« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Skolekommissionen
Ministeriets Svar paa D. K.s Andragende af 25. Novbr. (se Bladets Nr. 20) er nu indløbet og lyder:
Paa Dansk Kvindesamfunds Andragende af 25de f. M. kan jeg kun give et meget lidt udtømmende Svar, da det efter den Stilling, Partiet Venstre og tildels det konservative Folkeparti indtog under første Behandling af Lovforslaget om den store Skolekommission, er meget usikkert, om Ministeriet faar videre Indflydelse paa Kommissionens Sammensætning udover de Sagkyndige, der er selvskrevne som Ministeriets Repræsentanter.
Hvad jeg kan gøre for at faa Kvinder ind i Kommissionen, skal imidlertid blive gjort.
Overfor Dansk Kvindesamfunds Fremhævelse af Betydningen af Forældre som Medlemmer af Kommissionen - en Betydning, jeg ganske kan tiltræde - skal jeg bemærke, at de af Rigsdagen valgte Repræsentanter dog ikke i ringe Grad ogsaa maa betragtes som Repræsentanter for Forældre, og blandt dem vil formentlig findes baade Fædre og Mødre med skolepligtige Børn.
Forb.
S. Keiser-Nielsen.