« Tilbage til søgeresultaterne
En Jubilar
1892-1917.
Denne (forkortede) Beretning blev aflagt af Odder-Kredsens, Formand, Kristence Jensen, ved Kredsens vellykkede Jubilæumsfest d. 25. Novbr. 1917.
Red.
Sidst i Novbr. for 25 Aar siden stiftedes D. K.s Odderkreds, idet Helga Videbæk, som da boede i Odder, og Kirstine Skov, Gylling, indbød 24 Kvinder fra Odder og Omegn til at mødes i Helga Videbæks Hjem for om muligt at faa dannet en Kvindeforening i Odder og Omegn. - Paa enkelte nær mødte alle de indbudte, og denne Dag stiftedes Odderkredsen, der samme Aar blev indmeldt i Organisationen Dansk Kvindesamfund, som paa den Tid talte 6 Kredse.
Kredsens første Medlemsmøde blev efter Indbydelse af Maren Jakobsen, Banken, - Kredsens ældste Medlem, som vi saa ofte har modtaget Støtte og gode Raad af - afholdt ude paa Banken d. 4. Januar 1893.
Ved dette Møde blev Kredsens Arbejde planlagt. - Vi enedes om at mødes ude i Hjemmene en Gang om Maaneden for ved Læsning, Samtale og enkelte Gange Foredrag at faa mere Forstaaelse af Samfundsforhold end vi før havde haft.
Her fremkom ogsaa Ønsket om at faa lidt Indflydelse paa de unge Piger - navnlig de unge Tjenestepiger i Odder og Omegn - at hjælpe dem til at faa Sandsen for god Oplysning vakt o. s. v.
Vi besluttede her at forsøge at samle unge Piger, navnlig Tjenestepiger, en Aften ug. i Odder Kommuneskole, hvor vi foruden at undervise dem i praktisk Haandgerning vilde byde dem god Oplæsning, Sang osv. Skolen blev oprettet og fortsat i en Aarrække med gennemsnitlig 40 Elever.
Endvidere blev Forslag til Love udarbejdede, ligesom der blev valgt en foreløbig Styrelse, nemlig: Maren Jakobsen, Banken, Kirsten Bredkjær, Randlev, Ane Sørensen, Odder Friskole, Tine Østergaard, Odder Højskole, og Helga Videbæk, Roseng, Odder.
Ved en senere Generalforsamling genvalgtes denne Styrelse og nyvalgtes Kirstine Iversen, Kirkebakken. Helga Videbæk valgtes til Formand og Kirstine Iversen til Næstformand.
Dansk Kvindesamfunds første Fællesmøde af holdtes i Aarhus kort efter Odderkredsens Stiftelse. Som Repræsentanter for Odderkredsen mødte Helga Videbæk; som den Gang var Medlem af Fællesstyrelsen, og Maren Jakobsen, Banken.
Helga Videbæk havde ved dette Møde under en Forhandling om Hjælp til Selvhjælp, faaet Ideen om en Aftenskole for fattige Hustruer, og paa hendes Forslag herom i Odderkredsen vedtoges det at forsøge Tanken realiseret. - Undervisningen skulde foregaa saaledes, at den vilde bringe virkelig Hjælp til Selvhjælp. - Selvfølgelig skulde det være praktisk Undervisning i Syning, i Omdannelse af aflagt Tøj, Tilskæring og lignende.
Tanken fandt Støtte hos mange af Odders Borgere.
Et Andragende fra Kredsen til Sogneraadet om Skolelokale, Lys og Varme, bevilgedes. - Siden ydede Kommunen indtil 50 Kr. i Understøttelse, ligesom Aftenskolen ogsaa støttedes af Amtet.
De første Aftener mødte 12 Hustruer, og Undervisningen var nu i fuld Gang. - Tre udlærte Syersker var til Stede, og flere Symaskiner stillet til Raadighed. Flere fattige Mødre kom til, og Skolen talte den første Vinter 25 Elever.
En Gang om Maaneden indbød vi Deltagerne i Aftenskolen til en Sammenkomst i private Hjem, som oftest hos Lærer Iversens, hvor der blev trakteret med Kaffe og Kage, og hvor der blev læst højt baade Alvor og Skæmt, og hvor der altid herskede den fornøjeligste Stemning.
Tre Mænd var os til stor Hjælp i denne Tid, nemlig Pastor Malling, Kvindesagens varme Fortaler og i nogle Aar Redaktør af
Kv. og Samf., Højskoleforstander Dolleris og Højskolelærer Iversen. - Disse Mænd var ofte til Rede med Hensyn til Afholdelse af Foredrag og Oplæsning.
1896 fejrede Odderkredsen D. K.s 25 Aar s Jubilæum med et offentligt Møde i Forsamlingshuset, hvor Pastor Malling og Højskoleforstander Dolleris talte, og med en festlig Sammenkomst i Højskolens smukt pyntede Sal.
1899 blev D. K.s Fællesmøde afholdt i Odder. Mellem 70 - 80 Gæster - nu tæller Fællesmødet henimod 300 - indkvarteredes i Odder og Omegn.
Mødet forløb paa den festligste Maade. - Af D. K.s Banebrydere var her til Stede: Svend Høgsbro, Jutta Bojsen-Møller, Birgitte Berg-Nielsen, Eline Hansen og Anne Brun.
Her fremsatte Birgitte Berg-Nielsen for første Gang Forslaget om, at Staten skulde opfordres til at oprette en Husmoderskole i Landhusholdning som en Af deling, af Landbohøjskolen.
Hun indledede saaledes: „Landet anvender hundrede Tusinder aarlig paa at uddanne Sønnerne til at forstaa Næringsmidlers Værdi og Sammensætning for Husdyrbruget; men intet for at sætte den vordende Husmoder i Stand til at forstaa og værdsætte Næringsmidlernes Sammensætning for Menneskers Ernæring.
1906 blev et Vendepunkt i D. K.s Historie, thi her blev Kravet om politisk Valgret og Valgbarhed optaget paa vort Program, i det hele taget Kravet om Kvinders fulde Ligeberettigelse i Samfundet. Som Kreds ønskede vi at undgaa al Partipolitik, hvorfor vi indbød Talere fra de forskellige politiske Lejre og søgte paa denne Maade at faa lidt Klarhed over de politiske Forhold.
1908 fik Kvinderne som bekendt kommunal Stemmeret og Valgbarhed.
To udmærkede Kvinder blev her valgte til Sogneraadet, nemlig Mariane Pedersen og Kirstine Knudsen.
Mariane Pedersen blev i Sogneraadet i 8 Aar, hvorefter hun, da hun ikke ønskede Genvalg, afløstes af Maren Dolleris, Odder Højskole; Kirstine Knudsen sidder vedblivende i Raadet.
1910 foretoges en Deling af Kredsen, idet Randlev-Bjergagerkredsen blev oprettet. Odderkredsens Formand, Dagmar Pedersen tilligemed flere af Odderkredsens mest interesserede Medlemmer forlod os nu for i deres eget Sogn at danne en Kreds.
Den første Tid Holdtes Medlemsmøderne skiftevis i Hjemmene, siden i flere Aar i Odder Friskole, nu holdes de i Odder; der var flere Medlemmer fra Odder By, der ønskede, at Møderne skulde holdes der, og da Kredsen var vokset i Antal, fandt vi det ogsaa mest praktisk saaledes. - I flere Aar havde Ane Sørensen, Friskolen, gæstfrit, lukket sit Hjem op for os, og vi følte saa godt, hvad vi mistede ved at flytte Møderne derfra; men de praktiske Forhold krævede det.
1914 lod Odderkredsen sammen med Randlev-Bjergagerkredsen og Venstre Vælgerforening afholde 6 Foredrag i Samfundskundskab. Talerne var følgende: Professor Starcke, Folketingsmand Dr. Hegelund-Lange og Folketingsmand
Dr. H. L. Møller.
1915 naaedes endelig det store Maal: politisk Valgret og Valgbarhed. - Blandt de mange Tusinder Kvinder, der paa Grundlovsdagen 1915 bragte Kongen deres Tak, var Repræsentanter fra en stor Del af D. K.s Kredse, saaledes ogsaa fra Odderkredsen: Marie Andersen, Ravnsdal, Fillerup, og Kristence Jensen.
1916 lod Odderkredsen afholde 6 Foredrag i Samfundskundskab. Talerne her var: Bankdirektør Sommer, Provst Christensen og Byfoged Kiørboe.
I Aarenes Løb, især i den senere Tid, har vi ladet afholde mange praktiske Kursus. - Flere Sykursus, 3 Samariterkursus, og forrige Vinter paa Grund af Dyrtiden et Kursus i billig Madlavning.
Efter Anmodning fra Odderkredsen har Sogneraadet ladet oprette et kommunalt Skolekøkken for unge Piger fra 14-18 Aar.
Odderkredsen har ogsaa haft den Glæde at kunne støtte enkelte Formaal, saaledes Lærlingehjemmet, Skolekøkkenet - 100 Kr. - Kvindernes Bygning, vort Medlemsblad Kv. og Samf. og enkelte andre Sager, der i særlig Grad har ligget os paa Sinde.
I September 1916 lod Kredsen ved et Udvalg med Thora Skakke som Formand afholde en Udstilling, som lykkedes udmærket, takket være den gode Støtte og Velvilje, som fra alle Sider ydedes os.
Odderkredsen har altid hørt til de stilfærdige Kredse; vi har holdt os nøje indenfor D. K.s Arbejdsomraade, ikke blandet os i andre Foreningers filantropiske Arbejder, hvor højt vi end værdsatte disse, for saaledes at vinde Medlemmer.
Vi har villet, at de, som sluttede sig til os, skulde gøre dette med Forstaaelse af, at det Arbejde D. K. udfører bunder i at frigøre Kvinderne og dygtiggøre dem til selvstændige Samfundsborgere med Følelse af det dermed følgende Ansvar.
I Løbet af de 25 Aar har Kredsen haft følgende Formænd: 1892-95 Helga Videbæk, 1895-1901 Kirstine Iversen, 1901-05
Anne Jensen, 1905 - 10 Dagmar Pedersen, 1910 - 11 Dorthea Roslyng og fra 1911 indtil nu Kristence Jensen.
Det er nu vort inderlige Ønske og vor Bøn, at Danmark maa gaa fri og frelst ud af denne haarde Prøvetid; og at vi Kvinder i Fremtiden som gode frie Samfundsborgere maa gøre vor Pligt baade hjemme, hver i sin Gerning, og hvis Evner og Kræfter strækker til, ude i det store Samfundshjem; har vi nogen Forstaaelse af, hvad dette vil sige da har Dansk Kvindesamfund sin Andel deri og har saaledes ikke arbejdet forgæves.
