« Tilbage til søgeresultaterne
D. K.s Interpellationer
(Fortsat).
Interpellation Nr. 6.
Vil De arbejde for, at ogsaa gift Kvinde kan faa Adgang til et af Staten oprettet Husmandsbrug?
Venstre.
35: uforbeholden Tilslutning. l kræver Betænkningstid. l vil ikke lade sig haandfæste. 4 siger ja med Forbehold. 3 henviser til Venstres Program.
Socialdemokratiet.
15: Uforbeholden Tilslutning. 11 henviser til det socialdemokratiske Program. 2 siger ja med Forbehold. l vil ikke lade sig binde paa Detailspørgsmaal. l finder Spørgsmaalet noget søgt. l siger rent ud: nej. En Spøgefugl, som aabenbart endnu ikke har lært at tage Kvindevælgerne alvorlig, forbeholder sig, at vedkommende Kvinde „ikke er gift med en Godsejer".
Konservative.
5: Uforbeholden Tilslutning. 9 svarer lige ud af Vejledningen (se forrige Nummer). 2 vil ikke lade sig haandfæste. l svarer ja, dog med Forbehold.
Det radikale Venstre.
17: Uforbeholden Tilslutning. Af disse sytten henviser den ene til, at han allerede i Folketinget har krævet en Ændring i Loven i den ønskede Retning. l mener, at Spørgsmaalet foreløbig maa vente af Hensyn til de usædvanlige Forhold. l henviser til Partiet, som det eneste, der uforbeholdent har indrømmet Kvinden Ligestilling i enhver Henseende (se forrige Nummer).
Interpellation Nr. 7.
Vil De arbejde for, at der ad Lovgivningens Vej aabnes Kvinder Adgang til paa lige Fod med Mænd at opnaa Ansættelse i de Embeder og Stillinger, hvorfra de hidtil har været udelukket? Vil Kandidaten saaledes arbejde for; a) at Loven om Rettens Pleje ændres saaledes, at Kvinder kan faa Adgang til Dommerembeder og samtlige Stillinger og Hverv under vort Retsvæsen? b) at kvindelige teologiske Kandidater kan faa Adgang til alle gejstlige Embeder?
Venstre.
Uforbeholdent Ja: 30, af hvilke én til Spørgsmaalet om Kvinder som Præster føjer: Med Glæde! I Modsætning hertil svarer en anden ja til Kvinder som Dommere, men afgjort nej til Kvinder som Præster. l svarer: „Ikke i Øjeblikket, men maaske senere." l vil overveje Spørgsmaalet nærmere. l vil aabne Adgang til Præsteembeder, hvis Folkekirkens Medlemmer med et Flertal ønsker det. l forbeholder sig nærmere Overvejelse for enkelte Stillingers Vedkommende. l ønsker, at man skal begynde med kvindelige Hjælpepræster og Hospitalspræster. 3 henviser til Venstres Program.
Socialdemokratiet.
Uforbeholdent Ja: 18. Henvisning til Partiets Program: 9. l vil ubetinget aabne Præsteembederne for Kvinderne. l vil principielt give Kvinder Adgang til alle Embeder og Stillinger. l vil ikke lade sig binde. Den uforbederlige Spøgefugl ser med største Ligegyldighed paa, om Kvinder kan blive Præster eller ikke. Maaske vilde det virke mindre kedeligt at se en Kvinde paa en Prækestol end en Mand.
Konservative.
7 svarer lige ud af Vejledningen. 2 betinger sig, at Kvalifikationerne er tilstede. 3 svarer rent Ja. 2 vil aabne Adgang for Kvinder til de Embeder, som passer for dem. l vil ikke paatvinge Kirken en Løsning af dette Spørgsmaal til Gunst for Kvinderne. 2 vil ikke lade sig haandfæste.
Det radikale Venstre.
16 svarer ubetinget ja. l tager Forbehold med Hensyn til militære Stillinger. l fremhæver det som særlig ønskeligt, at Kvinder faar Adgang til alle juridiske Stillinger.
Interpellation Nr. 8.
Vil De arbejde for, at ogsaa Mødre, som ikke er Enker, kan blive Medlemmer af Landkommunernes Skolekommissioner?
Venstre. Almindelig Tilslutning.
Socialdemokratiet. Ligeledes. Den „uforbederlige" svarer: „Nej, - men jeg vil arbejde for, at alle kvindelige kommunale Vælgere kan blive Medlemmer af alle Skolekommissioner baade i By og paa Land."
Konservative.
Almindelig Tilslutning baade i og udenfor Vejledningen.
Det radikale Venstre.
Almindelig Tilslutning.
Interpellation Nr. 9.
Vil De arbejde for, at Mænd og Kvinder overalt i Statens og Kommunens Tjeneste faar lige Løn for lige Arbejde og lige Forfremmelsesvilkaar?
Venstre.
32: Rent Ja. l mener, at man maa vogte sig for at skade Kvindernes Interesse ved at skyde over Maalet. En vil ikke haandfæste sig. En mener, at Gennemførelsen af dette Krav næppe vil være i Kvindernes Interesse. 3 henviser til Programmet af 1916. En mener, at Lønnen bør fastsættes under Hensyn til Familieforsørgernes Behov. Forstanderen for Statens Lærerhøjskole svarer, at paa Højskolen lønnes Mænd og Kvinder ens, og han er gennem 23 Aar vænnet til at betragte denne Ordning som selvfølgelig.
Socialdemokratiet.
20 svarer ubetinget Ja, den ene under Henvisning til, at dette Krav udgør en Del af hans Partis Program. 10 svarer med at henvise til Programmet. En svarer ja med det Forbehold, at Kvinder ikke benyttes i haardt Arbejde.
Konservative.
5 svarer ubetinget ja. 7 lige ud af Vejledningen. En stiller sig velvillig. En vil ikke lade sig haandfæste. 2 svarer ja med Forbehold.
Det radikale Venstre.
17 svarer ubetinget ja. En svarer: Nej - for Kvindens egen Skyld, da hun i saa Fald paa Grund af svagere legemlig Konstitution ikke kan optage Konkurrencen med Manden. 20 Aars Virksomhed som Leder af et Fællesseminarium og 10 Aars Virksomhed i Skolekommissioner har overbevist ham derom. En kan kun principielt svare ja.
Interpellation Nr. 10.
Vil De arbejde for, at Staten giver Husholdningsfaget en med andre Fag sideordnet Stilling ved at oprette en Husholdningshøjskole i København, hvor de Lærerkræfter, der skal undervise Landets vordende Husmødre, faar en betryggende, med en Statseksamen afsluttende Udannelse?
Venstre.
23 giver uforbeholden Tilslutning. 7 vil ikke binde sig til, at Skolen skal ligge i København. 4 tager Forbehold overfor en Afslutning med Statseksamen. 2 tager Forbehold overfor, at det skal være en Statsskole. En er ikke klar over, hvad der skal forstaas ved en „Statseksamen". En mener, at en saadan Skole kun kan faa Betydning for Lærerne, ikke for Husmødrene ude i Landet. En mener, at først og fremmest de praktiske Husmødre bør have den afgørende Indflydelse paa dette Spørgs-maals Løsning. En mener, at de private Husholdningsskoler har løst denne Opgave. 3 henviser til Venstres Program.
Socialdemokratiet. 19 svarer ubetinget ja. En tager Forbehold overfor Afslutning med en Eksamen. En tager Forbehold overfor, at Skolen skal ligge i København.
Konservative.
5 svarer ubetinget ja. 2 vil ikke haandfæstes. En stiller sig velvillig, en tager Forbehold. 6 svarer ligeud af Vejledningen. En har som Mand noget vanskeligt ved at tage Stilling overfor Enkelthederne i Tanken. En vil arbejde for alt, hvad der kan fremme en bedre Køkkenets Økonomi.
Det radikale Venstre.
19 svarer ubetinget ja. 3 har endnu ikke taget Stilling til dette Spørgsmaal. l tager Forbehold overfor Statseksamen. l overfor, at Skolen skal ligge i København. l vil gerne sidestille Husholdningsfaget med andre Fag, men ønsker at staa frit overfor, hvorledes det bør ske.
Interpellation Nr. 11:
Vil De arbejde for en udvidet og forbedret Børnelovgivning, derunder et sagkyndigt og kontrolleret Børnetilsyn?
Venstre.
Overvejende Tilslutning. 3 forbeholder sig dog, at Forældrenes Ret ikke trædes for nær. l forudsætter, at Tilsynet bliver lokalt (kommunalt), og at Kontrollen med Tilsynet lægges hos „særlige" (ikke Politi-) Nævn. l vil være med til at hjælpe alle dem, som lever paa Livets Skyggeside, og ser i det hele Kvindernes Deltagelse i det offentlige Liv med Glæde og forventer, at de vil være med til at tage mere alvorlig fat paa mange af Tidens store Spørgsmaal.
Socialdemokratiet.
Almindelig Tilslutning. l forbeholder sig dog, at Forældrenes Ret ikke trædes for nær.
Konservative.
Ubetinget Tilslutning ogsaa for Vejledningens Vedkommende.
Det radikale Venstre.
Almindelig, ubetinget Tilslutning.
Interpellation Nr. 12.
Vil De arbejde for, at Staten opretter Kriminalasyler i den Udstrækning, som de mange Voldsforbrydelser mod Kvinder og Børn kræver?
Venstre.
36 giver ubetinget Tilslutning. l svarer, at det kommer an paa, hvorledes dette skal ordnes. 2 kan gaa med til strenge Forholdsregler overfor Voldsforbrydere. l mener, at Interneringsanstalten paa Livø er tilstrækkelig foreløbig. l ønsker, alle Voldsforbrydere sat under sikker Forvaring, saa længe der kan være Fare for Gentagelser. l tør ikke udtale sig om, hvorvidt der som Følge af Voldsforbrydelserne er Trang til Statskriminalasyler. Mener derimod, at der er Trang til Ændringer i Straffeloven.
Socialdemokratiet.
Almindelig Tilslutning til Kravet baade med og uden Henvisning til Programmet. - Da den „uforbederlige Spøgefugl" ikke kan finde paa flere originale Svar, udfylder han denne Rubrik med en Uartighed mod Spørgerne, som vi beredvillig skal tilgive ham.
Konservative.
1 er ikke rigtig klar over Rækkevidden af dette Krav. l kunde tænke sig betydelig mere foretaget overfor Voldsforbryderne end det, som her antydes. Resten giver deres ubetingede Tilslutning med Vejledningens ligesaa ubetingede Billigelse.
Det radikale Venstre. l udtaler sin Sympathi for Tanken, men er ikke helt klar over dens Konsekvens. Resten giver sin ubetingede Tilslutning til D. K’.s Krav.