« Tilbage til søgeresultaterne
Den stakkels Mo'r
Det er snart blevet til en uhyggelig Mani, der bestandig breder sig, med de mange Barnemord.
Der er jo altid formildende Omstændigheder, da det gerne er forladte ugifte Kvinder - for de gifte forladte vilde der næppe findes nogen Undskyldning - der, for at skjule Skammen, tager Livet af Barnet. Men er Skammen egentlig saa stor her i vort moralnedbrydende Land, hvor Præsterne glat væk vier Par, der har været baade en, to, ja tre Gange, skilt; - nej, Skammen er vidst, naar alt kommer til alt, det de mindst tænker paa.
De tænker snarere paa den Hæmsko et Barn vil blive for dem, de kan jo ikke saa godt fortsætte den frie Tilværelse, der hidtil har passet dem saa godt, der vil blive mindre af baade Tid og Penge til Pynt og Fornøjelser, da Faderens Bidrag, der jo gerne er tvungen, sjældent vil være nok til Barnets Underhold.
Saadan en Kvinde ved, at hun, efter Mordet, næsten overalt vil blive mødt med Sympathi og Medfølelse, og hendes Samvittighed vil blive dysset til Ro.
Bladene har forlængst ved deres øllebrødsbarmhjertige Artikler banet Vejen for hende, og hun vil blive betragtet som en Martyr. Hun har ingen Skyld, Samfundet maa tage Ansvaret, og beroliget glider hun videre, giver Raad til andre og det gaar stadig ned ad Bakke, indtil Samfundet en Dag vaagner og - ryster Ansvaret af sig.