« Tilbage til søgeresultaterne
Maal, Veje og Midler.*)
*) De henvises til sidste Nr., hvor Maalet omtales; næste Nummer vil indeholde en Art. om Midlerne.
II. Vejene.
Om Maalet er det ikke saa vanskeligt at skabe Enighed. Den, som har sluttet sig til Kravet om Kvindens ydre Frigørelse: hendes Ret til samme Arbejdsvilkaar og samme Udviklingsbetingelser som Manden, maa ogsaa ønske, at hun til Ligestillingen medbringer saa megen aandelig Frigjorthed og Personlighed, at hun undgaar at blive i det sociale og politiske Liv kun et Aftryk af Manden. Selv om Kritiken overfor den ydre Frigørelses Resultater ikke er lige aarvaagen tilstede over alt, vil vi sikkert dog her i Hovedsagen alle være enige.
Anderledes stiller Forholdet sig, naar Talen er om Vejene til at naa Maalet.
Her kan Uenighed opstaa og er Uenighed faktisk opstaaet, tilmed mellem dem som, - for at bruge et velkendt Billede af Mathilde Fibiger - har formælet sig med Kvindesagen til højre Haand. Jeg ser ikke absolut noget beklageligt heri, selv om denne Uenighed skulde tvinge D. K. til at staa stille nogen Tid.
Kunde Uoverensstemmelsen mellem Førerne bevæge Medlemmerne til selv at stille sig de forskellige Veje for Øje og træffe deres Valg imellem dem, vilde D. K. sikkert finde Erstatning indadtil for, hvad det mulig kunde tabe udadtil.
Men Betingelsen for, at Medlemmerne kan træffe deres Valg, er, at de faar klar Besked om, hvad der bydes dem at vælge imellem. Jeg benytter derfor den Lejlighed, Bladet endnu giver mig, til at pege paa de Veje, som jeg mener, D. K. maa følge, hvis det vil drage de rigtige Konsekvenser af sin store Fortid.
Jeg skrev i Sommer, og jeg gentager det her: For mig er Hovedvejen for D. K. s Virksomhed: Det aabne Vizirs Vej. Dansk Kvindesamfund skal baade i det sociale og politiske Liv selv være Kvindesagens Ordfører. Det skal ikke nøjes med at inspirere Kvinderne til i det offentlige Liv at handle og tale kvindesagligt, det skal selv i alle kvindesaglige Spørgsmaal tale til Offentligheden gennem de Kvinder, som det har givet sin Tillid; Offentligheden skal vide, at Dansk Kvindesamfund staar bagved disse Kvinder. Med andre Ord, Dansk Kvindesamfund skal være initiativtagende og ikke passivt afvente det Øjeblik, hvor man fra den ene eller den anden Side vinker det hid, fordi man i et givet Øjeblik har Brug for dets Støtte og Anbefaling.
Ingen Indblanding fra D. K.s Side, hvor Kvindesagens Interesser staar paa Spil, kan med Skygge af Ret betegnes som uvedkommende! Tvertimod vil D. K. ved i saadanne Tilfælde at undlade at Drible ind, gøre sig skyldig i en grov Forsømmelse.
Paa samme Maade er D. K i sin gode Ret til at tage Initiativet for at sikre sig fuldtro Repræsentanter paa Tinge og i de kommunale Raad. Ja selv om D. K. i dette Øjemed skulde finde paa at samle sine Medlemmer i et eget politisk Parti om sit Program, vilde det være i sin gode historiske Ret dertil ikke mindre, end hvis det af praktiske Grunde foretrak at søge Repræsentanter for Kvindesagen indvalgt paa Rigsdagen gennem de bestaaende politiske Partier. Heller ikke i sidstnævnte Tilfælde behøver det at slaa sit Vizir ned. Det er den ærligste Sag af Verden, at D. K. anbefaler Partierne at opstille til Valg de Kvinder, som det kan give sin Tillid i kvindesaglige Spørgsmaal, forudsat selvfølgelig, at disse Kvinder foruden at staa i D. K. ogsaa staar i vedkommende politiske Parti. Men ligesom Partierne med fuld Ret forlanger, at de Kvinder, de skal give deres Tillid, befinder sig indenfor deres henholdsvise politiske Ramme, med ligesaa fuld Ret maa D. K. forlange, at de kvindelige Rigsdagskandidater eller Rigsdagsmedlemmer, som det skal give sin Attest og Anerkendelse, befinder sig indenfor dets
Rammer og ikke saaledes, at de i sidste Øjeblik er meldte ind for Tilfældets Skyld, men saaledes, at de har baaret Dagens Byrde sammen med D. K. Mit Grupperingsforslag, som jeg ogsaa omtalte i forrige Nummer, og som jeg haaber, Fællesstyrelsen ikke vil lade uænset, men anbefale et kommende Fællesmøde til Vedtagelse, aabner D. K. en Udvej til ved et kommunalt eller politisk Valg at give Partierne, hvad deres er, og Kvindesagen, hvad dens er, uden at benytte politisk Maskering eller nedslaaet Vizir.
Saa meget om D. K.s Hovedvej.
Denne Hovedvej forgrener sig igen i 4 Arbejdsveje, omfattende henholdsvis: 1) Organisationsarbejdet, 2) Udvalgenes Arbejde, 3) Administrationsarbejdet og 4) det litterære Arbejde.
Organisationsarbejdet paahviler dels D. K.s Kredse, dels Distriktsstyrelserne og dels Fællesstyrelsen. - Kredsene er smaa Centrer for Kvindesagen, som i deres lokale Virksomhed afspejler i større eller mindre Maalestok Fællesorganisationens Virksomhed. De paahviler Kredsene fornemmelig at udvikle og dygtiggøre D. K.s Medlemmer til det sociale og politiske Ansvar i Overensstemmelse med Fælleslovenes Par. 1, Punkt a. Ligeledes er Punkt c: Arbejdet for at forbedre Kvinder og Børns Kaar, et Arbejde, som for en stor Del paahviler Kredsene, medens Punkt b: Arbejdet for at gennemføre den fulde Ligestilling mellem Mand og Kvinde, hovedsagelig, men dog ikke udelukkende, kommer til at paahvile Fællesstyrelsen.
Distriktsstyrelsen danner Midleren mellem Kredsene og Fællesstyrelsen og skal dels understøtte Fællesstyrelsens Arbejde ude i Distriktets Kredse, dels være det samlende Udtryk for disse Kredses Standpunkter overfor Fællestyrelsens Virksomhed.
Fællesstyrelsen skal, dels i Samarbejde med Distriktsstyrelserne, finde Muligheder for Stiftelse af nye Kredse, og understøtte Kredsenes Arbejde ved Anvisning paa Foredragsholdere og Udsendelse af Lærerinder til de praktiske Kursus, som D. K. med Statens Støtte lader afholde; dels skal den vaage over, at Kredsene ikke hverken udenfor eller indenfor D. K.s Program, arbejder i en Retning modsat af den af Fællesmødet, D. K.s højeste Myndighed, vedtagne; endelig skal den i Praksis og gennem Medlemsbladet i alt sit Arbejde stræbe at holde Kredsene underrettet og vedligeholde Forbindelsen med dem. - Dette sidste Arbejde lader endnu meget tilbage at ønske. Forbindelsen mellem Fællesstyrelsen og Kredsene er altfor svag, hvilket Gang efter Gang aabenbarer sig.
Meget vil her kunne vindes, hvis Fællesstyrelsen for Alvor sætter Arbejde ind paa at føre det Forslag ud i Praksis, som
Th. Daugaard nylig stillede i Forretningsudvalget om, at Kredsene skal opfordres til at vælge Korrespondenter, som kan træde i Forbindelse med de af Fællesstyrelsens Udvalg, der maatte egne sig til og ønske Samarbejde med Kredsene. Af største Betydning for Oparbejdelsen af hensygnende Kredse og for Samarbejdet mellem Fællesstyrelse og Kredse vil det ogsaa være, at D. K. faar Raad til at oprette et Embede som „Rejseinspektør”, en Tanke, som i Aarevis har spøget i deres Bevidsthed, som føler og forstaar Fællesstyrelsens store Ansvar overfor de Kredse, den Tid efter anden kalder til Live, tidt paa Steder, hvor Betingelserne er yderst ringe, og det Arbejde, som kommer til at paahvile Formanden højst utaknemmeligt. Men med de altfor sparsomme Midler D. K. for Tiden raader over, er Rejseinspektørembedet kun et „Fatamorgana”.
2) Udvalgenes Arbejde.
Der maa her skelnes mellem foreløbige Udvalg og permanente Udvalg. De første nedsættes i Anledning af en eller anden øjeblikkelig Situation, som kræver D. K.s Indgriben, f. Eks. et Valg, eller Nedsættelsen af en Kommission eller et Arbejde, D. K. paatager sig saasom Afholdelsen af en Kongres, en Demonstration, en Festlighed, Rejsning af et Mindesmærke o. 1. - De permanente Udvalg er dem, som i Overensstemmelse med Programmets tre Punkter, varetager hver sit Spørgsmaal under disse Punkter. - Her er det, at Fællesstyrelsen af praktiske Grunde har vedtaget at arbejde efter det i forrige Nummer gengivne Forslag om Centralisation af Udvalgene. Vi maa haabe, at Tillidsmændene paa førstkommende Sommermøde allerede vil kunne spore Virkningen af dette nye System for Udvalgsarbejdet i de Beretninger, som Fællesstyrelsens Medlemmer har at aflægge.
3) Administrationsarbejdet.
Fra det Øjeblik, da D. K. i 1906 fik sit eget Kontor, er Administrationsarbejdet mere og mere gaaet over til Kontoret, til uvurderligt. Gavn for Organisationens Vækst og Styrkelse. Den, som kan huske den Tid, hvor Administrationen udgik fra Dagligstuerne, - Formandens, Sekretærens, Kassererens, - vil aldrig ønske, at D. K. maa gaa Vejen tilbage, men tvertimod gøre alt, hvad der staar i hendes Magt for, at Kontoret udvikles mere og mere i Retning af at blive Centrum for hele D. K.s omfattende Virksomhed. Men Betingelsen for, at Kontoret kan blive det, er, at der her Dagen igennem findes det Menneske, som er alene indstillet paa at repræsentere D. K.s Virken og Stræben overfor dem, som søger Kontoret telefonisk, skriftlig eller personlig; som af hele sin Sjæl og hele sit Hjerte er Kvindesagen og D. K.s Arbejde hengiven, som forener praktisk Sans med Intelligens og Indsigt.
Paa Kontoret løber alle Traade sammen; der skabes Indsigt, der udføres ikke alene det omfattende, vigtige, manuelle Arbejde, men der maa den Person, sidde, der har Tid til hver eneste Dag at tage hvert enkelt Spørgsmaal frem og gøre Forretningsudvalgets Formand opmærksom paa, i hvilke Sager det næste Skridt nu maa tages.
Kontoret er - i Forbindelse med Bladet - den Udkigspost, af hvem først og fremmest alle Fællesstyrelsens Medlemmer kan forlange at blive holdt underrettede om Spørgsmaal og Forhold, der kan være dem til Nytte i de særlige Sager, der er overdraget dem at arbejde med. Kontoret faar sin Viden gennem Dagens Blade, gennem sine mange Forbindelser med ligestillede Institutioner o. s. v., o. s. v.
I Kontoret skal D. K.s Hjerte banke, dets Pulsslag føles. - Kontoret skal være det naturlige Tilflugtssted for Kvinder, som føler
deres Evner misbrugt, eller som lider under uretfærdige Love eller Fordomme; det skal være et paalideligt, altid vel underrettet Kildested, hvor ikke alene vore Medlemmer, men ogsaa Repræsentanter for Pressen, for vore Søsterforeninger i andre Lande og i det Hele alle, der søger Oplysning om dansk og international Kvindebevægelse, kan være sikker paa altid at træffe En, der véd og kan give Besked. Kontoret burde ogsaa udvikle sig til at blive et Hjemsted for vore udenbys tilrejsende Medlemmer. Et Sted, hvor de visse Timer om Dagen kunde sidde under hyggelige Forhold, læse Blade og Tidsskrifter, skrive Breve o. 1.
Der er Medlemmer, som mener, at Kontorbestyrerens Arbejde bør udføres af Fællesstyrelsens Formand, som tillige er Formand for Forretningsudvalget. Denne Opfattelse bunder efter min Mening i manglende Kendskab til og Forstaaelse af Formandens og Kontorbestyrerens Opgave.
Der vil aldrig kunne skabes stabile Forhold i D. K.s Administrations arbejde, hvis de skiftende Formænd skal have Kontorets Ledelse under sig, og D. K. vil være meget bundet i sit Valg af Formand, hvis hun skal have den Tid til sin Raadighed, som Kontorbestyreren skal have til sin.
Efterhaanden som Udvalgenes Arbejde forhaabentlig vokser i Omfang og Betydning, vil det beslaglægge Formandens Tid i den Grad, at hun vil have ondt nok ved at overkomme de Besøg, en Formand til visse Tider bør aflægge i Kredsene, navnlig i de længst borte liggende, og de ikke mindre flittige Besøg, hun maa aflægge i Rigsdag og Ministerier. - Nej, skal Kontoret undvære sin fast ansatte Kontorbestyrer, kan D. K. ligesaa godt opgive sit Kontor. Vi Kredsformænd skal være de første til at have os frabedt en Tilbagevenden til de gamle Former for D. K.s Administration, thi ingen vil en saadan Omlæggelse af Kontorets Arbejde, og ingen vil enhver indgribende Forandring i Kontorets Forhold gaa ud over som over os. - Det aabne Visir og det aktive - formelt og reelt handledygtige - Kontor er Betingelserne for et fremtidigt, levedygtigt Dansk Kvindesamfund.
4) Det litterære Arbejde.
Dansk Kvindesamfund begyndte forholdsvis tidlig at tage Pennen i sin Tjeneste. Samme Aar, som det begyndte at udgive sit Blad, begyndte det ogsaa Udgivelsen af Smaaskrifter om kvindesaglige Spørgsmaal. Paa en Tid, hvor Kvinder endnu med Angst og Bæven vovede sig op paa en Talerstol, maatte Pennen for en Del erstatte det levende Ord. De egentlig kvindesaglige Spørgsmaal er imidlertid nu forlængst ude over det Stadium, hvor de kræver en særlig litterær Opmærksomhed ud over den, som Tid efter anden ydes dem i D. K.s Blad; og de Smaaskrifter, som i den senere Tid er udgivet af D. K. har da ogsaa været af rent faglig Art. Ad denne Vej kan og bør der sikkert fortsættes. Et særligt litterært Arbejde, som D. K. i 1912 paatog sig var Udgivelsen af dets Historie gennem 40 Aar. Denne Historie bør absolut fortsættes, saaledes, at ved 50 Aars Jubilæet 1921 Historien gennem det halve Aarhundrede foreligger for Offentligheden. Gang paa Gang spørges der, om en Beretning om Arbejdet lige før og lige efter 1915.
Men Hovedvægten i D. K.s litterære Virksomhed bør lægges paa Bladet; kan der ikke skabes Enighed om, at „Kvinden og Samfundet” skal redigeres i Overensstemmelse med Fællesmødets Beslutninger og D. K.s Hovedretningslinie, men forlanges det, at Redaktøren skal være en slet og ret Skriver, som læmper sig efter et tilfældigt Flertals tilkendegivne Mening, og ikke en selvstændig Personlighed, da forekommer det mig, at alle de Penge D. K. nu og i Fremtiden kommer til at ofre paa sit Blad, vil være daarlig anvendt, og at Foreningen hellere snarest mulig bør stryge det Flag, som hedder en egen Presse. Et Efterretningsblad, tillæmpet efter 10,000 Medlemmers højst forskellige Smag, bliver aldrig Kvindesagens Røst.
Saaledes som jeg her har skildret Kvindesagens Maal og Veje har de formet sig for mig under mit 8 Aars Arbejde som Foredragsholder og Medlem af Fællesstyrelsen, og under mit 5 Aars Arbejde som Redaktør. Jeg mener, som jeg begyndte med at sige, at de, som i den sidste Tid har været saa stærkt uenige med mig om Vejene, nu maa paavise andre Veje, og saa maa Medlemmerne træffe det afgørende Valg. Men selv om dette Valg gaar mig imod, føler jeg mig ikke overbevist om, at dette bliver det sidste Ord. Man maa undertiden tage et Nederlag i Samtiden for at sejre i Eftertiden.
Jeg underkaster mig uden Bitterhed et Nederlag, fordi jeg føler mig i Pagt med Fremtiden, fordi jeg i min Tro paa denne Fremtid ejer den Glæde, som ingen kan berøve mig, og som jeg for otte Aar siden gav Udtryk i disse Linier:
Tro, og maa Du end i Sandet segne
I Din Tro Du ejer Tusinders Fryd,
Lyttende imod Din Længsels Egne
Hører Du de fjerne Fodtrins Lyd.
G. Lemche.
(Sluttes).
