« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelse fra Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder

Af: Kirsten Andersen

« Se emneord

ved Kirsten Andersen, Vodroffsplads 6, 1. Sal.

Tirsdag den 11. Juni afholdt nogle Skolekøkkenlærerinder fra de højere Pigeskoler her i Byen sammen med Bestyreren for P. F. f. H. S. et Møde hos Skolekøkkenlærerinde Ida Ander­sen, som velvilligst havde stillet sin Lejlighed til Disposition, for at drøf­te de private Skolekøkkeners Stilling med Hensyn til Rationeringen. De til­stedeværende Lærerinder oplyste, hvad de havde søgt om, og hvad de havde faaet i Vinterens Løb, og da de tildelte Rationer var givet noget uens­artet til de forskellige Skoler, enedes man om at ansøge Fordelingskontoret om et mere ensartet Kvantum af Mel, Smør og Sukker til de enkelte Skoler, idet man lagde en Klasse paa 20 Elever som Grundlag for Andra­gendet og søgte om saa stort et Kvan­tum, som man mente, var nødven­digt for en saadan Klasse pr. Maaned.

For Bagningens Vedkommende hav­de man af Hensyn til Mel og Gas maattet gøre store Indskrænkninger, og man havde nu og da ladet „Femerne" lave Salat eller Marmelade i Ste­det for at lade dem bage. Endvidere havde man paa nogle Skoler haft Sa­mariterkursus eller foretaget smaa ke­miske Forsøg.