« Tilbage til søgeresultaterne

Skolekommissionen

« Se emneord


Indgivet Andragende.

Den 25. Novbr. har D. K.s Fællesstyrelse indsendt nedenstaaende Andragende:

Til Undervisningsministeren.

I Anledning af det af den højtærede Undervisningsminister i Folketinget den 22. Novbr. frem­satte Lovforslag angaaende Nedsættelsen af en Skolekommission til at overveje det samlede Skole­væsens Forhold, tillader Dansk Kvindesamfund sig herved at ansøge om:

l) at denne Kommission blandt sine Medlemmer maa tælle kvindelige Repræsentanter for de Hjem i Landet, der har skolesøgende Børn og Ungdom,

2) at Kommisionen maa blive ligelig sammensat af Mænd og Kvinder.

 

Det hævdes fra alle Sider, at et nøjere Samarbejde mellem Skole øg Hjem er en Betingelse for en god Udvikling af vort Skolevæsen.


Dansk Kvindesamfund hører da ogsaa til dem, der vilde anse en Kommission, der - i den Ud­strækning som Forslaget angiver - skal udføre det grundlæggende Arbejde for Fremtidens Lovgiv­ning paa dette for vort Samfund saa overordentlig vigtige Omraade, for mangelfuldt udrustet, om den kun kommer til at tælle Re­præsentanter for de fire politiske Partier og de forskellige Skolear­ter, men ikke faar en fyldig Repræsentation for de Hjem, hvis Børn og Ungdom skal søge Sko­lerne, og som derfor - fra Begyndelsen og vedvarende - bur­de have Lejlighed til at yde sit Bidrag til Kommissionens Arbej­de og fremføre sine Erfaringer som dem, der daglig har Lejlighed til at iagttage Skolens Virkning paa Børnene udenfor Skolen, og som raadgivende m. H. t. den Maade og det Omfang, i hvilket man bør søge Hjemmet og Skolen sammenknyttet.           

Vi tør vel ogsaa gaa ud fra, at Repræsentation for Hjemmene er paatænkt, omend den højtærede Minister i sine Udtalelser (under Finanslovdebatten) om denne Sag ikke særlig pointerede dette, og vi andrager ærbødigst om, at denne Repræsentation - saa vel hvad Afdelingen for Folkeskolen som Afdelingen for den højere Skole angaar - maa tælle Mødre, der i deres Egenskab som saadanne tør forventes at sidde inde med saa vel Indsigt som Forstaaelse paa dette Omraade.

Ud fra den Betragtning, at Kvinderne som politiske Borgere, og ikke mindst som Pædagoger, i dette Spørgsmaal har erhvervet sig ligesaa megen Kompetence - og altsaa yder ligesaa store Mulighe­der som Mændene for at rumme de rette Emner - andrager Dansk Kvindesamfund om, at det høje Ministerium for sit Vedkommende saa vidt muligt vil udpege lige saa mange Kvinder som Mænd.

 

Dansk Kvindesamfund tillader sig at benytte Lejligheden til at takke den højtærede Minister for hans Udtalelser (under Finanslovdebatten). ang. Ungdomsskolen, der er et Spørgsmaal, som Dansk Kvindesamfund i en længere Aarrække med Interesse har arbejdet for. Der er saaledes flere Steder i Landet, hvor man paa Dansk Kvindesamfunds Initiativ har op­rettet Ungdomsskoler, og det er Dansk Kvindesamfunds Haab, at den kommende Kommission og­saa i denne Henseende maa faa Held til at finde den rette Løs­ning, og at denne maa udvise skyldigt Hensyn til Landets kvin­delige Ungdom.

Da det vil være af største In­teresse for vore Medlemmer at erfare den højtærede Ministers Stilling til dette Andragendes Indhold, tillader vi os at forespørge, om det er muligt, at den højtærede Minister vil imødekomme os med et Svar herpaa.                        

 

Da det vil være af største Interesse for vore Medlemmer at erfare den højtærede Ministers Stilling til dette Andragendes Indhold, tillader vi os at forespørge, om det er muligt, at den højtærede Minister vil imødekomme os med et Svar herpaa.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner