« Tilbage til søgeresultaterne

Det konservative Folkeparti's Forretningsudvalg

« Se emneord

Vejledning til Besvarelse af 12 Spørgsmaal,  som stilles af Dansk Kvindesamfund.

l.

Vil Kandidaten arbejde for, at der i de nye Love om Familieret gives Hustruen en økonomisk selvstændig Stilling?

Svar: .

Der er allerede ved Loven af 1899 om  Formueforhold mellem Ægtefæller gjort saa meget for at sikre Hu­struens  økonomiske Stilling i Ægte­skabet, at der næppe er stort  mere at gøre i den Retning. Hustruen har allerede fuld Raadighed over sit Sær­eje og over sit Selverhverv samt

Ga rantier mod Mandens Misbrug  af hans Raadighed  over  Fællesboet. Hvis det imidlertid er muligt at gøre Ordningen paa dette Punkt  endnu mere betryggende og praktisk brugelig, vil Kandidaten stille sig velvillig i denne Retning. 

 

2.

Vil Kandidaten arbejde for, at der i de nye Love om Familieret gives Moderen samme Ret*) som Faderen over de fælles ægtefødte Børn?

*) I vor Interpellation staar Myndig­hed, ikke Ret.

Svar:

Forældremagten tilkommer allere­de efter den gældende Ordning beg­ge Ægtefæller, dog at Mandens Vilje i Tilfælde af Uenighed gaar forud. I de fleste Tilfælde er det jo nødven­digt, at der fremskaffes en Afgørel­se, og det vil være uheldigt at blande Øvrigheden ind i ægteskabelig Strid, hvor det ikke er strengt nødvendigt. Kun hvor Manden aabenbart misbru­ger sin Myndighed, bør man kunne

ty til Øvrigheden eller til Voldgift.

 

3.

Vil Kandidaten arbejde for, at Loven om Indkomst- og Formueskat til Staten ændres saaledes, at Hu­struen fremtidig beskattes af sin egen Indkomst, uafhængig af Man­den?

Svar:

Kandidaten vil gerne gaa med til en Undersøgelse af, hvorvidt det fremsatte Ønske kan forenes med rationelle Skattelovsprincipper.

 

4.

Vil Kandidaten arbejde for, at ogsaa gift Kvinde kan faa Ret til at lø­se Næringsbevis, og at en Kvinde, som før sit Ægteskab har drevet Næring, ikke ved Indgaaelse af Ægteskab mister Retten dertil?

Svar:

Den gældende Lov, Lov af 29. Decbr. 1857 § 7, trænger utvivlsomt til en Revision, og Kandidaten tilsi­ger sin Støtte til en bedre Ordning.

 

5. Vil Kandidaten arbejde for,  at en dansk Kvinde kan beholde sin Ind­fødsret, selv om hun ægter en Mand, som ikke har Indfødsret?

Svar:

Kandidaten vil gerne medvirke til, at Spørgsmaalet kan blive taget op til Overvejelse, men man maa ikke være blind for; at der her gør sig internationale Hensyn gældende.

 

6.

Vil Kandidaten arbejde for, at ogsaa en gift Kvinde kan faa Adgang til et af Staten oprettet Husmands­brug?

Svar:

Ja, under Forudsætning af, at det kan ske som Særeje eller paa anden Maade, saa at der ikke opstaar for­mueretlige Vanskeligheder. Enker har Ret til at beholde Mandens Statshus ifølge bestaaende Lov.

 

7.

Vil  Kandidaten arbejde for,  a)  at Loven om Rettens Pleje ændres saa­ledes, at Kvinder kan faa Adgang til Dommerembeder og samtlige Stil­linger og Hverv indenfor vort Rets­væsen, b) at kvindelige teologiske Kandidater kan faa Adgang til alle gejstlige Embeder?

Svar:

Kandidaten erkender,  at Mænd og Kvinder  principielt  bør have  lige Adgang  til Statens  civile  Embeder. Spørgsmaalet  om  enkelte  Stillinger, som ifølge deres Natur eller af Hensyn til den almindelige Opfattelse i et hvert Fald for Tiden bør  forbeholdes Mænd, maa Kandidaten i hvert enkelt Tilfælde nærmere have Ret til at overveje.

 

8.

Vil Kandidaten arbejde for, at ogsaa Mødre, der ikke er Enker,  kan blive Medlemmer af Landkommunernes Skolekommissioner?

 

Svar:

Ja.

 

9.

Vil Kandidaten arbejde for, at Mænd og Kvinder overalt i Statens og Kommunens Tjeneste faar lige Løn for lige Arbejde og lige For­fremmelsesvilkaar?

Svar:

Kandidaten vil stille sig velvilligt til en Revision af de gældende Be­stemmelser. At spænde Fordringen for højt vil dog let under de nuvæ­rende Forhold skade Kvinderne selv, idet det maa befrygtes, at adskillige Institutioner da vil foretrække Mændene ved Ansættelse og Avancement.

 

10.

Vil Kandidaten arbejde for, at Sta­ten giver Husholdningsfaget en med andre Fag sideordnet Stilling ved at oprette en Husholdningshøjskole i København, hvor de Lærerkræfter, der skal undervise Landets vordende Husmødre, faar en betryggende, med Statseksamen afsluttende Uddannelse.

Svar:

Kandidaten vil arbejde for, at der gives Husholdningslærerinderne den bedst mulige Uddannelse.

 

11.

Vil Kandidaten arbejde for en for­bedret og udvidet Børnelovgivning, derunder et sagkyndigt og kontrolle­ret Børnetilsyn?

Svar:

Ja.

 

12.

Vil Kandidaten arbejde for, at Sta­ten opretter Kriminalasyler i den Udstrækning, som de mange Volds­forbrydelser mod Kvinder og Børn kræver?

Svar:

Ja.