« Tilbage til søgeresultaterne
Fremtidens Værnepligt
Efterhaanden som Uviljen vokser mod den Verdensordning, som tvinger de unge Mænd til et vist Tidsrum af deres Liv at uddanne sig med Krigens blodige Haandværk for Øje, og efterhaanden som Kvinderne Verden over nærmer sig den fulde borgerlige Ligestilling med Mænd, rejser det Spørgsmaal sig mere og mere: Hvilken Statspligt skal da træde i Stedet for den militære Værnepligt baade for Mænd og Kvinder? Denne Tanke beskæftigede ogsaa den Kvinde, som jeg skrev om i sidste Nummer af „Kv. og Sf.", og jeg vil føje til nogle Ord hun ved Dødens Port sagde til sine „Købmandshvilesønner" ved deres sidste Aarsmøde paa Skolen:
„Jeg skimter i Fremtiden længe efter min Død en anden Tingenes Tilstand. Da vil de unge Mænd, og Kvinder blive indkaldt til at gøre deres Statspligt. De vil blive nødt til nogle Aar af deres Liv at gøre Fabriksarbejde, tage Roer op, vaske, stryge, grave, pløje o. s. v., o. s. v. Man kan nemlig ikke i Længden fordømme en bestemt Kaste Mennesker til hele deres Liv at udføre glædeløst Trællearbejde som f. Eks. at dreje et Hjul eller træde en Maskine, hvilket man derimod godt kan gøre en kortere Periode af sit Liv, særlig naar man er ung og sund."
Om hun har set rigtig, vil Fremtiden afgøre, men jeg syntes, at disse Ord, som først nu er kommen til min Kundskab, maatte med i det Billede, jeg har forsøgt at tegne af Ludi Petersens vidtskuende, frisindede og menneskekærlige Personlighed.
