« Tilbage til søgeresultaterne
Det første - Den første -
D. K. skulde altsaa dog en Gang opleve at se sit mangeaarige Krav om et Statsseminarium for Kvinder ledet af Kvinder, opfyldt.
Vi kunde i Nummer 11 offentliggøre vort Andragende om at Pladsen som Forstander ved Stats-Kvindeseminariet i Ribe maatte blive besat med en Kvinde. I sidste Øjeblik, inden Redaktionens Slutning, indløb Meddelelse om, at en Kvinde var valgt.
Vi bringer i dette Nummer nogle biografiske Meddelelser og Udtalelser fra Mennesker, der staar eller har staaet Johanne Louise Mohr nær i hendes Liv og Virke.
En af hendes tidligere Overordnede skriver:
Johanne Luise Mohr, Datter af fhv. Sognepræst J. Mohr, er født i København den 9. Decbr. 1869.
Efter at være kommet ud af Skolen gennemgik hun Marie Kruses Privatlærerindekursus, og var derefter i nogle Aar Lærerinde, dels i København, dels i Stenstrup, hvortil hendes Fader imidlertid var forflyttet. 1896 tog hun Lærerindeeksamen fra Nathalie Zahles Kursus og blev fra Foraaret 1897 ansat ved Søstrene Branners Pigerealskole i Slagelse. Til denne Skole var hun knyttet i
10 Aar, først som Lærerinde, det sidste halve Aar tillige som Bestyrerinde efter Louise Branners Ansættelse som Adjunkt ved Horsens Statsskole. I Skoleaaret 1901-02 besøgte hun Statens Lærerhøjskole, hvor hun særlig studerede Dansk og Historie. Efter Sommerferien 1907 blev hun ansat som Lærerinde ved Horsens Kvindeseminarium, og i 1915 overtog hun Seminariet efter Overlærer Buchwald, som paa Grund af Alder ønskede at trække sig tilbage.
Alle Steder, hvor J. L. Mohr har virket, har hun forstaaet at gøre sig afholdt og skattet ved sin Dygtighed, sin retlinede Personlighed, sin Intelligens, sin store Retfærdighedssans og sit varme Hjerte.
Ikke mindst var hun en uvurderlig Støtte for den, der ledede Arbejdet; altid fandt hun det rette Ord paa det rette Sted. - Mest interesserede hun sig for de unge Piger og deres Undervisning, og det var derfor naturligt, da Lejligheden tilbød sig, at hun søgte og fik Ansættelse ved et Kvindeseminarium.
L. B.
En af J. L. M.s tidligere Elever og Underordnede skriver:
For mange staar det maaske som en Gaade, at det bliver en i det offentlige Liv fuldstændig ukendt Kvinde, der faar denne ansvarsfulde Post. For os, der paa Horsens Kvindeseminarium har været under J. L. Mohrs Paavirkning og nydt godt af hendes Undervisning, staar det som en Selvfølge, at det netop blev hende.
Mange dygtige Lærere havde vi, men ingen, der, som hende stod hævet over al vor Kritik. Altid energisk forstod hun saa udmærket at faa os til at arbejde, og altid livlig gjorde hun os Timerne festlige. Sandheden fik vi ogsaa at høre selv om den var bitter, men det ansporede os kun til at passe bedre paa næste Gang.
Og som hun var retfærdig i sin Optræden overfor Eleverne, var hun det ogsaa overfor alt, hvad hun i sin Undervisning drog frem for os. Baade de gode og de daarlige Sider ved en Sag fik vi, men vort Standpunkt maatte vi selv vælge. Det vilde have været let for hende at paavirke os igennem sit Ord, optagne som vi var af hendes Undervisning. Men hun gjorde det, der er langt sværere, hun paavirkede os ved sin Personlighed, og den, som véd, hvor kritiske unge Piger er, véd ogsaa, hvad det vil sige.
For 3 Aar siden, da J. L. Mohr blev Forstanderinde paa Horsens Kvindeseminarium, blev vi, nogle af hendes tidligere Elever, hendes Lærerinder. Og vi er enige om, at den Vemod, hvormed vi skiltes fra hende som Lærerinde, bliver end dybere nu, da vi skal skilles fra hende som Forstanderinde.
For os kan der derfor ingen Tvivl være om, at hun, skønt hun kun er kendt af de Mennesker, der i det daglige Liv er kommen i Berøring med hende, i Ribe er den rette Kvinde paa den rette Plads. Hun vil gennem sin Undervisning vise Danmarks unge Kvinder, hvad der er skønt og godt i Livet, ved sit Frisind vil hun skabe gode Arbejdskaar for sine Lærere og Lærerinder, og ved hele sin Færd vil hun vise baade sine Elever og sine Lærere, at naar man har den rette Styrmand om Bord i sit Livsskib, er man ikke en Bold for Luner og Stemninger, men saa holder man støt sin Kurs i gode som i onde Dage.
P. N.
