« Tilbage til søgeresultaterne
Hvad Haanden skriver d. 28. Februar 1918
Spørgsmaalet om Kvinders Ret til at sidde i Skolekommissioner har været fremme lige siden Midten af Firserne, da C. Ploug afviste Tanken i Landstinget ved sin berygtede Udtalelse, at Kvinderne ikke havde vist sig som de udmærkede Opdragere af Ungdommen som vi havde ønsket og ventet, dengang vi undergik Vor nationale Ulykke i 1864. Ludvig Schrøders berettigede Spørgsmaal, om Samfundet da havde Raad til at undvære Kvindens Hjælp paa dette Kvinderne saa nær staaende Omraade blev besvaret af Landstingets Flertal med „Ja”. - Og er det ikke ogsaa lige op til Vore Dage i Hovedsagen bleven besvaret med „Ja” fremdeles ? -
Da Loven af 29. Marts 1904 udvidede Landkommunernes Skolekommissioner til ogsaa at kunne omfatte Forældre til undervisningspligtige Børn, blev Døren kun aabnet saa meget paa Klem for Kvinderne, at en Enke kunde slippe ind, og da Loven af 20. April 1908 gjorde det muligt for Kvinder som Sogneraadsmedlemmer, uanset om de var Mødre eller ikke, at blive indvalgt i Skolekommissioner, da drog man ikke den naturlige Konsekvens heraf at forandre Ordet „Enker” i Loven af 29. Marts 1904 til „Mødre” paralelt med „Fædre”. Lovgivernes Standpunkt var fremdeles det, at Samfundet havde Raad til at undvære Mødres Hjælp paa dette Omraade, og at det skulde blive ved dem som - vi fristes til at sige „ved Vanvare” - var slupne indenfor.
Men Samfundet mente ikke det samme som Lovgiverne. Det vilde ikke vedblivende af en urimelig Lovbestemmelse lade sig narre for den Hjælp, det vidste, Mødrene kunne yde det. Gang paa Gang har et Sogneraad valgt en Kvinde ind som uden at Være Enke, var Moder til undervisningspligtige Børn. - Skete det af Mangel paa Kendskab til Loven - eller skete det af Trods? - Vi ved det ikke, men vi ved, at en saadan Kvinde fik Lov til at yde Samfundet sin Hjælp paa denne vigtige Plads lige til den Dag, hvor en nidkær Efterkommer af C. Ploug med Loven i Haanden beviste vedkommende Kvindes Uskikkethed til det Hverv hendes Medborgeres Tillid havde betroet hende. - Nej, Samfundet kan ikke Længere vente paa den Ændring i Loven om Tilsyn med Folkeskolen, som D. K. gentagne Gange har krævet. Den sunde Fornuft har længst omstødt dette Skel mellem Mænd og Kvinder som saa mange andre Skel. Derfor staar Kravet om Kvinders Adgang til at sidde i Skolekommissioner paa lige Fod med Mænd blandt D. K. 12 Bud; derfor tillader vi ikke nogen Kandidat at slippe ind i Rigsdagen, uden at have taget Stilling til dette Krav. Dette er, hvad Haanden skriver i den store Lovbog den 28. Februar 1918.
