« Tilbage til søgeresultaterne

Dødsfald. Eline Hansen

Af: Karen Blicher, Kirsten Andersen, Clara Tybjerg

« Se emneord

Naar et interesseret, arbejdsivrigt, tilsyneladende sundt Menneske som Eline Hansen pludselig dør, da er det, inden for den Kreds, hun har tilhørt, der, hvor hun har haft sit Virkefelt, som Tiden et Øjeblik standser, faar en Brist. Der bliver en uomgængelig An­ledning til at blive stille og tænke sig om - hvorfor nu hende - hvad be­tød hun for os – hvem kan tage Ar­ven efter hende? Og saa ager Tiden videre, andre Hænder strækkes frem, Livet gaar sin Gang.

Jeg er sikker paa, „Kvinden og Samfundet" s Læsere har følt et saadant Øjeblik, da de hørte om Eline Hansens Død. De gjorde op, og blandt andet gennemgik de, hvad hun har betydet for Dansk Kvindesamfund.

Og alle de andre, der stod i Forhold til hende, delte hendes Arbejde, hen­des Iver, hendes Trang til at være med for Fremgang, for at hygge op og værne, de har følt det samme, ogsaa de gjorde op, og de kan vel vanske­ligt nok, naar disse Linier læses, tæn­ke sig, at Eline Hansen kan undvæ­res, endsige erstattes.

Dette sidste kan hun jo for saa vidt heller ikke. Hendes Personligheds Mærke, det var hun ene om, og det har hun sat paa de Ting, hun havde med at gøre - andre Hænder har an­dre Maader - men den Indsats, hun har gjort, den staar fast med hendes Kendemærke.

Den, der tager D. K.s Historie frem, vil se, hvor Eline Hansens Navn atter og atter nævnes - hun er med i Nydannelserne, og hun er med i Dagens Arbejde.

Megen Tak skyldes hende for de Aar, hvor hun Beklædte Posten som Sekretær for D. K.s Fællesstyrelse, for hendes Arbejde som Formand for Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund, en Stilling hun beklædte ind­til sin Død, og som iøvrigt for al hendes Medvirken i Kvindesagens Tjene­ste.

Det er os en Glæde nedenstaaende at kunne bringe Bidrag fra Kvinder, der paa forskellige Felter har staaet Eline Hansen nær og kendt hende i Samarbejdet.

-  -  -

Det nye Aar har bragt Skolekøk­kenverdenen et smerteligt Tab, idet Eline Hansen er død. Hun var et sjæl­dent evnerigt og virksomt Menneske, der foruden sin store Indsats i Skolekøkkensagen har ydet et overordent­ligt stort Arbejde for Kvindesagen, for politiske og sociale Formaal, for Hus-lejenævnet o. s. v., o. s. v. Det var hende, som fik oprettet Skolekøkkener herhjemme, og det er under hen­des sjældent dygtige Ledelse, at Sko­lekøkkeninstitutionen stadig har væ­ret i rig Udvikling. Hun var som en Bannerfører, og alle vi, der har ar­bejdet under hende, vil nu savne hende - som den praktiske og forstaaende Leder hun var, og vi vil sav­ne hende som det hjælpende og hjer­tevarme Menneske, der trods sit over­vældende Arbejde i det offentliges Tjeneste, altid fik Tid til at hjælpe og trøste, hvis man i sit Arbejde eller i sit Privatliv havde Modgang.

Ære være hendes Minde.

Kirsten Andersen.

 

Saaret er for friskt - Eline Hansen er ikke mere iblandt os.

Jeg har i hende mistet en god Ven, og en trofast Medarbejder her paa Lærerhøjskolens Skolekøkkenafdeling, hvor Savnet af hende vil føles mere end maaske noget andet Sted.

Skolekøkkensagen, som hun fra første Færd af har været med til at bære frem her hjemme, var vel hen­des Hjertebarn blandt de mange an­dre „Sager", som hun saa varmt tog sig af. Hun var klar over, at skulde Kvinder, saavel som Mænd gøre Fyl­dest udad til, saa var det nødvendigt, at de forstod sig paa at passe Hus og Hjem paa en saadan Maade, at der fra disse Hjem kunde udgaa en Slægt, der fra Barnsben kendte til Arbejds­glæde og Arbejdsorden, hvor Arbejdet gik rask fra Haanden og levnede Tid for Kvinderne til Deltagelse i of­fentlige Hverv. Derfor virkede hun til sin Død med aldrig svigtende Kær­lighed og Energi, for at det engang skulde lykkes at bibringe hver dansk Kvinde allerede fra Barndommen af de første Betingelser for at blive en dygtig Husmoder.

Hun opnaaede da ogsaa den Glæde at se Skolekøkkensagen brede sig Aar for Aar ud over Landets forskellige Dele. Hendes lyse, glade Sind vandt mange Venner i det daglige Undervis­ningsarbejde blandt de unge Lærerindeelever, og hun fulgte dem med Forstaaelse og Interesse ud til de forskel­lige Stillinger, som de efter endt Ud­dannelse overtog. Mange er de som Gang efter Gang vendte tilbage til hende og fik Raad og Opmuntring til fortsat Arbejde, selv fra de Steder, hvor hun ikke som Inspektrice kun­de udstrække sin Haand.

I Vemodet over hendes alt for tid­lige Bortgang blander sig hos mig Glæden over, at hun til det sidste usvækket fik Lov til at færdes iblandt os som den altid nidkære og livfulde Vejleder for de unge.

Statens Lærerhøjskole.

Karen Blicher.

 

Den danske Sektion af den interna­tionale Kvindekomité for varig Fred, af hvilken Eline Hansen var Medlem, har ved hendes Død lidt et smerteligt Tab. Med den store Interesse for den internationale Kvindebevægelse, hun gennem sin Virksomhed i Valgretsforbundet gennem saa mange Aar har lagt for Dagen, har hun under Krigen haft sin store Andel i Vedlige­holdelsen af det Venskab, der trods alle Begivenheder har holdt Stemmeretsalliancens Medlemmer sammen. Det var derfor naturligt, at en ny stor Bevægelse indenfor Kvindernes Ræk­ker - fremkaldt af Krigens Nød - maatte vække hendes Sympati, tilmed da den paa sit Program havde ikke blot Kvinders politiske Borgerret, men tillige deres maalbevidste Arbej­de for Fredssagen, som ogsaa stod hendes Hjerte nær. Lige saa naturligt var det, at man i denne ny Kvindeor­ganisations Hovedkvarter i Amster­dam udpegede hende som den, det vilde være særlig ønskeligt at faa med i den danske Sektion, netop fordi hendes Navn i internationale Kredse havde saa kendt og saa god en Klang. Med ogsaa i det nationale Arbejde har hun været Fredssagen en god Støtte. Hun paatog sig det store og brydsomme Hverv som Kasserer saavel for Sektionen som for den af os oprettede „Danske Kvinders Fredskæde" med dens 10,000 Medlemmer. Med sin aabne, redelige Karakter, sit uhildede Blik og sin aandelige Ligevægt blev hun i mange Tilfælde Tungen paa Vægtskaalen, og man føl­te en vis Tryghed, naar hun havde kunnet give en Sag sin Tilslutning.

Kvinder fra 22 Lande belaver sig paa i en nær Fremtid at møde igen til internationalt Stævne for paany at lade deres Krav om en retfærdig Fred høre, deres manende Røst mod alt, hvad der kan rumme Fare for ny Krige. Men Eline Hansen vil ikke væ­re blandt disse Kvinder. Naar de in­ternationale Baand skal knyttes paa­ny, vil man savne hendes gode og faste Haand; naar de mange vanske­lige Spørgsmaal skal drøftes, vil man savne hendes kloge Hoved og kærlige Hjerte.                      

Clara Tybjerg.

 

Begravelsen.

Under megen Deltagelse fandt Eline Hansens Begravelse Sted fra Assi­stents Kirkegaard, hvis store Kapel var fyldt til sidste Plads.

Ved Baaren var Dansk Kvindesam­funds Banner rejst, og Dansk Kvinde­samfunds Formand, Julie Arenholt, talte, idet hun bragte en smuk Tak for den afdødes Arbejde indenfor D. K.