« Tilbage til søgeresultaterne

Centralhus for enligtstillede Kvinder

Af: Henni Forchhammer, Th Daugaard

« Se emneord

Det har sikkert glædet mange med mig, at det saa haardt til­trængte Centralhus for enligt stil­lede Kvinder nu synes at skulle blive til Virkelighed, og jeg øn­sker Foretagendet alt muligt Held.

Men hvorfor i al Verden har „Kvindernes Boligselskab", en Sammenslutning af Kvinder, der bygger Hjem for Kvinder, ikke taget en eller flere af vore kvinde­lige Arkitekter? Hvorfor har man ikke benyttet denne sjældne Lej­lighed til at lade dem vise, hvad de duer til? At de vilde sætte alle deres Kræfter, al deres Interesse ind paa en saadan Opgave, kan man gaa ud fra, og der er saa meget netop ved en saadan Byg­ning, hvor den særlige kvindelige Indsigt og Forstaaelse kunde kom­me til at spille en Rolle. At vore kvindelige Arkitekter er unge og ikke hidtil har tumlet med saa store Opgaver, kan ikke Være af­gørende, én Gang maa jo være den første, og man kunde jo tage alle mulige Garantier for at sikre sig det bedste Resultat.

Jeg har talt med én af de kvin­delige Arkitekter (der er ialt 5), og hun udtalte omtrent følgende: „Det er forklarligt, at man ved en saa stor og ansvarsfuld Opgave som denne ikke uden videre tør overdrage Arbejdet til én af os. men der burde have været ud­skrevet en Konkurrence mellem de kvindelige Arkitekter uden Forpligtelse til at benytte noget af Forslagene, hvis det ikke var fuldt tilfredsstillende. Som Dom­mere kunde hvilke som helst af vore ældre mandlige Arkitekter have fungeret (ældre kvindelige Ark. er der som bekendt ingen af).

Dommerne i denne tænkte Kon­kurrence burde ikke, som sæd­vanlig, nøjes med at erklære ét Projekt for det bedste; men burde bedømme og kritisere de forelig­gende Projekter, paapege prakti­ske Fejl og udtale sig om Brug­barheden af et eller flere af Pro­jekterne. En saadan Udtalelse og Dom af anerkendte Arkitekter var absolut nødvendig og vilde ogsaa føles som saadan af de kvin­delige Arkitekter, som hidtil kun paa Papiret har prøvet deres Kræfter paa saa store Opgaver!"

Denne Gang er det altsaa for sent; men der er Trang til flere Huse af lignende Art i andre By­dele; lad os da haabe, at det ikke maa vare længe, inden disse un­ge Kvinder faar Lejlighed til at vise deres Vilje og Evne paa Løs­ningen af en saa smuk Opgave som denne.

Henni Forchhammer.

-  -  -

Maa jeg som Formand for „Kvin­dernes Boligselskab” takke Henni Forchhammer, fordi hun giver K. B. Lejlighed til at udtale sig om Grun­den til, at et Kvindeforetagende af denne Art ikke har forsøgt at aabne Mulighed for, at en kvindelig Arkitekt blev knyttet til det.

Hvad angaar Forslaget om at have udskrevet til en Konkurrence, da vil­de man ved Henvendelse til K B. med Lethed være bleven overbevist om, at noget saadant var umuligt. For­manden for K.B. kom først i April 1918 i Forbindelse med de to Mænd, der saa uegennyttigt og opofrende har kastet sig ind i dette Arbejde. Som Betingelse for Planens Gennemførelse var Indgivelse af Andragende, Tegnin­ger o. s. v: inden 1. Maj, da den Lov, efter hvilken Staten støttede Bygge­foretagender af denne Art, udløb den Dag, og Foretagendet var uigennem­førlig uden denne Støtte. Et Apparat som en Konkurrence var det derfor af praktiske Grunde umuligt at sætte paa Benene, men det skal ogsaa ær­ligt oplyses, at den af andre Grunde, saaledes som Forholdet laa og Til­budet om Hjælp kom, ikke lod sig gennemføre, overhovedet ikke kom i vore Tanker.

Hvis Forholdet havde været det, at Kvindernes Boligselskab havde staaet med den fuldkomne økonomiske Fri­hed, hvis Forholdet havde været det, at 140 Kvinder havde sluttet sig sam­men for selv som „Bygherrer” at opføre og selv betale den fulde Pris for deres Bolig, hvis i det hele taget For­holdene havde været normale, vilde det normale vel ogsaa have været at man havde givet de kvindelige Arki­tekter Lejlighed til at vise, hvor langt deres Evner strakte. -

Det vilde i høj Grad have glædet ikke mindst Bestyrelsen i K. B., om dette Arbejde havde været taget op af en af vore kvindelige Arkitekter, og jeg maa maaske i denne Forbin­delse bemærke, at det naturligvis vil­de have været et Tegn paa Interesse, om en af vore 5 kvindelige Arkitek­ter, der dog maa være kendt med de Nødstilstande, som den enligtstil­lede Stand lever under, havde været at finde blandt de mange mandlige Arkitekter, der offentligt og privat er fremkommen med Planer til Ideens Gennemførelse.

Hos K. B. beror flere Forslag fra mandlige Arkitekter, som har udar­bejdet disse af Interesse for Spørgsmaalet, dels før og efter at K. B. blev stiftet, og uden nogen som helst reel Udsigt til at faa deres Arbejde gjort frugtbringende.

Det er saavidt sandt, at der trænges til kvindelig Indsigt i vore Boligfor­hold, og det vilde være glædeligt, om Forholdet og Arbejdet laa saaledes for en af vore kvindelige Arkitekter, at hun kunde fremkomme med sit Projekt. Der er Brug for mange af den Slags Bygninger, og selvom det i Øjeblikket kun er de erfarne og fa­ste Hænder, der overhovedet synes at kunne faa fat under de mangfoldige vanskelige Forhold, der for Tiden hæmmer et saa stort Arbejde som dette, vil der dog sikkert komme den Tid, hvor læmpeligere Vilkaar brin­ger saa megen Ro tilveje, at der vil være Rimelighed for at mindre prø­vede Kræfter med den fulde Opfattel­se af Opgavens sociale, økonomiske og arkitektoniske Betydning kunde komme i Kast med den.

Th. Daugaard.