« Tilbage til søgeresultaterne
Mindesmærket for Kvinders Valgret paa Frøbjerg Bavnehøj
Det blev de fynske Kvinder, som først fik rejst Kvindernes Valgret den Mindesten, som flere Gange har været paa Tale her i Bladet. En Snes Alen ovenfor Vejen, som fører fra Frøbjerg By forbi Foden af den højeste Bakke i „de fynske Alper” staar Stenen, skænket af Gaardejer Didriksen. Om den skal blive staaende der eller føres højere op, som Tanken oprindelig havde været, vides ikke endnu. De seks Spand Heste, som drog den fra Gaardejer Didriksens Mark herhen, vilde i hvert Fald ikke videre den Gang; de har aabenbart syntes, at Stenen stod bedst, hvor de havde sluppet den. Og saa blev den da afsløret her d. 25. August i Nærværelse af op imod en halv Snes Tusind Mennesker. Lidt over Kl. 3 bevægede en Procession med D. K.s Banner i Spidsen sig fra Byen op imod Højen. Det havde regnet siden Middag, men med vanligt Galanteri mod det hvide, zarte Silkebanner og dets hvidklædte Bannervagt skilte Solen de truende Skyer ad i samme Øjeblik, som Banneret tonede frem. Afsløringsfesten fandt Sted i mildt og straalende Eftersommervejr.
Ved Stenen talte Formanden for D. K.s fynske Distrikt Marie Riising Rasmussen. Hun talte om det ved Møgeltønder fundne Guldhorn, som prydede D. K.s Banner og skulde symbolisere den Skat af ubrugte Evner, som gennem Aarhundreder havde slumret i danske Kvinder, men nu ved Grundloven af 1915 af forstaaende og frisindede Mænd var bragt frem for Dagens Lys. Hun dvælede ogsaa ved de to Verselinjer af Fr. Bajer, som stod indristede i Stenen:
Lige Ret for Mand og Kvinde,
Hun tjene ham, han tjene hende.
Kvinde skal vedblive at være Kvinde, og Mand skal vedblive at være Mand. Kun saaledes kan de tjene hinanden og Samfundet.
Hun sluttede med disse Ord:
„Fynske Kvinder rejste denne Sten netop i dette Aar, hvor Kvindevalgretten blev til en Kendsgerning, og danske Kvinder sidder i den danske Rigsdag. De rejste den som et Vidne om, at Kvinder forstaar og paaskønner danske Mænds Retsind, der bød dem give Kvinder Stemmeret, deres ærlige Vilje til godt Kammeratskab, til et frugtbart Samarbejde mellem Mand og Kvinde, vel vidende, at det vil tjene det danske Folk til Gavn og Ære.”
Fra en Talerstol lidt længere henne, hvor der var bedre Plads til den store Tilhørerskare, talte derefter de to Mænd, hvis Navne altid vil være særlig knyttede til den Grundlov, der gjorde Kvinderne til politiske Borgere: Folketingsmand Klavs Berntsen og Statsminister Zahle.
Klavs Berntsen udtalte bl. a. Ønsket om, at Kvinderne vilde forstaa, at det var som Hjemmenes Kvinder, de hovedsagelig skulde gøre deres Indflydelse gældende i det politiske Liv.
Statsminister Zahle raadede de Kvinder, som endnu ikke havde valgt deres politiske Parti, til at tænke sig vel om først og ikke lade deres Valg bestemme af deres Omgivelser eller det ene Partiblad, de maaske læste, men skaffe sig saa megen Underretning, at de kunde træffe et selvstændigt Valg.
Sluttelig talte Gyrithe Lemche: Kvindesagen havde endnu ikke gjort sig fortjent til nogen Sejrskrans. Først maatte Kvinderne gøre deres Indsats i det offentlige Liv, give Samfundet den Berigelse, som det havde krævet og modtaget af hver ny Vælgerklasse. Kvindernes Indsats maatte efter hendes Mening blive den, at de skabte det levende Forbindelsesled mellem Hjemmet og Samfundet, som Fyrrernes Mænd havde forsømt at skabe, da de ved ikke at udstrække Valgretten til Kvinderne slog Døren i mellem Hjem og Samfund. Denne Sten, som fynske Kvinder havde rejst, var derfor hverken en Sejrssten for Kvindesagen eller en Gravsten over Kvindesagen, den var kun en Milepæl paa Vejen til den virkelige Sejr.
Efter at Mødet var sluttet, samledes man til Fællesspisning i Forsamlingshuset, hvor Talernes Række fortsattes. Tilstede var som Repræsentanter for de jyske Kvinder, som er i Gang med at rejse deres egen Valgretssten paa Himmelbjerget, Petrine Jensen, Viby, og Kirst. Jensen, Skanderborg. Petrine Jensen bragte de fynske Kvinder de jyske Kvinders Lykønskning og udtalte Haabet om, at disse snart maatte følge i hines Spor; „men,” sluttede hun, „derfor opgiver vi ikke Haabet om engang alle danske Kvinder i Fællesskab at kunne rejse Kvindevalgretten et Landsmindesmærke paa Slotsholmen i København.”
Idet vi slutter os af ganske Hjerte til denne Udtalelse, vil vi lade Solen gaa ned over de fynske Kvinders Hædersdag paa Frøbjerg Bavnehøj.
