« Tilbage til søgeresultaterne
Mand eller Kvinde?
Forsinket paa Grund af Pladsmangel.
I „Kvinden og Samfundet" for 15. Februar d. A. findes aftrykt Lovforslaget af 18. Januar 1918 om Oprettelsen af et Statsseminarium for Kvinder.
Mon alle Bladets Læsere har gjort sig klart, hvad dette Lovforslag betyder?
Der er nu gaaet et Par Menneskealdre, siden de vise Mænd, der raader for vort Skolevæsen, kom paa den Tanke, at naar man anvendte fagdannede Mænd til at undervise i de offentlige Skoler, saa kunde man maaske ogsaa anvende fagdannede Kvinder. Og Idéen blev altsaa udført. Hvor disse fagdannede Kvinder skulde faa deres Uddannelse fra, det tænkte Autoriteterne ikke paa; det maatte Kvinderne selv om. Og Kvinderne sørgede ogsaa for det.
Allerede for over et halvt Aarhundrede siden aabnedes de Kvindeseminarier, der siden den Tid har sørget for Lærerindernes Uddannelse. Og det blev ikke en tarvelig Efterligning af Mandsseminarierne, nej, Kvindeseminarierne blev Mønsterseminarier, Anstalter, der gik i Spidsen for Udviklingen, der satte sig de højeste Maal og ærligt og redeligt stræbte efter at naa dem. Ud fra Kvindeseminarierne gik der i Aarenes Løb en Skare af Lærerinder, hvis Dannelse, Energi og Begejstring for Arbejdet har været af den allerstørste Betydning for Folkeskolevæsenet i vort Land. Ingen, der kender det mindste til vort Skolevæsens Udvikling, vil nægte det.
Een Fejl havde imidlertid denne Lærerindeuddannelse: den var forholdsvis dyr. Mens Staten holdt fire Seminarier aabne for Mænd, hvor disse kunde faa en meget billig, ja, for manges Vedkommende fuldstændig gratis Undervisning, var Lærerindeseminarierne helt private, og de kunde – selvfølgelig - ikke gøre det saa billig som Staten. Atter og atter har Lærerinderne gjort opmærksom herpaa, og endelig er det da gaaet op for Regering og Rigsdag, at her var en Ubillighed (i egentligste Forstand) at bøde paa.
Ifølge Forslag til Lov af 18. Januar 1918 skal der nu oprettes et Statsseminarium i Ribe. Men nu kommer det, som gerne skulde understreges: Forslagets § 3 bestemmer, at Seminariet skal ledes af en Forstander, og kun i Paranthes bemærkes, at det kan være en Forstanderinde. Mod dette synes jeg, at alle danske Kvinder bør rejse sig og sige: Nej, her er et Omraade, hvor Kvinderne har - ikke konkurreret med Mændene, men simpelthen taget det Arbejde op, som Staten lod ligge ugjort, og i over et halvt Aarhundrede udført det saaledes, at ingen kan nægte det sin Anerkendelse. Naar nu Staten tager det forsømte Arbejde i sin Haand, da bør den først og fremmest kalde paa Kvinderne. Det bør derfor hedde: „Statsseminariet ledes af en Forstanderinde"; derefter kan gerne Forstanderen komme med i en Paranthes. Og saaledes bør det være, ikke blot fordi det er rimeligt og retfærdigt, men fordi det giver de bedste Udsigter til at faa Arbejdet udført paa kyndigste og dygtigste Maade.
Nu er Lovforslaget sagtens blevet til Lov og kan ikke ændres, men Udførelsen af Loven ligger i Ministerens Haand, og det staar til ham, hvem der skal vælges, en Kvinde eller en Mand.
