« Tilbage til søgeresultaterne
Statsseminarier for Kvinder
Vi lovede i forrige Nummer af Bladet at komme tilbage til Landstingets 1ste Behandling af F. t. L. om Oprettelsen af Statsseminarier for Kvinder. Som det vil huskes, traadte Kvindesagens trofaste Ven, Herman Trier, i Skranken for Kravet om, at Forstanderinder og Lærerinder skulde lønnes ganske som Forstandere og Lærere. Hertil udtalte Landstingsmedlem Ejsing, at der stod i Forslagets § 3, at vedk. Stillinger lønnes i Henhold til Lov af 1916, i hvilken er nævnt Lærerpersonalet ved Seminarierne, Forskoleseminariet i Vejle og Adjunkterne ved Sorø Akademi og de lærde Skoler, hvor den samme Forskel er gjort mellem den mandlige og kvindelige Løn. - Trier indvendte heri-mod, at Affattelsen af § 3 i det foreliggende Forslag gav Anledning til at tro, at hvis man fulgte Bestemmelserne i Loven af 22. April 1916, som Ejsing - og senere ogsaa Undervisningsministeren - paaberaabte sig, da vilde Forskellen i den mandlige og den kvindelige Løn ikke være fremkommen. § 3 i det foreliggende Forslag lyder nemlig som følger:
Ved Seminariet ansættes 1 Forstander (Forstanderinde) og 5 Lærere (Lærerinder), der udnævnes af Kongen og lønnes efter de i Lov 132 af 22. April 1916 Afsnit 1. Statsseminarierne, givne Bestemmelser, dog saaledes, at Lønnen for en Forstanderinde og en Lærerinde ikke kan overstige henholdsvis 5,200 Kr. (foruden Tjenestebolig) og 4,400 Kr.
Trier fremhævede Tilføjelsen „dog saaledes, at", der plejer at betegne, at der gøres en Undtagelse fra de Bestemmelser, man henviser til. Var det Meningen, at Loven af 22. April 1916 skulde danne Rettesnoren, burde der have staaet:„saaledes at". .
Undervisningsministeren fandt mærkelig nok ikke Anledning til at besvare denne berettigede Indvending mod Lovens Affattelse, men nøjedes med at give Ejsing Ret i, at der i Lov af 22. April 1916, hvortil § 3 i Forslaget henviste, udtrykkelig er givet Lønningsregler for Seminarielærere, som det vilde være urigtigt ikke at følge.
Vi. kan ikke andet end udtrykke vor oprigtige Beklagelse af, at Landstingsmand Trier lod Undervisningsministeren her beholde det sidste Ord, thi hans Indvending mod Affattelsen af § 3 ramte netop Sagens Kærne. Lov af 22. April 1916 Afsnit 1, som § 3 henviser til som Forudsætning for Lønningsreglerne for Statsseminarier for Kvinder, indeholder nemlig ikke et Ord om, at mandlige og kvindelige Forstandere og Lærere ved Statsseminarier skal lønnes forskellig; den nævner i det hele taget kun Forstandere og Lærere og vil uden fjerneste Lønforskel kunne overføres paa Forstanderinder og Lærerinder. Naar der imidlertid i § 3 har indsneget sig et „dog saaledes", kan dette kun - som ogsaa af Trier paastaaet - betyde, at man ønsker at gøre den Undtagelse fra Loven om Statsseminarier, at den kvindelige Forstanders og Lærers Slutløn sættes 300 Kr. lavere end den mandlige Forstanders og Lærers. Men hermed bortfalder ogsaa Paastanden om, at der i Afsnit I. af Loven af 22. April 1916 som § 3 henviser til, er skabt et Præcedens for Lønningsreglerne for de kvindelige Statsseminarier, som man ikke tør gaa udenom.
Imidlertid nærer vi slet ingen Tvivl om, at Viljen til paany at rejse et Skel, om aldrig saa lille, mellem Mænds og Kvinders Løn, har været god nok ogsaa her, men enten har man ved Lovens Affattelse, idet man henviste til Afsnit I: Statsseminarierne, haft Afsnit J.: Statens Forskoleseminarium ved Vejle med den i nærværende Forslag optagne forskellige Lønningsmaade for Øje, eller ogsaa har man med beraad Hu ved Tilføjelsen „dog saaledes, at" tilført Lønningsloven for de mandlige Statsseminarier den Indskrænkning for Kvindernes Vedkommende, som har sit Forbillede i Lønningerne ved Vejle Forskoleseminarium. Men hvorledes dette nu end forholder sig, har Undervisningsministeren været ganske paa Vildspor, da han udtalte: „Men naar der er en Lønningslov for Seminarierne, hvor der udtrykkelig er gjort denne Forskel ...... vil det være nødvendigt at gøre samme Forskel i denne Lov," og denne Udtalelse burde ikke have været det sidste Ord i Debatten om denne Sag.
Vi skal endnu blot bemærke, at naar Undervisningsministeren som Grund for, at det af Folketinget nedsatte Udvalg i 1916 ikke vilde give Kvinderne det sidste Løntillæg af 400 Kr., anfører Kvindernes større Sygelighed, da sammenblander han her Lønningerne ved Forskoleseminariet i Vejle (Lov af 22. April 1916, Afsnit J) hvor Forskellen mellem den mandlige og kvindelige Slutløn er 300 Kr. med Lønningerne ved Statens højere Almenskoler og Sorø Skole (Lov af 22. April 1916, Afsnit F) hvor Forskellen er 400 Kr. - Denne sidste Forskel har imidlertid han selv og ikke Folketings-Udvalget foreslaaet, og i Bemærkningerne til Forslaget gaves som Grund den større Udgift, som, Familieforsørgelsen paalagde de mandlige Adjunkter.
