« Tilbage til søgeresultaterne
Holland
I Holland har man i December 1917 lagt sidste Haand paa en ny Konstitution, som indfører Forholdstalsvalg, giver almindelig Valgret til Mænd og gør Kvinder - valgbare.
I Holland tør man altsaa nok i Rigsdagen have en Kvinde valgt af Mænd, men en Mand valgt af Kvinder kan man altsaa ikke tænke sig.
Det nye Valg kommer i Foraaret1918 omtrent paa samme Tid, som man venter, at Valget vil falde her I Danmark.
Da den nye Konstitution tillader at indføre Kvindevalgretten ved simpel Stemmeflerhed i Rigsdagen, er det naturligvis overordentlig vigtigt for de hollandske Kvinder at sikre sig, at et tilstrækkeligt Antal Venner af Reformen bliver valgt. Sker det, forudsiger de hollandske Kvinder, at de vil have Valgretten inden 1922. -
De Partier, der tidligere var stærkest imod Kvindevalgretten, nemlig det Romerskkatolske og det Calvinistiske Parti, er nu de ivrigste Fortalere for denne, og omend der i alle Partier er Modstandere, kan man dog sige, at deres Tal daglig formindskes. -
Der staar ogsaa i Holland Strid om, hvorvidt Kvinderne bør melde sig ind i de politiske Partier eller ej. - Forhold, der taler for det første, er, at de politiske Partiers Kandidater vælges ved personlig Afstemning blandt alle Partiers Medlemmer inden de opstilles. - Der er altsaa ikke Tale om, at en egenmægtig „Hovedstyrelse” med en diktatorisk „Fører” i Spidsen udpeger de Mennesker, som Partiets menige Medlemmer har at stemme paa.
Er Kvindevalgrets-Kvinderne talstærke nok indenfor et Parti, kan de altsaa sætte Tilhængere af dette Spørgsmaal paa Valg, men - de hefter jo rigtignok tillige for Partiets Øvrige Program. Der hæver sig derfor kraftige Røster, der advarer imod, at Kvinderne styrter sig ind i Partierne nu, blot fordi disse lokker med Tilslutning til Kvindernes Krav, idet der jo nemlig kommer en Dag, da Regningen skal betales.