« Tilbage til søgeresultaterne
Gerd
I Anledning af Slutningen af vor Anmeldelse af Thit Jensens Bog, hvori det hedder: „man forfærdes over Bogens falske Etikette og dens Løsagtighed", har man gjort os opmærksom paa, at det sidste Ord er blevet misforstaaet, opfattet som Udtryk for Bedømmelse af Bogens Moral. Vi beklager oprigtigt, hvis dette er Tilfældet; intet i Anmeldelsen kunde føre til det Resultat, da det slet ikke er den Side af Sagen, vi har beskæftiget os med, og intet har ligget vor Tanke fjernere end til Slut at udkaste en løs Dom over noget, vi ikke har optaget i vor Kritik. Vi mener nu som den Gang, at den Opgave, Thit Jensen har sat sig, er uløselig. Det var en værdig Opgave at skildre det tyvende Aarhundredes Kvinde, nu lader det sig ikke gøre. Men vi kunde lige saa godt have brugt Udtrykket „ulogisk", og det vilde maaske have dækket vor Tanke bedre.
At Udtrykket „løsagtig" ogsaa maa kunne opfattes i den Retning, maa jeg antage, naar Mærket Chr. G. i „Berlingske Tid." i en Anmeldelse af Anker Larsens Bog „Menneskeøjne", bruger Udtrykket „et underligt løsagtigt Talent". Der skal absolut ikke deri lægges nogen moralsk Bedømmelse af Anker Larsens Talent.