« Tilbage til søgeresultaterne
Følgen af „Lige Løn for lige Arbejde."
Jeg havde ventet en Paastand om eller et Bevis for, at det var urigtigt at give den barneforsørgende Familie mere i Løn end den ikke-barneforsørgende. Noget saadant indlader Jørgi Johansen sig ikke paa - rimeligvis af gode Grunde, derimod bestaar hendes Indlæg, forekommer det mig, af 90 pCt. Lyrik og 10pCt. Paastand om, at der maa være „something rotten", naar man kan faa saadanne Tanker, som dem jeg fremsatte. Det er jo ganske hen i det blaa. Fordi det er en Lykke og Glæde at have Børn, kan man dog ikke føde og klæde dem dermed; det blev vist lidt for luftigt.
Hvad Forargelsen angaar over, at det at være Moder skulde være et „Erhverv", som J. J. kalder det, saa maa jeg sige, at for 20-30 Aar siden vilde man jo have korset sig; men det er nu engang en haardhændet Verden vi lever i; derfor læner jeg, vi gør klogest i at se nøgternt paa Tingene og tage Sagen, som den nu engang ligger, og jeg kan stadig ikke se andet end Princippet: Lige Løn for lige Arbejde + Forsørgertillæg er den bedste Udvej til at skabe gode Levevilkaar for den opvoksende Slægt.
Det glædede mig derfor overordentlig at høre Hr. Landstingsmand, Kontorchef Steinckes Foredrag i Aalborg, i hvilket han sagde omtrent saadan: Samfundet bør egentlig konsekvent anerkende Børnenes Ret til Forsørgelse af Staten saaledes, at Staten yder et Tilskud til hvert Barn født i Ægteskab. Men - føjer Landstingsmanden til -: Lad dette være Fremtidsmusik. Ja, der er langt igen, naar man ikke er naaet videre end til at give Mødrene et Klap og sige: „Lad endelig være at tænke paa bedre Kaar, I indtager en Stilling i saa højt Niveau, saa det slet ikke kan betales. Vi er nu ikke saa naive i 1918, at vi tager det for andet end hvad det er. Saa skriver J. J.: „Jo mere oplyste, aandsudviklede og selvtænkende Kvinderne bliver o. s. v."
Tror J. J., at de danske Husmødre i Almindelighed er for uduelige til at varetage deres Opgave. Jeg tror nej. Der er mange daarlige Husmødre, desværre, - men de er dog kun Undtagelser - og det var ønskeligt, om det kunde blive en Pligt, at hver ung Pige skulde lære Husgerning og Barnepleje, men det turde dog være indlysende, at selv med den bedste Uddannelse og det største Administra-tionstalent behøver en Familie paa 5 - 6 Personer eller mere, mere end en paa to Personer, og jeg vil i den Forbindelse citere Medlem af Lønkommissionen, Lærerinde Thora Petersen, naar hun skriver: „Princippet: Lige Løn for lige Arbejde, løser imidlertid ikke Kvindernes Lønspørgsmaal. Det Problem melder sig, hvorledes Kvinder, der arbejder i Hjemmene, bør lønnes. De Kvinder i Middelstands- og Arbejderhjem, der er Mødre til en Børneflok, er i disse Tider var det ogsaa før Krigen, stillet overfor en Opgave, som de ikke er i Stand til at løse." Og senere skriver hun: „Tiden burde være inde til at Spørgsmaalet om en Moderløn burde tages op til alvorlig Drøftelse". Jeg er
sikker paa, at der rundt omkring sidder Husmødre - og det ikke de ringeste - som slutter sig dertil og disse vil jeg nu spørge, om vi ikke under en eller anden Form skulde se at faa hinanden i Tale.
Vi véd, der er ingen, der naar noget uden Sammenhold. Tænk blot paa, hvilke Fordele Mændene har naaet gennem deres Organisationer. Lad os slutte os sammen saa vi med Vægt kan sige: Vi ønsker en grundig Udannelse, og vi ønsker en Ydelse af Staten, saa vi bedre kan være i Stand til at give vore Børn en god, forsvarlig Opdragelse.
Jeg mener ikke, der skal dannes en ny Forening.
Dansk Kvindesamfund er den rette Forening til at varetage vore Interesser, idet D. K. i mange Aar har haft følgende Sætning paa sit Program: at arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie o. s, v. Jeg véd godt, at man hovedsagelig tænker paa Kvinders retslige Stilling; men da de daarlige Hjem jo heldigvis er i Mindretal, foreslaar jeg, at Arbejdet for de gode Hjems Betryggelse træder mere i Forgrunden - derfor behøver det andet Arbejde jo ikke at standses -; og lad det blive klart formuleret, saa enhver kan forstaa det; saa er jeg sikker paa, at ikke blot de ca. 5000 Husmødre, der er Medlem af D. K., vil staa sammen, men at ogsaa mange, mange andre, som ellers har staaet ligegyldige eller uforstaaende overfor D. K.s Arbejde, vil slutte sig til os. Dette er nemlig et Krav, enhver kan forstaa, og saa har vi slaaet to Fluer med et Smæk: Vi Bliver en Hær af Kvinder, der kan fremsætte vore Ønsker med Kraft, og D. K. er fra at være en lille Organisation paa faa pCt. af Danmarks voksne Kvinder bleven en Landsorganisation, og det var jo det vi ønskede paa Aalborgmødet.
Magda Andersen.
I Anledning af ovenstaaende skal vi gøre opmærksom paa, at D. K.s Fællesstyrelse allerede ved sit Efteraarsmøde ifjor nedsatte et Udvalg til at overveje, at hvilke Veje Staten bør komme Familieforsørgerne til Hjælp.
Arbejdet i Anledning af Landstingsvalget forhindrede dette Udvalg i at bringe Sagen frem paa Fællesmødet paa anden Maade end ved Landstingsmand Steinches udmærkede Foredrag.
Red.
