« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Børn af Enker.
Som vore Læsere vil erindre, indsendte D. K. i Forening med Danske Kvinders Nationalraad, d. 20. Febr. 1917, et Andragende gaaende ud paa at den Enker tilstaaede aarlige Understøttelse maatte blive forhøjet i Lighed med den Forhøjelse som har fundet Sted med Bidraget til Børn fødte udenfor Ægteskab.
Et Lovforslag at følgende Ordlyd foreligger nu. Som man ser imødekommer det vort Andragende.
Indenrigsministeren har d. 23. Jan. d. A. i Folketinget fremsat følgende:
§ 1.
.... Den i Lovenes §1, 3. Stykke, omhandlede Understøttelse ydes for Kalenderaarene 1918 og 1919 med:
150 Kr. aarligt, indtil Barnet har fyldt 4 Aar, 120 Kr. aarlig til det har fyldt 12 Aar, 90 Kr. aarlig til det har fyldt 14 Aar.
§ 2.
I Lovens § 2 indsættes som nyt 2. Stykke:
„Afgaar en Enke, der nyder Understøttelse efter nærværende Lov, ved Døden udbetales Understøttelsen til vedkommende Barns Underhold og Opdragelse til Barnets Værge eller - efter Kommunalbestyrelsens Skøn - til den, der efter Moderens Død udøver den faktiske Opdragermyndighed over Barnet. Værgeraadet paa Barnets Opholdssted kan efter Moderens Død til enhver Tid bestemme, at der skal beskikkes Barnet en Værge. Værgen, der har Forældremagten over Barnet, beskikkes af Øvrigheden efter Værgeraadets Indstilling. Værge vil altid være at beskikke, naar den modtagne Understøttelse ikke fuldtud anvendes til Barnets Bedste.
Sker der i Barnets Økonomiske Vilkaar en væsentlig Forbedring, kan Understøttelsen bortfalde.”
Bemærkninger til Lovforslaget.
ad § 1.
Efter de i Lov af 29. April 1913 § 1. 2. Stykke, fastsatte Trangsgrænser kan der ikke ydes Understøttelse efter Loven til Enker, hvis aarlige Indtægt overstiger:
For Enker, bosatte i København og Frederiksberg 533 Kr. 33 Øre, for Enker bosatte i Købstæderne og Marstal 466 Kr. 66 Øre, for Enker, bosatte i Landkommunerne 400 Kr. med et Tillæg af 100 Kr. for hvert Barn under 14 Aar.
De i Loven saaledes fastsatte Trangsgrænser kan imidlertid paa Grund af de siden Lovens Ikrafttræden stedfundne Forskydninger i Prisniveauet ikke længere anses som en passende Maalestok for, om en Enke er trængende. Følgen heraf har - saaledes som det bl. a. fremgaar af de tvende fra Københavns Magistrat modtagne Skrivelser af 9. Juni 1916 og 30. Oktober
f. A., der findes aftrykte som Bilag l-2 - været, at Enker, hvis Indtægter har ligget over de fastsatte Grænser, men som paa Grund af den stedfundne Prisstigning paa alle Livsfornødenheder har været trængende til Understøttelse til deres Børns Underhold og Opdragelse, har maattet ty til Fattigvæsenet.
Under Hensyn hertil har man anset det for overensstemmende med den til Grund for Loven liggende Hensigt, at de fastsatte Trangsgrænser forhøjes som foreslaaet til henholdsvis 800 Kr., 700 Kr. og 600 Kr. med et Tillæg af 100 Kr. for hvert Barn under 14 Aar.
Efter Loven af 29. April 1913 ydes Understøttelsen til Børn af Enker med et fast aarligt Beløb, der ved Lovens § l er fastsat til:
100 Kr. aarlig, indtil Barnet har fyldt 2 Aar, 80 Kr. aarlig til det har fyldt 12 Aar, 60 Kr. aarlig til det har fyldt 14 Aar.
Som Følge af den forhaandenværende Dyrtid udgør de saaledes fastsatte Understøttelser ikke for Tiden det forholdsmæssige Bidrag til de paagældende Børns Underhold og Opdragelse, som ved det ved Lovens Vedtagelse var Hensigten at yde fra det offentliges Side.
Om der nu end ved Understøttelser fra de kommunale Hjælpekasser, jfr. midlertidig Lov Nr. 281 af 27. Oktober 1915, og ved ekstraordinær Hjælp i Henhold til § 3 i Lov Nr. 397 af 28. December 1916 om kommunale Dyrtidsforanstaltninger i nogen Grad har kunnet raades Bod paa dette Forhold, har man dog - i Overensstemmelse med et fra „Dansk Kvindesamfund” og „Danske Kvinders Nationalraad” modtaget Andragende, der har faaet Tilslutning fra „Den danske Købstadforening” og
„De samvirkende Sogneraadsforeninger” - anset det for rettest, at der hjemles de paagældende Enker en lovmæssig Ret til under de herskende vanskelige Forhold midlertidigt for Aarene 1918 og 1919 at oppebære et forhøjet Tilskud - hvilken Forhøjelse man har ment passende at kunne ansætte til 50 pCt. af den nuværende Understøttelses Beløb.
