mange Lande har man allerede indrømmet Kvinden offentlige Rettigheder. - I Ny Zeeland, Australien, flere af de forenede nordamerikanske Stater, i Finland og Norge, havde Kvinder politisk Frihed før Krigen, - i England, Sverige og Rusland samt i flere andre Lande havde de kommunal Valgret før Krigen, og under Krigen vandt Kvinderne fuld Sejr i England, Danmark, Kanada og - ved den russiske Revolution - i Rusland, medens videre Udvidelse af Kvinders Rettigheder er i sikker Udsigt i Holland, Frankrig og Ungarn.
Tyskland staar i sidste Række med Hensyn til Indrømmelser til Kvinderne. - Ikke alene nægter man os den politiske og (næsten overalt) den kommunale Valgret, men selv Valgretten til vore Erhvervs- og Købmandsraad er os ikke forundt.
Mod denne Retsløshed nedlægger Kvinderne herved deres Protest, og de gør dette i Kraft af deres Arbejde for Samfundet og i Kraft af deres Menneskeværd og Menneskeværdighed. - De fordrer politisk Valgret lige med Manden: Almindelig, lige, direkte og hemmelig Valgret til alle lovgivende Forsamlinger, fuld Ligeberettigelse i Kommunerne og i de lovgivende Interesse-Repræsentationer.
I Rigsdagen saavelsom i de enkelte Parlamenter traadte de socialdemokratiske Partier Gang efter Gang i Skranken for Kvindevalgretten, - altid forgæves. - Trods alle Andragender fra Kvindevalgretsforeninger og i andre borgerlige Kvindeorganisationer stillede ingen af de øvrige politiske Fraktioner sig nogensinde ved Siden af Kvinderne.
Den preussiske Regering har nu, under Folkets Pres, indbragt i den preussiske Landdag et Forslag om lige og almindelig Valgret. - Kvinde -Valgretten nævnes heller ikke her med et eneste Ord. -
Paa Grund af denne fortsatte Tilsidesættelse har socialdemokratiske og borgerlige Kvinder for første Gang forenet sig til Kamp for deres Ret. Repræsentanter for „Det tyske Rigsforbund for Kvindevalgret”, for „Tysk Kvindevalgretsforbund” og for de i det socialdemokratiske Parti organiserede Kvinder henvender sig gennem dette Opraab til Offentligheden for derved at give deres Fordringer Eftertryk.
De her forenede Kvinders Erklæring sendes samtidig til den tyske Rigsdag og til alle tyske Landdage.
Denne Kvindernes første fælles Vilje -Tilkendegivelse vil fremkomme atter og atter, indtil Sejren tilsidst er vundet.
For de socialdemokratiske Kvinder i Tyskland:
Marie Juchaes,
„Det tyske Rigsforbund for Kvindevalgret”.
Marie Stritt
„Tysk Kvindevalgretsforbund”.
I. A. Minna Cauer.
Alle, der kender tyske Kvinders Troskab mod og Tro paa deres Fædreland, vil forstaa, hvor ydmygende det har været for dem at udsende en saadan Erklæring i en Tid, hvor alle „Kulturstater” synes i hvert Fald at være naaet udover det Ringeagtens Stadium, som Kvindevalgretten til at begynde med har været Genstand for i de fleste Lande.
Ungarn.
Den 21. Dec. blev i det ungarske Parlament fremlagt et Regeringsforslag til en Valgreform. Det indeholder Forslag om Valgret til alle 24-aarige Kvinder, som kan „læse og skrive”, og som har faaet et vist Minimum af Skoleundervisning. Det giver ogsaa Valgret til Enker (med Børn) efter Soldater, faldne i denne Krig og til Kvinder, som i mindst 2 Aar har været Medlemmer af videnskabelige, litterære og kunstneriske Samfund.
Det er ikke muligt at faa et Indtryk af Udsigterne for Gennemførelsen.
Finland*)
*) Se Side 8.
Med dyb Glæde har danske Kvinder fulgt de senere Ugers Udvikling i Finland, og den Tid kommer vel snart, hvor man igen kan modtage og afsende ucensurerede Breve fra alle dem deroppe, der staar os nær. - Et Tegn paa at Forholdene begynder at blive normale, er det, at Kvindebladet „Nutid”, som under Krigen udeblev eller havde antaget en anden Form, nu udkommer paa ny.
Et enkelt Nummer er i hvert Fald kommen os i Hænde, og heri finder vi Meddelelse om, at ved de i Efteraaret afholdte Valg til Landdagen, er indvalgt 19 Kvinder, af hvilke Annie Furuhjem og Tekla Hultin er kendt hernede. -
Annie Furuhjem er ogsaa af sit Parti (svenske Folkeparti) valgt som Medlem af den Delegation, som skal forhandle med Regeringen i Petrograd om Finlands „Afvikling” med det russiske Rige.
Sverige.
Svenske Kvinder ser med Forhaabning Aaret 1918 i Møde. De har faaet Løfte af Regeringen om Fremlæggelse af et Regeringsforslag til Indførelse af Kvindevalgretten. Sverige kan jo simpelt hen ikke komme sidst i Kapløbet. Det kan det ikke for de svenske Kvinders Skyld og endnu mindre for hele Landets Skyld. Det gaar ikke an, at et neutralt Land tilsætter noget af sin Prestige - i disse Tider. -
l
