« Tilbage til søgeresultaterne

Opstillede kvindelige Folketingskandidater

« Se emneord

Tre Kvinder er nu opstillede som Kandidater ved det forestaaende Fol­ketingsvalg, foruden de tre, hvis Bil­leder vi for Aar og Dag siden har bragt. Desværre maa vi til den glæde­lige Meddelelse knytte den nedslaaende Bemærkning, at ingen af dem har synderlig Udsigt til at blive valgt.

 

Julie Arenholt,

Medlem af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse og Forretningsudvalg, har, til Trods for de forholdsvis faa Aar, hun har arbejdet indenfor D. K.s Rækker, allerede her vundet sig saa anset et Navn og saa mange Venner, at vi tør antage, at selv Medlemmer af modsat politisk Anskuelse med Glæde vilde se hende tage Plads i den nye Rigsdag. Desværre er der blevet betroet hende en Kreds, hvor hendes Parti, det radikale, aldeles ingen Ud­sigt har til Sejr. Hun er opstillet af

den radikale Venstreforening for Gentofte og vil sikkert samle saa mange Stemmer, som hendes Parti i denne Kreds kan raade over, ikke nindst Kvindestemmer. Hendes ener­giske Arbejde for at skaffe Kvinder bedre Løn og Forfremmelsesvilkaar har vundet hende mange Tilhængere

blandt de selverhvervende Kvinder, hvoraf der findes adskillige i Gentof­tekredsen. Men ikke blot indenfor Kvindesagen, men ogsaa som radikal Politiker har Julie Arenholt vist sig fuldt kvalificeret til at tage Plads i den danske Rigsdag uden- først at skulle gøre Væbnertjeneste som Dumpekandidat. Det radikale Parti maa være rigt paa Brugbarheder, naar det ikke i første Omgang havde Brug for Julie Arenholt paa sikker Plads, og dets kvindelige Medlemmer maa være medgørligere end Engle.

 

Elna Munch,

er opstillet som Nr. 3 paa det radika­le Partis Kandidatliste i København. Dagbladet „Politiken" har i den An­ledning bekranset det radikale Parti, som det der altid „har været det hur­tigste til at tage den fulde Konse­kvens af de Fremskridt, Kvindevalg­retten gjorde her hjemme."

Vi kan med vor bedste Vilje ikke, til Trods for alle „Politiken"s smuk­ke og sikkert berettigede Ord om Kandidaten paa tredie Plads, faa dunket ind i vort Kvindehoved, at det skal kaldes „den fulde Konsekvens" af, at Kvindernes store Borgerflertal har mere end fordoblet Vælgernes Antal, at det radikale Parti udsætter sig selv og sine kvindelige Medlem­mer for, at ikke en eneste radikal Kvinde kommer ind i Folketinget. Nej, hverken Julie Arenholts Opstil­ling i Gentoftekredsen eller Elna Munchs paa tredie Plads i Køben­havn, for slet ikke at tale om Vrim­len af Damenavne paa den radikale Kandidatlistes nederste Halvdel be­tyder i vore Øjne den fulde Konse­kvens, ja ikke en Gang den halve og kun til Nød en Fjerdedels Konsekvens af Kvindevalgrettens Sejr.

Det er muligt, at Partiet nærer Haab om at faa 8 Kandidater valgt, efter den Fremgang Valget til Borger­repræsentationen i Foraaret gav det, men havde her været Tale om Sikker­hed, da vilde selvfølgelig Elna Munch have faaet den Plads mellem de to første Herrer, hun som Repræsen­tant for Kvinderne og som en betyde­lig Kraft indenfor Partiet havde Ret til.

Vi tvivler imidlertid ikke om, at det radikale Parti har tvingende Grunde for at sætte sine ypperste Kvinder paa en given og en sandsyn­lig Dumpeplads, vi kender jo de mandlige Vælgeres Utilbøjelighed til at stemme paa Kvinder, og vi skul­de heller ikke have ofret et Ord paa denne triste Kendsgerning, hvis „Po­litiken" med Aske paa sit Hoved var staaet frem og havde bekendt Parti­ets Ruelse overfor sine kvindelige Fæller, men naar den i Stedet for oven i Købet praler med „dets Hur­tighed til at tage den fulde Konse­kvens o. s. v.", da maa „Kvinden og Samfundet", som Kvindesagens ene­ste upartiske Organ her i Landet, af­sløre Sandheden i hele dens triste Nøgenhed: Heller ikke det radikale Parti har med Hensyn til Folketings­valget evnet at yde sine Kvinder den Retfærdighed, de fortjente. Men end­nu staar Landstingsvalget tilbage.

 

Vibeke Salicath

er opstillet af »Det nye Højre" i Sla­gelse. Det vides endnu ikke, om hun vil blive opstillet ogsaa i de andre Kredse i Amtet. Partiet er jo saa nyt, at alle dets Pladser vel maa betrag­tes som højst usikre. Mest Chance vil vel Førstepladsen paa en Liste for Frederiksberg og København fremby­de, men her tør vi belærte af gentag­ne Erfaringer sikkert ikke gøre os Haab om at se en Kvinde. Vibeke Sa-licath er „Kvinden og Samfundet"s Læsere vel bekendt gennem de mange Foredrag hun. navnlig for nogle Aar tilbage, har holdt i D. K.s Kredse. Hun har jo ogsaa en kort Tid været Redaktør af dette Blad og siddet i Københavnskredsens Styrelse. Hendes politiske Sympatier har altid gaaet i konservativ Retning. Hun var i sin Tid med til at stifte „Den konservati­ve Kvindeforening" i København, og hun har lige siden Kvinderne fik kom­munal Valgret tilhørt Kommunalbe-

styrelsens borgerlige Gruppe i Kø­benhavn. Da hun imidlertid ikke føl­te sig tilfreds med Det konservative Folkepartis tiltagende Moderation, navnlig hvor tiet drejede sig om det gamle Højres Mærkesager, traadte hun straks, da Partiet „Det nye Høj­re" udskilte sig, over i dettes Rækker og har allerede gjort et stort Arbejde her, som altsaa nu belønnes med det. endnu større Arbejde som Kandidat i Slagelsekredsen at indsamle Stemmer til det Suppleringsmandat, der maaske er tiltænkt hende, siden hun er opstillet i den Kreds, hvor Det nye Højres Formand og Stifter har sit Hjemsted.