« Tilbage til søgeresultaterne
Husholdnings-Kommissionen
Vore Læsere vil vide, at Dansk Kvindesamfund, efter forgæves at have indgivet sit Andragende om at faa oprettet en Afdeling for Husholdningsstuderende paa Landbohøjskolen, endte med at slutte sig til det Andragende, som Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder indgav, og som gik ud paa at faa en Kommission nedsat til at tage hele Husholdningsuddannelsen op til Undersøgelse og derefter fremkomme med Forslag til en Løsning.
Undervisningsministeriet har d. 11. Juni nedsat en saadan Kommission. Dens Formand er Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Haandgerningsinspektrice Johanne Blom.
Den skal, hvis vi har faaet den rette Ordlyd af den officielle Kundgørelse overveje „Spørgsmaalet om Ordningen af Uddannelsen af Husholdningslærerinder og Husholdningsledere samt Spørgsmaalet om Beskikkelse af et fagligt kvindeligt Tilsyn med Skolekøkkenerne Landet over”.
Til Medlemmer af denne Kommission er beskikket: Forstanderinderne Magdalene Lauridsen, „Ankerhus” i Sorø, Ellen Sejerø Olsen i Fredericia. Ingeborg Suhr-Mailand og Birgitte Berg-Nielsen i København, Inspektrice Karen Blicher ved Statens Lærerhøjskole, Skolekøkkeninspekt. Eline Hansen, Ministeriets Tilsynsførende med Husholdningsskolerne, Landbrugslærer
C. Christensen, Tune, Skolekøkkenlærerinde Helga Sahlertz og Husholdningslærerinde Martha Sahl, København, Professor Dr. med. Fredericia, Kontorchef under Statens Planteavlsudvalg H. C. Larsen, Husholdningslærerinde Andersine Hansen, Odense, Husmand R. Jensen Vandman, Skørringe, Ministeriets Konsulent i Sager vedrørende Folkeskolen, Professor N. A. Larsen og Fuldmægtig i Undervisningsministeriet E. Koch, der tillige fungerer som Kommissionens Sekretær.
D. K. søgte i sit Andragende om at faa Lejlighed til at blive repræsenteret i denne Kommission.
Man har imødekommet dette Ønske, og efter D. K.s Indstilling beskikket Johanne Andersen, Mosegaard, Medlem af D. K.s Fællesstyrelse og Medlem af Distriktsstyrelsen for D. K.s fynske Distrikt. D. K. har taget det som sin særlige Opgave at faa de praktiske Husmødre repræsenteret i dette Arbejde og har næppe taget Fejl ved som en værdig Repræsentant for disse at vælge Johanne Andersen. Hun har interesseret sig stærkt for D. K.s Arbejde for Husholdnings- og Ungdomsskolespørgsmaalet og vil sikkert paa bedste Maade fylde den Plads, D. K. her har udpeget hende til.
Kommissionen vil, som det fremgaar af ovenstaaende ikke specielt tage sig af de nuværende vanskelige Forhold for Ernæringslivet: Dyrtiden, Fødeknapheden o. s. v. o. s. v. Den sigter længere ud i Fremtiden. Det gælder dels Ordningen af Husholdningslærerindernes Uddannelse paa Seminarier og et, længe tiltrængt, Kvindeligt Tilsyn med Skolekøkkenerne Landet over. Dette sidste Krav er, saavidt vi ved, opstaaet hos ovennævnte P. F. f. H. S. Det Tilsyn, som de københavnske Skolekøkkener i en Aarrække har haft ved Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen, mangler ganske i Provinsbyerne og maa naturligvis i høj Grad savnes. Der er sikkert Brug for en Udvidelse paa Skolekøkkenundervisningens Omraade, og en kvindelig Konsulent vil naturligvis her kunne være baade direkte og indirekte til stor Nytte.
Men ogsaa Uddannelsen af vore Husholdningslærerinder paatrænger sig almindelig Opmærksomhed. De 3 Privatsemnarier: Birgitte Berg-Nielsens, Magdalene Lauridsens og Ingeborg Suhr-Mailands har efter alles Mening gjort et overordentlig godt og dygtigt Arbejde, og det er derfor med stor Betryggelse, at man ser de 3 Forstandere Som Medlemmer af Kommissionen. De vil bedre end andre kunne vise Fremtidens Veje. Er de end ikke enige om disse Veje, saa vil naturligvis deres aarelange Erfaring være af største Værdi for en Kommission som denne.
D. K. har ogsaa i sit Andragende nævnt Uddannelsen af Husholdniningsledere. Under det Arbejde, som D. K. gjorde sidste Vinter med denne Sag, kom man i Forbindelse med nu afdøde Prof. Erlandsen ved Universitetets hygiejniske Institut, og denne fremragende unge Videnskabsmand, som maaske var den eneste her i Landet, som tilbunds havde sat sig ind i disse Forhold, kom Gang paa Gang tilbage til og paaviste med tørre Tal de store Værdier, der gaar tabt, overalt hvor det offentlige bespiser, dels paa Grund af manglende Organisation, dels og ikke mindst paa Grund af den Kendsgerning, at omend Myndighederne aldrig saa gerne vilde benytte det, findes der ikke det videnskabeligt uddannede Materiale, der alene vilde være betryggende for den specialiserede Udøvelse af en rationel, økonomisk Folkeernæring. Her er en Mangel tilstede, ganske ufortalt iøvrigt de Ledere, som nu med den Uddannelse, man har kunnet skaffe dem, med Dygtigbed varetage de vanskelige Stillinger ved Økonomien paa Hospitaler, i Fængsler, paa Arbejdsanstalter o. s. v., o. s. v.
Som man vil se, har Kommissionen en stor Mark foran sig. Den skal intet mindre end tilrettelægge privat som offentlig Ernæringspolitik i kommende vanskelige Tider.
Vi, der har ansøgt om denne Kommissions Nedsættelse, nærer efter dens Sammensætning overordentlig store Forventninger til den, og vi beder den være overbevist om, at naar den gaar til sin vanskelige Gerning, da staar Landets nu snart 50 Aar gamle Kvindeforening vaagen, interesseret og forstaaende overfor dens Arbejde. D. K. har jo siden Firserne set, hvor Skoen trykkede. Med de smaa Midler, Staten tildelte D. K., gjorde det fra sin Plads, hvad det evnede gennem Kursus og Foredrag og med Talsmænd som Birgitte Berg-Nielsen, Magdalene Lauridsen o. fl., har D. K. atter og atter forsøgt at drage Myndighedernes Opmærksomhed hen paa dette Punkt. Endelig er det lykkedes. Maatte nu ogsaa Initiativet i Kommissionen være rigt, og maatte den finde de rigtige Veje til en god Løsning!
