« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Valget
Naar danske Kvinder om faa Maaneder første Gang gaar til politisk Valg, træder Kvindesagen ind i en ny Fase.
Hidtil har vi Kvinder maattet nøjes med at forsøge at formaa Mænd - de af Mænd valgte Mænd - til at lytte til de Krav, som „Dansk Kvindesamfund” nu snart i to Menneskealdre har gjort sig til Talsmænd for.
Nu derimod ligger Sagen saaledes, at vi Kvinder har Ret og Adgang til gennem dertil valgte Repræsentanter direkte at føre vor Sag frem paa Tinge. Det hele afhænger nu af os selv.
Er vi besjælede af den rette Ansvarsfølelse ikke blot overfor de Sager, som kommer ind under Begrebet Kvindesag, men ogsaa overfor alle de andre store Sager, som i lige saa høj Grad vedrører os som Mændene, og hvoraf flere efter al Sandsynlighed kommer for i denne Rigsdagsperiode, saa lægger vi ikke Hænderne i Skødet og lader Mændene om at besætte Mandaterne, men saa tager vi nogle af dem selv. Det kan vi nemlig saa udmærket godt, hvis vi har en Smule Tillid og Tro til vore egne Evner og Kræfter. Og vi kan oven i Købet faa Mændene til at hjælpe os i dette Arbejde.
De fleste Mænd kan godt forstaa, at det er et rimeligt og velbegrundet Krav, som maa imødekommes, naar vi forlanger at faa en større eller mindre Brøkdel af Mandaterne.
Det var disse og lign. Tanker, som gav mig Mod til at rejse Sagen paa Formandsmødet i Kbhvn. d. 27. Jan., og naar Planen om dens Virkeliggørelse slog saa godt an og vandt saa udelt Tilslutning, saa var det jo netop fordi den svarede til det, som saa mange politisk interesserede Kvinder mer eller mindre bevidst har gaaet og tumlet med nu under Valgforberedelserne.
Med Hensyn til Folketingsvalgene er det for sent at gøre noget videre denne Gang, men med Hensyn til Landstingsvalget er Tiden netop nu inde til at tage fat paa Arbejdet.
Paa det ekstraordinære Fællesmøde i Fredericia d. 17. Februar vil der blive gjort Rede for vore Planer, hvor langt vi er kommen og for det store Arbejde, der forestaar alle Lokalstyrelser og menige Medlemmer, der for Alvor vil være med til at gennemføre denne for os Kvinder saa umaadelig betydningsfulde Sag.
Og Ofre - store Ofre - maa der bringes, baade af Tid og Penge og Kræfter, om Resultatet skal blive godt.
Men hvor har Menneskene opnaaet noget, der var værd at nævne uden netop der, hvor de ofrede det deres bedste Kræfter.
