« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder
ved Kirsten Andersen, Vodroffsplads 6,1. Sal.
Da flere Medlemmer har spurgt om det svenske Skolekøkkenblad, skal her oplyses, at Bladet hedder „Skolkøkslærarinnornas Tidning" og udkommer hver Maaned; det koster 1,50 Kr. om Aaret og kan faas gennem Reitzels Boghandel, Løvstræde 7. Redaktionens Adresse er: Bjärka Söby. R. P. Linköping 84, og Redaktøren hedder Ingrid v. Zweibergk. Det sidst udkomne Nr. indeholder bl. a. en længere Artikel om „Vitaminer", hvilket vigtige Ernæringsspørgsmaal lader til at vække samme Opmærksomhed i Sverige som i Danmark. Endvidere har de sidste Numre haft nogle længere Artikler om Lærerindeuddannelse, Husmoderskoler o. s. v., og „S. W." haaber, at alle unge
Piger maa gennemgaa Husmoderskolen til Gavn for de enkelte Hjem og gennem disse til Gavn for det store, fælles Hjem - Sverige.
I den sidste Tid har vi med Held herhjemme begyndt at bage „Franskbrød" ved at blande Rugmel eller kogte, knuste Kartofler i Hvedemelet. Et særdeles velsmagende Brød faar man ved at iblande Byggryn, som dog maa sættes i Blød Dagen i Forvejen. Man tager omtrent Halvdelen af hver Slags til Blandingerne.
„Da Bestyrelsen i Vinterens Løb, naar Foreningens Medlemmer har været Gæster i andre Foreninger, har følt det som en Mangel, at vi ikke havde Medlemskort, udsendes saadanne i Aar for første Gang samtidig med Opkrævning af Medlemskontingentet."