« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Arbejde for at skaffe Moderen samme Myndighed over Børnene som Faderen
Dengang Justitsminister Rump i Efteraaret 1898 havde forelagt Forslag om en ny Ordning af Formueforholdet imellem Ægtefæller, tilfredsstillede dette Forslag ikke paa alle Punkter Dansk Kvindesamfund, navnlig ikke, fordi det intet ændrede i den gamle Bestemmelse om, at Faderens Vilje med Hensyn til Børnene skulde være den afgørende. Dansk Kvindesamfund forfattede derfor en Adresse til Regering og Rigsdag, hvori man dels beklagede, at Forslaget ikke gav Hustruen Medraadighed over Fællesboet, dels - og navnlig - udtalte sin Misfornøjelse med, at Forslaget ikke gav Moderen samme Myndighed over Fællesbørnene som Faderen. Adressen blev udsendt over hele Landet for at samle Underskrifter. Før dette Arbejde var tilendebragt, blev imidlertid Lovforslaget vedtaget 7. April 1899.
I sit Andragende af 1908 (se Intp. No. 1) gentog D. K. Kravet om, at begge Ægtefæller skulde have samme Myndighed over Børnene og foreslog, at i Uenighedstilfælde skulde Sagen afgøres af en Voldgift.
Ved Lov af 27. Maj 1908 blev det fastslaaet, at ogsaa Hustruens Samtykke skulde kræves ved ikke fuldmyndig Søns eller Datters Indgaaelse af Ægteskab ligesom ogsaa, at fuldmyndig Kvinde efter denne Lov skulde kunne beskikkes til Værge ligesom fuldmyndig Mand. Det fastholdes vel vedblivende som Regel, at Ægtemanden er Barnets Værge, men Moderen kan beskikkes, og som Enke er hun født Værge.
I Dec. 1914 forsøgte D. K. gennem et Andragende til Justitsministeren at udvirke en midlertidig Lovbestemmelse, som fastslog, at Forældre, saalænge de lever sammen, har samme Ret over Børnene. Man henviste Sagen til den for Tiden arbejdende Familieretskommission.
