« Tilbage til søgeresultaterne
Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen
Fællesstyrelsen har, paa Forslag af Gyrithe Lemche, vedtaget følgende Ordning af de af Fællesstyrelsen nedsatte Udvalg for særlige Spørgsmaal:
Central Nr. 1.
Almen Oplysning (Fælleslovenes § 1 a).
1. Udv. ang. Undervisningen i Barneskolen.
2. „ „ Undervisningen i Ungdomsskolen.
3. „ „ Læresteder for unge Piger i en Husmoders Gerning.
4. „ „ Samfundskursus.
Medlemmer: Johanne Andersen, Agnes Elgstrøm, Helen Clay - Pedersen, Petrea Holt, Charlotte Moestrup, Margrethe Petersen, Marie Riising - Rasmussen, Ingeborg Tolderlund. - Formand for Centralen: Johanne Andersen, Næstformand: Margr. Petersen.
Central Nr. 2.
Fuld Ligestilling (Fælleslovenes § l b).
1. Udv. ang. Faglig Uddannelse (Husholdningsseminarier, Lærerindeseminarier osv.).
2. ,, „ Samme Arbejdsvilkaar for Kvinde som for Mand.
3. „ „ Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv.
4. „ „ Familieretslovgivningen.
5. „ „ Hustruens Skat.
6. „ „ Hustruens Indfødsret.
7. „ „ Jordbesiddelse (Husmandsloven). Medlemmer: Johanne Andersen, Julie Arenholt,
Agnes Elgstrøm, Karen Hessel, Petrea Holt, Marie Illum, Johanne Jensen, Charlotte Moestrup, Margrethe Petersen, Astrid Rickmann, Marie Riising-Rasmussen, Astrid Stampe-Feddersen, Elisa Ussing, Anna Westergaard Formand: Julie Arenholt. Næstformand:……..
Central Nr. 3.
Forbedring af Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej (Fælleslovenes § 1 c).
1. Udv. ang. Hvorledes bør Staten komme Familieforsørgere til Hjælp.
2. ,, ,, Børneforsorg:
a. Udenfor Ægteskab fødte Børn.
b. Enkers børn.
c. Børnetilsynet.
d. Værgeraadsloven.
3. „ „ Legaternes Uddeling.
4. „ ,, Boligtilsyn.
5. „ „ en mulig Revision af ,,Oktoberloven”
Medlemmer: Johanne Andersen, Helen Clay-Pedersen, Karen Hessel, Charlotte Moestrup, Christine Møller, Elisa Petersen, Margrethe Petersen, Marie Riising-Rasmussen, Ingeborg Tolderlund, Elisa Ussing. Formand………….
Næstformand ..........
Fællesstyrelsen har endvidere, paa Forslag af Th. Daugaard, vedtaget at opfordre Kredsene til at opgive „Korrespondenter” til nogle af de enkelte Udvalg.
Det er jo indlysende, at det vilde være umuligt at gøre alle 130 Kredse medbestemmende i det egentlige udøvende Arbejde i Udvalgene, F. U og Fællesstyrelsen, men Kredsene maa dog kunne knyttes noget mere til de Arbejder, de hvert Aar, ved sine Repræsentanter paa Aarsmødet, paalægger Fællesstyrelsen at udføre, og som de da sjældent mærker noget til før eventuelt gennem en Beretning paa næste Aars Fællesmøde. Der maa sikkert kunne oparbejdes et Samarbejde mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, saaledes at Fællesstyrelsen faar Lejlighed til at drage Nytte af det Kendskab, som Kredsene har til lokale Forhold Landet over, og Kredsene faar Lejlighed til at øve vedvarende mere direkte Indflydelse paa Arbejdet.
Det er naturligvis ikke alle Udvalg, hvis Arbejde egner sig til eller behøver saadanne Korrespondenter Landet over, men Udvalg, som: „Udv. ang.. Børneforsorg”, „Udv. ang. Ungdomsskolen”, „Udv. ang. Læresteder for unge Piger i en Husmoders Gerning”, Udv. Ang. Samme Arbejdsvilkaar for Kvinde som for Mand, „Udv. ang. Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv”, „Udv. ang. Boligtilsyn” for blot at nævne nogle, vilde sikkert have den største Nytte af i hver Kreds at være i Forbindelse med en enkelt i Sagen interesseret Kvinde, der f. Eks. vilde kunne indberette om stedlige Forhold, der berører Udvalgets Arbejde.
Det er vedtaget i Fællesstyrelsen, at der skal ske Henvendelse til Kredsene om denne Sag snarest mulig, og at Arbejdet derefter skal nærmere uddybes paa Formandsmødet. Vi henstiller indtrængende til Kredsene at efterkomme denne Opfordring fra Fællesstyrelsen. Vi føler os overbevist om, at den kun vil medføre en Berigelse, og vi haaber, at ingen Kreds vil mangle Kræfter til at tage dette Arbejde op.