« Tilbage til søgeresultaterne

Husholdnings-Kommissionen

« Se emneord

Vore Læsere vil vide, at Dansk Kvindesamfund, efter forgæves at have indgivet sit Andragende om at faa oprettet en Afdeling for Husholdningsstuderende paa Land­bohøjskolen, endte med at slutte sig til det Andragende, som Pæ­dagogisk Forening for Hushold­nings- og Skolekøkkenlærerinder indgav, og som gik ud paa at faa en Kommission nedsat til at tage hele Husholdningsuddannelsen op til Undersøgelse og derefter frem­komme med Forslag til en Løs­ning.

Undervisningsministeriet har d. 11. Juni nedsat en saadan Kom­mission. Dens Formand er Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Haandgerningsinspektrice Johanne Blom.

Den skal, hvis vi har faaet den rette Ordlyd af den officielle Kundgørelse overveje „Spørgsmaalet om Ordningen af Uddannelsen af Husholdningslærerinder og Husholdningsledere samt Spørgsmaalet om Beskikkelse af et fag­ligt kvindeligt Tilsyn med Skole­køkkenerne Landet over”.

Til Medlemmer af denne Kom­mission er beskikket: Forstander­inderne Magdalene Lauridsen, „Ankerhus” i Sorø, Ellen Sejerø Olsen i Fredericia. Ingeborg Suhr-Mailand og Birgitte Berg-Nielsen i København, Inspektrice Karen Blicher ved Statens Lærerhøjskole, Skolekøkkeninspekt. Eline Hansen, Ministeriets Tilsynsførende med Husholdningsskolerne, Landbrugs­lærer

C. Christensen, Tune, Skole­køkkenlærerinde Helga Sahlertz og Husholdningslærerinde Martha Sahl, København, Professor Dr. med. Fredericia, Kontorchef under Statens Planteavlsudvalg H. C. Larsen, Husholdningslærerinde Andersine Hansen, Odense, Husmand R. Jensen Vandman, Skørringe, Ministeriets Konsulent i Sager ved­rørende Folkeskolen, Professor N. A. Larsen og Fuldmægtig i Under­visningsministeriet E. Koch, der tillige fungerer som Kommissio­nens Sekretær.

D. K. søgte i sit Andragende om at faa Lejlighed til at blive repræ­senteret i denne Kommission.

Man har imødekommet dette Ønske, og efter D. K.s Indstilling beskikket Johanne Andersen, Mosegaard, Medlem af D. K.s Fællesstyrelse og Medlem af Distriktsstyrelsen for D. K.s fynske Distrikt. D. K. har taget det som sin sær­lige Opgave at faa de praktiske Husmødre repræsenteret i dette Arbejde og har næppe taget Fejl ved som en værdig Repræsentant for disse at vælge Johanne Ander­sen. Hun har interesseret sig stærkt for D. K.s Arbejde for Hus­holdnings- og Ungdomsskolespørgsmaalet og vil sikkert paa bedste Maade fylde den Plads, D. K. her har udpeget hende til.

Kommissionen vil, som det fremgaar af ovenstaaende ikke spe­cielt tage sig af de nuværende van­skelige Forhold for Ernæringslivet: Dyrtiden, Fødeknapheden o. s. v. o. s. v. Den sigter længere ud i Fremtiden. Det gælder dels Ord­ningen af Husholdningslærerindernes Uddannelse paa Seminarier og et, længe tiltrængt, Kvindeligt Til­syn med Skolekøkkenerne Landet over. Dette sidste Krav er, saavidt vi ved, opstaaet hos ovennævnte P. F. f. H. S. Det Tilsyn, som de københavnske Skolekøkkener i en Aarrække har haft ved Skolekøkkeninspektrice Eline Hansen, mangler ganske i Provinsbyerne og maa naturligvis i høj Grad sav­nes. Der er sikkert Brug for en Udvidelse paa Skolekøkkenunder­visningens Omraade, og en kvin­delig Konsulent vil naturligvis her kunne være baade direkte og indi­rekte til stor Nytte.

Men ogsaa Uddannelsen af vore Husholdningslærerinder paatræn­ger sig almindelig Opmærksom­hed. De 3 Privatsemnarier: Birgitte Berg-Nielsens, Magdalene Lauridsens og Ingeborg Suhr-Mailands har efter alles Mening gjort et overordentlig godt og dyg­tigt Arbejde, og det er derfor med stor Betryggelse, at man ser de 3 Forstandere Som Medlemmer af Kommissionen. De vil bedre end andre kunne vise Fremtidens Veje. Er de end ikke enige om disse Veje, saa vil natur­ligvis deres aarelange Erfaring være af største Værdi for en Kom­mission som denne.

D. K. har ogsaa i sit Andragende nævnt Uddannelsen af Husholdniningsledere. Under det Arbej­de, som D. K. gjorde sidste Vinter med denne Sag, kom man i Forbindelse med nu afdøde Prof. Erlandsen ved Universitetets hy­giejniske Institut, og denne frem­ragende unge Videnskabsmand, som maaske var den eneste her i Landet, som tilbunds havde sat sig ind i disse Forhold, kom Gang paa Gang tilbage til og paaviste med tørre Tal de store Værdier, der gaar tabt, overalt hvor det of­fentlige bespiser, dels paa Grund af manglende Organisation, dels og ikke mindst paa Grund af den Kendsgerning, at omend Myndig­hederne aldrig saa gerne vilde benytte det, findes der ikke det videnskabeligt uddannede Materiale, der alene vilde være betryggende for den specialiserede Udøvelse af en rationel, økonomisk Folkeernæ­ring. Her er en Mangel til­stede, ganske ufortalt iøvrigt de Ledere, som nu med den Uddan­nelse, man har kunnet skaffe dem, med Dygtigbed varetage de van­skelige Stillinger ved Økonomien paa Hospitaler, i Fængsler, paa Ar­bejdsanstalter o. s. v., o. s. v.

Som man vil se, har Kommis­sionen en stor Mark foran sig. Den skal intet mindre end tilrette­lægge privat som offentlig Ernæringspolitik i kommende vanske­lige Tider.

Vi, der har ansøgt om denne Kommissions Nedsættelse, nærer efter dens Sammensætning overor­dentlig store Forventninger til den, og vi beder den være overbevist om, at naar den gaar til sin vanskelige Gerning, da staar Lan­dets nu snart 50 Aar gamle Kvindeforening vaagen, interesseret og forstaaende overfor dens Arbejde. D. K. har jo siden Firserne set, hvor Skoen trykkede. Med de smaa Midler, Staten tildelte D. K., gjorde det fra sin Plads, hvad det evnede gennem Kursus og Fo­redrag og med Talsmænd som Birgitte Berg-Nielsen, Magdalene Lauridsen o. fl., har D. K. atter og atter forsøgt at drage Myndighe­dernes Opmærksomhed hen paa dette Punkt. Endelig er det lykkedes. Maatte nu ogsaa Initiativet i Kommissionen være rigt, og maatte den finde de rigtige Veje til en god Løsning!