« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Vaabenstilstanden
Formanden for „Det tyske forbund for Kvinde-Valgret”, Marie Stritt, i Dresden, har gennem „Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund” sendt nedenstaaende Telegram til Formanden for henholdsvis den engelske og franske Kvinde-Valgretsforening :
„Ved stræng Gennemførelse af den i Vaabenstilstanden fastsatte Blokade, fremkommer den store Fare, at Millioner af tyske Kvinder og Børn prisgives Hungersdøden. Da Krigen ubetinget er tilende, vilde det være i Overensstemmelse med al menneskelig Følelse at ophæve Udhungringsbestemmelserne. Vi beder derfor vore Søsterforbund i Verdensalliancen at gøre al deres Indflydelse gældende hos deres Regeringer mod en Fortsættelse og Skærpelse af Hungerblokaden under Vaabenstilstanden.
I vore fælles Idealers og Bestræbelsers Navn.
„Det tyske Rigsforbund for Kvinde- Valgret”.