« Tilbage til søgeresultaterne

Efter Fællesmødet

Af: Fru Therkild Petersen

« Se emneord

Hjærtelig Tak til Aalborgkredsen for de dejlige Dage, vi tilbragte hos Eder, til Løkken-Kredsen og Frk. Bartholine Jørgensen; de Dage vil alle Deltagerne med Glæde mindes al Tid, især da det temmelig sikkert er sidste Gang, der festes for os i den Grad, som det var Tilfældet i Løkken.

Der var mange, der havde ventet, at Artiklen fra 30. Maj: „Kvindesag og Partipolitik" samt Marie Lassen var bleven drøftet, men der blev vi skuf­fede. Men der er vel i Grunden ikke mange, der kan tænke sig, at Kvinde­sag uløselig er knyttet til Partipolitik fra den Dag, Kvinderne gik ind i Par­tierne, lige saa lidt som vi kan tvivle om, at de Kvinder, der er valgt ind paa Tinge, ogsaa staar som Repræsen­tanter for Kvindesagen, valgte, som de er, efter hver sit Partis Program, der ikke er meget afvigende fra D. K.s.

- Et er sikkert, hvis ikke vor Fællesstyrelse, som vedtaget i Fredericia, havde drevet Agitationen saa inten­sivt, havde der maaske ikke i Dag sid­det 9 Kvinder i den danske Rigsdag; Partierne har maattet tage Hensyn, fordi det blev krævet saa højlydt, og­saa fordi der findes Kvinder af D. K. indenfor alle Partier.

Men vi maa se at faa mange flere Kvinder ind i de Partier, hvor de hører hjemme, og der maa vi sætte Skul­der mod Skulder, naar det gælder Sager, som ligger os Kvinder nærest, læ­re at kræve vor Ret ogsaa dér. Men hvor kan det være anderledes med Indflydelse foran et Valg, naar der

som f. Eks. her i socialdemokratisk Vælgerforening, hvor jeg hører, af 800 Medlemmer kun 100 er Kvinder, det samme er vel omtrent ens i alle Par­tier. -

Og „Drønet", som Artiklen nævner, var dog resulteret i, at vort Parti af 13 Valgmænd havde 4 Kvinder - vor Folketingsmand Nr. l og D. K.s Medlem, undertegnede Nr. 2 - de ra­dikales eneste Valgmand var Fru To­bisen ogsaa D. K. Venstre havde 3 Kvinder den ene Fru Sørensen ogsaa D. K., de konservative en Kvinde, ikke D. K., allesammen en Følge af D. K.s Agitation for Kvinderne.

Ind i Partierne maa vi, der ligger vor fremtidige Arbejdsmark, og nu maa de 4 Aar, der er til næste Valg, rigtig udnyttes, saa Resultatet til næ­ste Valg kan blive bedre for Kvinderne, og selvfølgelig maa vor Fællesstyrelse, som al Tid før, angive Trit og Retning for os indenfor D. K.; her har vi faaet en Part af vor politiske Opdragelse, og i Partierne maa vi at bruge vor Indflydelse.

Til Slut vil jeg blot bemærke: Kan vi Kvinder ikke blive fri for at „staa ret" for en Slagsang som „Kong Kri­stian stod -" i disse sørgelige Tider, hvor alle Kvinder beder om Fred. En Fædrelandssang som „Der er et yn­digt Land" eller „Vi elske vort Land" skal vi med Glæde synge staaende.