« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindesag for sig og Partipolitik for sig
Ja, - vi nødes desværre til at tro det; Fru Marie Lassen, som baade er en rettroende Partikvinde og Medlem af Dansk Kvindesamfund har selv sagt det i sit eget Blad*).
*) Se „Aalborg Amtstidende” 5. Maj 1918.
Men, hvorfor forholdt Fru Lassen os dog sin Viden, dengang D. K. paa Fællesmødet i Odense 1915 afstak sin Fremtids vej? Hvorfor gik hun og andre ligesindede op paa Talerstolen og belærte os om, at der kun var én Mulighed for D. K.s Kvinder som for alle andre Kvinder til at gøre deres Valgret frugtbringende, nemlig at slutte sig til de bestaaende Partier og gennem dem kæmpe videre for de Rettigheder, som vi endnu manglede?
Fru Lassen er sikker paa, at andre Partier vil give hende Ret i de Betragtninger, som hun samler i Hovedsummen „Kvindesag for sig og Partipolitik for sig”.
Er det saaledes og har det hele Tiden været saaledes? Vilde Partierne i deres Hjerter slet ikke have noget som helst med Kvindesagen at gøre, - er denne Sag paa Programmet slet ikke andet end Pyntepersille paa Anretningen, - vil den Kvinde, som har formælet sig med Kvindesagen til højre Haand altid være mistænkelig i Partiernes Øjne? - Maa Fru Lassen ud af sin bedre politiske Viden besvare disse Spørgsmaal med Ja, da er D. K. i Sandhed blevet ført bag Lyset. Da er det D. K., der kan pege paa en uberettiget Indblanding af uvedkommende.
Den „uheldige Maade” paa hvilken D. K.s „lille Kreds af Kvinder under Valgkampagnen har gjort sig bemærket” er altsaa, at de loyalt har traadt den Vej, man havde anvist dem til Samarbejde. Thi „Samarbejdet” var vel ikke tænkt at bestaa i, at D. K. skulde skaffe Partierne Tilgang af Medlemmer uden til Gengæld at sikre Kvindesagen prøvede Repræsentanter paa Tinge? - Var dette aabent tilkendegivet os som Forudsætningen da havde Fællesstyrelsen rimeligvis ikke gjort D. K. latterligt ved i god Tro at forespørge hver af de opstillede Kandidater til Folketinget, om vedkommende var i fuld Overensstemmelse med det Punkt paa hans Partis Program, som hedder: Kvindens retslige Ligestilling med Manden. Da havde den ikke gjort sig endnu latterligere ved at anbefale Partierne kvindelige Kandidater, som samtidig med at de sluttede sig til det øvrige Program, var særlig egnede til at varetage det kvindesaglige Punkt, fordi de gennem et aarelangt Arbejde havde sat sig ind i alle dets Enkeltheder, hvad mange af de Herrer Folketingsmænd, af deres Svar paa vore Interpellationer at dømme, ikke har.
Advaret i rette Tid kunde D. K. have undgaaet al denne Latterlighed, og Fru Lassen være bleven skaanet for den Smerte, hun maa have følt ved at se sig nødsaget til i sit eget Blad at prostituere den Forening, hun gennem de mange Aar har staaet som Medlem af.
Partierne er jo ellers ivrige nok efter at ruste sig med Sagkundskab paa de flest mulige Omraader; der sidder i den nye Rigsdag Repræsentanter baade for det ene og det andet, ogsaa Mission og Afholdssag er repræsenteret. Hvorfor skulde Kvindesagen, som oven i Købet er til Huse paa alle Partiers Programmer, da ikke ogsaa have Krav paa at være det, den, som har tilført Valgene et stort Flertal af Vælgere?
Er det da saaledes, at Partipolitik kan rumme alle mulige Sager, Erhvervssag, Landbosag, Arbejdersag, Forsvarssag, Kristensag og Afholdssag m. m. Kun Kvindesag kan den ikke rumme? - Hvilke Perspektiver ud i Fremtiden aabner ikke en saadan Tilkendegivelse!
Bemalede med Kvindesagens rene Farver, ligesom Verdenskrigens ubevæbnede Skibe med de nationale Mærker, laa alle Partiernes Skuder op til Valget, og prajede Kvinderne om at gaa ombord, og tillidsfuldt nærmede D. K.s lille Baad sig for at, varetage sin Del af den indenbords Ladning.
Da pludselig aabner en af Skuderne en skjult Kanonport, og ud af den braser Fru Lassens frygtelige Salve i Aalborg Amtstidende: „Kvindesag for sig og Partipolitik for sig”.
Og Saluten istemmes fra andre Partiskuder, det drøner i Middelfart, Skanderborg og Esbjerg:
Formastelige, frække, rent ud latterlige lille Baad, som hedder Dansk Kvindesamfund og vil styre din egen Kurs; forsvind i Bølgerne eller lad dig tage paa Slæb!
Sandelig, Held i Uheld, at Fru Lassen fik den gode Idé at tage Dansk Kvindesamfund i Ørene i Alborg Amtstidende.
Nu har vi da faaet ren Besked om det, vi saa længe gik og brød vore Hjerner med. „Kvindesag for sig og Partipolitik for sig”. Gud, hvor det lettede! Nu kan vi da vælge den Stol, vi vil sætte os paa og behøver ikke at sætte os midt imellem Stolene paa det bare Gulv. - Altsaa: mellem Partipolitik og Kvindesag intet Baade - Og, kun et Enten - Eller.
Et Spørgsmaal er det dog om Fru L.’s Meningsfæller vil være hende taknemlig, fordi hun allerede paa dette Tidspunkt aabnede Kanonporten.
Den klædte dog saa smukt paa de feltgraa Skibsskrog, Kvindesagens rene Farve. –
