« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Nørre-Nebel.
Formanden deltog i Formandsmødet i Kbhvn. i Januar 1917, og fra Nr. Nebel Kredsen var der rettet en Henstilling til Fællesstyrelsen om at virke for „Midlertidigt Forbud mod Fødemidlers Anvendelse til Fabrikation af Spiritus”. Birgitte Berg Nielsen talte her i Kredsen d. 4. Marts. Emne: „Hvad Kvinden kan lære af Manden”. Ved samme Lejlighed opfordrede Fruen Kredsen til at være virksom ved det forestaaende Sogneraadsvalg. Valget fandt Sted kort efter, og enkelte af Medlemmerne var ivrige for at faa en Kvinde valgt ind i Sogneraadet, men flere andre stillede sig afvisende til Sagen, saa der blev intet foretaget. En Kvinde blev nyvalgt til Hjælpekassen og en Kvinde valgt ind i Skolekommissionen. En Repræsentant sendtes til Distriktsmødet i Varde, og ligeledes rejste en Repræsentant til Distriktsmødet paa Skamling. Af bekendte Foredragsholdere kan vi nævne Thit-Jensen-Fenger, der holdt sine to omstridte Foredrag: „Forstandige Ægteskaber” og „Forældreglæder”, og Aage Meyer-Benedictsen, der talte om „Rusland, Stat og Folk”. En Kirkekoncert lod Kredsen afholde i September. Overskudet skal anvendes til Kirkens Udsmykning. I Oktober blev der afholdt et Kursus i Indkøb og Husholdningsregnskab ved Birgitte Berg-Nielsen, der igen gæstede Kredsen, og samtidig underholdt os ved et Medlemsmøde. For at ophjælpe Kassebeholdningen havde Kredsen foranstaltet en Fælleslæsning, der fandt Sted i Juledagene. Der læstes „En Skandale” af Otto Benzon, samt en lille Enakter „Huslægen”. Der var god Tilslutning og Tilfredshed med Fælleslæsningen, der gav et godt Overskud. Ved Medlemsmøderne har der været drøftet forskellige Spørgsmaal og underholdt med Oplæsning og lignende.
Nr. Nebel i Februar, 1918.
Kirsten Nygaard.
Nørresundby.
Ved Generalforsamling i D. K. i Nørresundby blev Ingeborg Bech, Østergade 7, valgt til Formand i Stedet for Anna Larsen. De øvrige Styrelsesmedlemmer genvalgtes med Anna Larsen som Sekretær. I Aarenes Løb har der her i Kredsen været afholdt flere gode Foredrag og en Del praktiske Kursus. Et Kursus i Samfundslære under Lærer Hedelunds Ledelse, to Samariterkursus med Kredslæge Knudsen som Leder, Kursus i billig Madlavning og Henkogning og Saltning samt flere Sykursus.
Nørresundby Kredsen har altid ført en stille Tilværelse, og vi har gerne villet, at Medlemmerne og andre, der sluttede sig til os, skulde have Forstaaelsen af, at D. K.s Gerning bestod i at dygtiggøre og frigøre Kvinderne til selvstændige, frie Samfundsborgere.
Balslev. Ejby.
Den 5. Februar afholdtes Generalforsamling. Kassereren oplæste Regnskabet, der godkendtes. Efter Tur afgik som Styrelsesmedlemmer Marie Rud, Balslev, Maria Andersen, Ejby, og Stine Jørgensen, Mosegaard.
Sidste genvalgtes, de to andre ønskede ikke Genvalg. Nyvalgte blev Marie Mollerup, Balslev, og Marie Jeppesen, Ejby. Efter Generalforsamlingen fælles Kaffebord, hvorefter. Meyland-Smith læste en Fortælling af Selma Lagerløff. Den 27. Marts havde Udby og Balslev-Ejby Kredsene indbudt Nabokredsene til Medlemsmøde. Kl. 4 ½ begyndtes med Kaffebord, hvorefter Meyland-Smith indledede en Diskussion om „Hjem og Skole”. Om Aftenen ledede Pastor Tolderlund-Hansen en Drøftelse af de kirkelige Spørgsmaal. Derefter indledede Laura Lind, Udby, en Diskussion om „Børnesagen”.
14. Maj var Medlemmer med Husstand indbudt til en Fællesspisning. Pastor Tolderlund-Hansen og Lærerpersonalet i Ejby læste Kaalunds „Fulvia”. 3. Juli Medlemsmøde hos Formanden, der aflagde Beretning fra Distriktsmødet i Odense; derefter fortalte Tolderlund-Hansen om det store Børnesagsmøde, der nylig havde været afholdt paa ,,Nyborg Strand”. - 21. Novbr. Medlemsmøde, hvor Laura Lind, Udby, fortalte om, hvorledes en større Husholdning klarede sig under den nuværende Knaphed paa Fedtstoffer. - I Februar, Juli og Oktober Mnd. har der været afholdt et 3 Ugers Kursus i Kjolesyning ved Lærerinde A. Knap, København. Ligeledes var der i Juli Mnd. Kursus i økonomisk Indkøb og Husholdningsregnskab ved Birgitte Berg-Nielsen.
Ejby, 20. Januar 1918.
Ingeborg Meyland-Smith,
Sekretær.
Nykøbing F.
I D. K.s Kreds for Nykøbing F. holdt Thit Jensen-Fenger d. 19. Marts et vel besøgt. Foredrag om Forældreglæder. - 19. Oktober oplæste Prof., Dr. phil. Vilh. Andersen Scener af Holbergs „Barselstuen”. - 5. November afholdtes Kursus i Nedsaltning.
- 21. November havde vi politisk Foredrag af Redaktør Larsen Ledet.
Ved vore Oplæsningsaftener er bl. a. følgende Værker bleven foredragne: Ibsen: Gengangere. - Molbech:
Opad. - Helge Rode: Det store Forlis. - Oehlenschlæger: Dronning Margareta (paa Digterens Fødselsdag den 14. November):
Efter stedfunden Generalforsamling bestaar Styrelsen nu af følgende Medlemmer: Anna Ottesen (Formand), Adj. Garde (Næstformand, Protokolfører og Korrespondent til Medlemsbladet), Elisabeth Nielsen (Kasserer), Sophie Becker Olsen (Sekretær), Johanne Knudsen, Alvilda Benzon og Christiane Hansen.
22.-l.-18.
Peter Garde.