« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinde-Idræt.
I Efteraaret 1917 meddelte vi vore Læsere, at D. K, havde støttet et Andragende fra de kvindelige Studenters Idrætsforening om, at Fægtning maatte blive et frivilligt Bifag til Gymnastikken for de kvindelige Studenters Vedkommende, saaledes som Hugning længe havde været det for de mandlige Studenter.
Vi kunde samtidig meddele, at Andragendet var bevilget af Undervisningsministeriet.
Vi har haft Lejlighed til at gøre nærmere Bekendtskab med ovennævnte Forening, idet vi har overværet en Opvisning i den Afdeling, der beskæftiger sig med Fægtning.
Formanden er Elsa Fischer, som er ansat som Gymnastiklærerinde ved Statens Lærerhøjskole, og hun fortjener al Anerkendelse for sin Ledelse af denne Forening, der kun er l Aar gammel, og som hun har oparbejdet i en Grad, som man ikke skulde tro var mulig i saa kort en Tid.
Vi er ikke tilstrækkelig Fagmand og har heller ikke tilstrækkelig Plads til at udtale os om Elevernes Præstationer, men vi skal saa meget stærkere udtale vor Glæde over, at man i den danske Studenterforenings kvindelige Ungdom nu synes at spore noget andet end „Dansemus". Hvis de kvindelige Studenter, der kun dyrker Studenterforeningen af Hensyn til Lørdagsballerne, vidste, hvilken Smidighed den elegante Sport, der hedder Fleuretfægtning, vilde forlene dem med, vilde de føle sig taknemmelige over at have Adgang til indenfor deres Organisation at søge en saadan Sport. Den udvikler sin Udøver baade legemlig og aandelig, den spænder Muskler, Tanker og Vilje. Om der nu ogsaa sørges tilstrækkelig for Spænding af Musklerne i en Balsal, saa er de to sidste Ting tilbage, og for Ungdom er det ikke mindst vigtigt at have Tanker og Vilje under Kontrol.
Vi ønsker den lille dygtige Forening god Fremgang.
