« Tilbage til søgeresultaterne
De store Maal og det lille Medlemsantal
II.
Dansk Kvindesamfund staar i Øjeblikket overfor de betydningsfuldeste Opgaver, som siden Gennemførelsen af Kvindernes Valgret har ligget for: I Løbet af det kommende Aar vil sandsynligvis to Spørgsmaal, hvis Løsning er af den allerstørste Rigtighed for Kvinderne, komme til at foreligge til Behandling og Afgørelse i Rigsdagen.
Disse to Spørgsmaal er Omordning af det retslige Forhold mellem Ægtefæller - Moderens Ret over Børnene og Ordningen af det økonomiske forhold mellem Ægtefæller o. s. v. - samt Spørgsmaalet om samme Arbejdsvilkaar (lige Løn o. s. v.) for Mand eg Kvinde.
Familieretskommissionen har afgivet sin Betænkning, og den store Lønningskommission vil afgive sin i det kommende Halvaar.
I begge disse Kommissioner sidder Kvinder, der er D. K.s Medlemmer, og begge de Love, der kommer til at afgøre de to Spørgsmaal, berører Hovedpunkter i D. K.s Program. Derfor vil naturligvis D. K. arbejde af al Magt for at faa dem gennemført i en saa retfærdig Skikkelse som muligt. Det gælder da at kunne møde op med den Autoritet, som det giver at tale paa en virkelig stærk Organisations Vegne - at optræde for en Vælgerhær, der er saa talstærk, at dens Krav ikke kan overhøres.
Derfor er det nu mere end nogensinde nødvendigt for D. K. at møde med et Medlemsantal saa stort, at man nødes til at respektere dets Ønsker og Krav!
Og efter Løsningen af disse Opgaver vil de andre melde sig - vi kender dem:
Gift Kvindes Ret til at drive Næring og løse Borgerskab,
Lige Adgang for Kvinder og Mænd til Skolekommissioner, til Husmandsbrug m. v.,
Hustrus Skatteydelse, uafhængig af Mandens,
Det huslige Arbejdes sociale Hævdelse o. s. v., o. s. v., og nye vil opstaa ved Udviklingen!
Og netop nu efter Valgrettens Ikrafttræden befinder D. K. sig paa et „dødt Punkt" - det er som en Maskine, der efter en Standsning ikke kan komme i Gang igen.
Vi maa i Gang igen - og vi maa endda sætte Farten op, for Tidens Hjul ruller raskt i vore Dage, Lovforslag følger paa Lovforslag, Reform paa Reform - og hvis D. K. ikke skal blive distanceret, men stadig skal være paa Højde med Udviklingen, saa maa vi følge den og ikke henfalde til Stilstand eller det, som er værre!
Fællesstyrelsen har paa Mødet den 26. Januar vedtaget en Plan, der skal bringe D. K. udover dette „døde Punkt".
Den beder de enkelte Medlemmer om paa det mest energiske at støtte den Agitation, som bliver sat i Gang nu - beder hvert Medlem virke for Tilgang til D. K. og for Udbredelse af det Opraab, som bliver udsendt gennem Kredsene.
Det kommende Aar bliver et stort Aar i D. K.s Historie.
Og det kan blive et af de største, hvis Medlemmerne selv vil det!