« Tilbage til søgeresultaterne
Den store Skolekommission
Mange Love har set Dagens Lys herhjemme i de sidste 2 Menneskealdre, forældede Institutioner er blevet omformede eller erstattede med nye. Men dette gælder ikke, naar Talen er om vort Skolevæsen, inden for dette har ingen gennemgribende Reformer fundet Sted i over 100 Aar; det er saaledes bekendt nok, at vor Folkeskole i det store og hele endnu hviler paa Skoleloven af 1814.
Hvor vidtskuende og langt forud for sin Tid denne Lov end var, siger det sig selv, at den ikke er tidssvarende længer. Danmark, der en Gang med Hæder nævnedes som det Land, der paa Skolevæsenets Omraade stod forrest i Staternes Rækker, er for længe siden sakket agterud. Finland har haft sin store Reformator, Uno Lyznæus, Sverige har nylig paa Grundlag af en stor Kommissions Arbejde reformeret hele sit Skolevæsen, og det er bekendt, at Tyskland før Krigen var det Land, hvor man skulde søge til for at se nye Skoletanker realiserede. .
Meget sundt og godt rummer vort Skolevæsen vel ogsaa, mange har udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde i Skolens Tjeneste. Men de Mænd og Kvinder, hvem Undervisningen og Opdragelsen i Skolen er betroet, føler dog og føler det i stedse stigende Grad, at de naar et utilfredsstillende Resultat, fordi de Rammet de arbejder under, er forældede. Ogsaa udenfor Skolemænds Kreds er der en voksende Forstaaelse heraf. Kravet om en Nyordning er saaledes kommet frem i Rigsdagen, hvor Socialdemokratiet allerede for 9 Aar siden rejste Spørgsmaalet om Nedsættelsen af en stor Skolekommission. Med Mellemrum har denne Tanke været drøftet paa Tinge, og nu er der endelig Udsigt til, at den skal blive til Virkelighed, idet Undervisningsministeren som bekendt i indeværende Rigsdagssamling - 22. Novbr. f. A. - fremsatte et Forslag til Lov om Nedsættelse af en Skolekommission.
Der staar i dette Forslag, at Kommissionen skal have det Hverv at tage hele det samlede Skolevæsens Forhold - pædagogisk, økonomisk og administrativt - op til Overvejelse og Drøftelse.
I Bemærkningerne til Lovforslaget er det nærmere præciseret, hvilke Spørgsmaal der vil komme til at foreligge. Som et Hovedpunkt er nævnet en Undersøgelse af, hvorvidt det er betimeligt at indføre en fælles Grundskole med Overgang til de forskellige Skoleformer: Universitetet, Fagskolen, Ungdomsskolen. Et andet Hovedspørgsmaal bliver Overvejelse af Forholdet mellem Statens, Kommunens og privates Deltagelse i Udgifterne ved Skoleundervisningen.. Endvidere vil Kommissionen komme til at overveje Folkeskolens særlige Forhold, dens Tilsyn og Styrelse, Læreruddannelsen m. m.
Med Hensyn til Kommissionens Sammensætning siger Forslaget, at den skal bestaa af 38 Medlemmer, delt i 2 Afdelinger, en for Folkeskolen og en for den højere Skole. For hver af disse Afdelinger udnævner Kongen en Formand; af de øvrige Medlemmer vælger Ministeren 24 og Rigsdagen 12.
Ved Behandlingen i Folketinget gav de fire Partiers Ordførere deres Tilslutning til Tanken om Kommissionens Nedsættelse; men der blev fra Venstres Side krævet, at Rigsdagen skulde have større Indflydelse paa dens Sammensætning, og der blev anket over, at den var for stor. Iøvrigt udspandt der sig en meget lang Debat mellem Rigsdagsmænd af de forskellige Partier om de Spørgsmaal, som Kommissionen skal behandle; det fremgik af denne, at der eksisterer en ikke ringe Meningsforskel mellem vore Repræsentanter paa Tinge om, hvorledes vort Skolevæsen bør ordnes. Forslaget gik efter de reglementerede 3 Behandlinger i Udvalg, og man enedes der om et Ændringsforslag, der gik ud paa, at Kommissionens Medlemstal fastsattes til 25, af hvilke Undervisningsministeren vælger Formanden og 8 Medlemmer, medens de øvrige 16 vælges af Rigsdagen. Med disse Ændringer vedtoges Undervisningsministerens Forslag om Nedsættelse af en Skolekommission, og det gik derefter til Landstinget.
Ogsaa i Landstinget blev Forslaget Genstand for en længere Debat, og Forslaget henvistes til et Udvalg paa 15 Medlemmer. Der er endnu, da dette skrives, ikke afgivet Betænkning.
