« Tilbage til søgeresultaterne
Fra det „frie” Amerika
Kvindevalgretsforslaget i Senatet.
Af et Brev fra en amerikansk Dame skrevet den 25. August:
„The Woman’s Party” ledet af Alice Pane, holder for Tiden Demonstrationer i Parken lige overfor det Hvide Hus i Washington for at henlede Opmærksomheden paa den Langsomhed, hvormed Senatet behandler Ændringsforslaget. Ethvert Lovforslag, godt eller daarligt, kan presses igennem i Kongressen, men dette kommer ikke af Pletten. Kvinder, som demonstrerer, bliver arresteret og senere benaadet - det vilde være latterligt, hvis det ikke var tragisk.
Washington er som en Ovn om Sommeren. Jeg antager, det var omtrent 200 Grader (Fahrenheit) i Solen, da den første offentlige Demonstration fandt Sted; vi gik barhovede, vi der bar Bannerne. Første Gang arresterede de kun Talere, og dog blev det 48, fordi Bannerbærerne stod op den ene efter den anden og prøvede at tale. Andre Demonstrationer er fulgt efter.”
Forslaget faldt den 26. Sept. med 2 Stemmers Majoritet.