« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
„Mindsteløn” ved Lovgivning.
Loven rammer særlig Kvinderne.
Det maa siges at være et meget opsigtsvækkende Skridt, som den norske Rigsdag har taget ved at gennemføre en Lov om Mindstelønnen for underordnede Handelsfolk, idet der her altsaa ved Lov gribes direkte ind i Privatfunktionærers og den private Arbejdsgivers indbyrdes Forhold.
Loven, der er endelig vedtaget den 5. Aug., traadte i Kraft den 1. Okt. Den siger, at naar et Kommunalraad finder, at underordnede Handelsfolks Lønforhold der paa Stedet er utilfredsstillende, kan det beslutte, at der skal fastsættes en Mindsteløn for dem. Mindstelønnen fastsættes af et Lønnævn, hvoraf ogsaa Kvinder naturligvis kan være Medlemmer, og den skal sættes saa højt, at den „efter den underordnedes Stilling og de stedlige Forhold er tilstrækkelig til at dække hans Livsomkostninger og holde Arbejdskraften vedlige”. Den kan sættes lavere for underordnede, som ikke har theoretisk eller fagmæssig Uddannelse. De, der har For sørgelsesbyrder, kan tilkendes Tillæg til Mindstelønnen. Lønnen fastsættes efter som det er almindeligt at lønne i den Virksomhed, det gælder, og Nævnet skal fastslaa det Antal Arbejdstimer, som Lønnen gælder for, og kan fastsætte et Tillæg til Mindstelønnen for Arbejde, der ydes udover den angivne Arbejdstid.
Nævnet kan tillade underordnede, som paa Grund af Alder eller Uførlighed ikke har fuld Arbejdskraft, at arbejde for en lavere Betaling end Mindstelønnen. Nævnet kan indhente Oplysninger i de forskellige Virksomheder og kan kræve at faa Indblik i Lønnigslister, Forretningsbøger o. 1.
Fra Loven er udtrykkelig fritaget alle Butikker og Kontorer, som tilhører Stat og Kommune, ligeledes Banker eller Forsikringsanstalter, som er oprettet ved Lov; idet Vejen til at regulere Lønforholdene disse Steder er en anden.
Det er en kendt Sag, at hele dette Lovforslag fremkom, fordi man i Kristiania stod overfor ganske utilbørlige og uforsvarlige lave Lønninger for Kvinder i Stormagasinerne og da ganske særlig i to af Byens velrenommerede Stormagasiner. Det vilde være fristende af komme ind paa de forskellige Udtalelser, der foreligger i Anledning af denne Lov, men vor Plads tvinger os som sædvanlig til at resignere.
Loven vil særlig omfatte Kvinderne og dens Gennemførelse mest ramme dem. Man venter naturligvis derfor, at der skal komme Kvinder i alle de Nævn, som oprettes. Tre forskellige Handelsforeninger i Kristiania har allerede til Kristiania Byraad andraget om, at Loven maa blive gjort gældende for Kristiania. Det er i det hele taget en Forudsætning, at naar den underordnede Handelsstand i en Kommune ønsker Loven sat i Kraft, at dette Ønske da ikke kan overhøres af Kommunen.
Denne Lov er jo Bevis for, at ogsaa i Norge er det Tilfældet, at Handels- og Kontorstanden ikke er saa kraftig organiseret, at den selv kan ordne sine Lønforhold tilfredsstillende. Gunden ligger naturligvis, dér som her, i Standens Uensartethed. Loven vil sikkert fremskynde en Del frivillige Overenskomster (i saa Tilfælde træder Loven nemlig ud af Kraft), og den vil derved medvirke til et Skridt i den rigtige Retning.
Som Forholdene er, maatte en saadan Lov ogsaa her i Landet hilses med Tilfredshed, og de af vore Handelsorganisationer, der interesserer sig for den underordnede Handelsstands Lønvilkaar, burde tage Sagen op.
Vi skal kun tilføje, at der fra Kvindeside i Norge allerede hæver sig Røster for, at man ved Lønnens Fastsættelse naturligvis strengt maa overholde Principet: Samme Løn for samme Arbejde.
