« Tilbage til søgeresultaterne
Vejledning for Valgmænd til Landstingsvalg
Valgmændene skal møde præcist til den Tid og paa det Sted, der er bekendtgjort af Valgbestyrelsen. De skal medbringe Valgbrevet. Sker dette ikke, ikendes de Bøder paa 40 Kroner (§70).
Formanden for Valgbestyrelsen vil paa Valgmødet meddele dem, hvad de har at iagttage som Valgmænd. Derefter vil Valgmændenes Navn blive opraabte. De fremtræder for Valgbestyrelsen, foreviser Valgbrevet og faar en Stemmeseddel udleveret. Denne har Valgmanden at udfylde personligt, og det maa huskes ikke at underskrive Stemmesedlen. Derefter vil deres Navne paany blive opraabt, og de afleverer Stemmesedlen til Valgbestyrelsen. Hermed er - udenfor Bornholm - Valgmandens Hverv endt. Paa Bornholm kan der finde 3 Afstemninger Sted.
Hvorledes skal Stemmesedlen udfyldes? Der er paa Sedlen Plads til lige saa mange Navne som der Skal vælges Landstingsmænd og adskilt ved en tyk Streg til Stedfortrædere (mindst 3).
En Valgmand opfylder sin Stemmepligt ved paa Sedlen at skrive Navnet paa mindst een Kandidat og mindst een Stedfortræder, men Valgmetoden forudsætter en helt eller delvis udfyldt Stemmeseddel for at virke fuldt ud efter sin Bestemmelse.
Den Kandidat, man helst ser valgt, skriver man Navnet paa øverst paa Stemmesedlen. Næstøverst skriver man den, man næst helst ser valgt o. s. fr. Hvis Valgmændene i et Antal, der svarer til Fordelingstallet (jfr. § 76), har opført samme Navn øverst paa Stemmesedlen, bliver denne valgt, og hver paa ham afgiven Stemme medvirker til hans Valg. Har flere stemt paa ham end nødvendigt, kommer de overskydende Stemmer ikke til at medvirke til hans Valg, men til Valget af Nr. 2 paa Sedlen. Har Favoriten derimod ikke faaet Stemmer nok til at blive valgt, overføres Stemmen senere (jfr. § 77) til de efter ham opførte Navne, Valgmændenes Stemme kommer saaledes kun een Kandidat til Gode, og hvem det bliver, beror paa den Rækkefølge, hvori Valgmændene har opført Navnene.
Valgmanden skader aldrig den, han helst ser valgt, ved efter hans Navn paa Stemmesedlen at skrive Navnet paa flere Kandidater. Skrives der derimod for faa Navne paa Stemmesedlen, udsætter man sig for, at Stemmesedlen udtømmes, og at den Indflydelse, man kunde have haft paa Valget af andre Gruppers Kandidater, gaar tabt.
Valgmanden vil som Regel møde som valgt af et Parti, og hvis han ikke vil udsætte sig for at forspilde Chancerne for Partiet, maa han underordne sig dets Taktik, eller - hvis han ikke mener at kunne dette - da i al Fald støtte den.
Et Partis Taktik hviler paa Kendskabet til Valgmændenes politiske Fordeling. Partiet maa vide, hvor mange Stemmer det raader over, og hvor mange Kandidater det derefter kan vælge. Optræder det selvstændigt, anbefaler Partistyrelsen sine Valgmænd kun at stemme paa partiets egne Kandidater i en vedtaget Rækkefølge, eller fordeler Valgmændene i Grupper, svarende til Fordelingstallet.
Hver Valgmand skriver saa kun Navnet paa een Kandidat. (Denne Fremgangsmaade var eneherskende ved Valgene efter den gamle Valglov, og var saa temmelig nødvendig dengang. Den ny Valglov ændrer imidlertid i ret høj Grad Forudsætningen for Taktikken). Vil Partiet samarbejde med andre Partier, maa det indrette sin Taktik derefter. Kan A-Partiet f. Eks. vælge 3 Landstingsmænd og maaske 4, og B-Partiet, som det vil samarbejde med, 2 maaske 3 Landstingsmænd, anbefaler A-Partiet sine Valgmænd at skrive Navnene paa 4 af dets egne Kandidater øverst paa Stemmesedlen. (Som Stedfortrædere skrives under den tykke Streg øverst den tvivlsomme Kandidat, Nr. 4, og dernæst, hvem Partiet ellers maatte ønske). Efter disse 4 skrives saa Navnene paa de af B-Partiets Kandidater, som man efter Forhandling med dette Parti er bleven enige om.
Vil en Gruppe indenfor et Parti (f. Eks. Gruppens kvindelige Valgmænd) ikke underordne sig Partiets almindelige Taktik, kan Valgmetoden f. Eks. bruges til at forsøge gennemført Valget af en Særkandidat for Gruppen, uden at Partiet derved udsættes for at miste et Mandat. Navnet paa Særkandidaten skrives først, og Partiets øvrige Kandidater derefter i den af dette bestemte Rækkefølge. Opnaar Særkandidaten Fordelingstallet, er vedkommende valgt; opnaas dette ikke, er Særkandidatens Navn praktisk set at betragte som uskrevet, og Stemmerne overføres automatisk til Partiets Fælleskandidater.
Ved muligt foretagne Prøvevalg bør helst Valgmaaden efter Loven bruges frit, og Kandidatlister opstilles efter det Udfald, Prøvevalget har givet. Ellers risikerer Partiledelsen, at Grupper af Vælgere bryder ud og benytter sig af Valglovens Regler til at søge gennemført Valget af Særkandidater.
Særoptræden af en Gruppe eller en Enkeltperson vil aldrig være ødelæggende for et Parti, blot de vedkommende iagttager ikke udelukkende paa Stemmesedlen at skrive Navne paa Kandidater med minimale Udsigter til at blive valgt.
Skriver Valgmanden foruden sine Særkandidater et tilstrækkeligt Antal Navne paa Kandidater af det Parti, han tilhører, eller nærmest slutter sig til, gaar hans Stemme ikke til Spilde for Partiet. Gaar man sine egne Veje, maa man være forsigtig: Stem ikke udelukkende paa Dumpekandidater, eller paa Kandidater, der som Partiernes Favoriter allerede er sikre paa at blive valgt. Kast Deres Stemme subsidiært paa dem, De ved, Kampen vil komme til at staa om!
Ved Opstilling af Stedfortræderkandidater maa man sørge for at opstille tilstrækkeligt mange, da man ellers udsætter sit Parti for ikke at blive repræsenteret i en Del af Valgperioden (8 Aar), og Staten faar betydelige Udgifter til Udfyldningsvalg. Man bør
f. Eks. skrive Navnene paa mindst 3 Stedfortrædere; det er overflødigt at opføre mere end 6. Man opfører Navnene i den Orden, hvori man ønsker dem valgt. Samme Person kan opføres baade som Kandidat til Landstingsvalg og som Stedfortræderkandidat (jfr. ovenfor). Samme Person kan vælges til Stedfortræder for flere Landstingsmænd. Et Parti kan saaledes opstille samme Række af Personer til Stedfortrædere for samtlige sine Landstingsmænd, men det kan ogsaa lade hver Landstingsmand faa særlige Stedfortrædere, der f. Eks. repræsenterer dennes mulige Særinteressser.
