« Tilbage til søgeresultaterne
Galante Kavalerer
„Tiderne forandrer sig, og vi forandrer os med dem." Saaledes siger et gammelt latinsk Ord. Kan man tænke sig en mere passende Illustration til denne Tekst end omstaaende to Billeder, der henholdsvis præsenterer det politiske Galanteri i 1888 og i 1918.
„Ravnen" satte d’Herrer Ploug, Matzen og Konsorter i Gabestokken som „galante Kavalerer", fordi de nægtede Kvinderne Adgang til Rigsdagen i 1888.
„Kvinden og Samfundet" sætter de politiske Partiers Førere i samme Gabestok, fordi de i 1918 ikke har kunnet drive Galanteriet videre end til at sætte Kvinder ind i Folketinget paa fire af de seks og tyve Pladser, som den nye Vælgerhær har tilført dette Ting, hvis Medlemsantal derved er forhøjet til 140.
Paa Baggrund af den uhyre Forskydning i Kvindens sociale Stilling gennem de forløbne 30 Aar, betyder de fire kvindelige Folketingsmænd, som fik klemt sig gennem „Naaleøjet", ikke nogen overvættes Triumf for Carl Plougs Modstandere, ja, vi er tilbøjelige til at tro, at hvis denne udskregne Kvindeforhaaner havde siddet lyslevende iblandt os den Dag i Dag, saa vilde han netop have overvundet sig til at tilmaale Kvinderne det Fingerbøl Retfærdighed, som fire Folketingsmandater af 140 betyder.
Tiderne skifter, Baggrunden skifter, men de politiske Magthavere er til alle Tider de samme, hvad enten de optræder i Kjole eller Kofte eller Arbejderbluse. Den, som selv er indenfor, holder længst mulig andre udenfor.
Ploug behøver næppe at blues i sin Grav ved Synet af de fire Kvinder indenfor Rigsdagens Dør; hans Efterfølgere har ikke flyttet sig stort videre, end han selv paa Tidens Baggrund, da de lukkede Døren for de mange, som stod udenfor.
Alt er relativt i denne Verden. Retfærdighed ikke mindst. Det er dette, foranstaaende lille Billedspøg skal paaminde os om midt under „Sejrsfanfarerne".
