« Tilbage til søgeresultaterne

Den store Skolekommission

« Se emneord

Mange Love har set Dagens Lys herhjemme i de sidste 2 Menneskeal­dre, forældede Institutioner er blevet omformede eller erstattede med nye. Men dette gælder ikke, naar Talen er om vort Skolevæsen, inden for dette har ingen gennemgribende Reformer fundet Sted i over 100 Aar; det er saaledes bekendt nok, at vor Folke­skole i det store og hele endnu hviler paa Skoleloven af 1814.

Hvor vidtskuende og langt forud for sin Tid denne Lov end var, siger det sig selv, at den ikke er tidssva­rende længer. Danmark, der en Gang med Hæder nævnedes som det Land, der paa Skolevæsenets Omraade stod forrest i Staternes Rækker, er for læn­ge siden sakket agterud. Finland har haft sin store Reformator, Uno Lyznæus, Sverige har nylig paa Grundlag af en stor Kommissions Arbejde reformeret hele sit Skolevæsen, og det er bekendt, at Tyskland før Krigen var det Land, hvor man skulde søge til for at se nye Skoletanker realise­rede.                              .

Meget sundt og godt rummer vort Skolevæsen vel ogsaa, mange har ud­ført et stort og fortjenstfuldt Arbejde i Skolens Tjeneste. Men de Mænd og Kvinder, hvem Undervisningen og Opdragelsen i Skolen er betroet, fø­ler dog og føler det i stedse stigende Grad, at de naar et utilfredsstillende Resultat, fordi de Rammet de arbej­der under, er forældede. Ogsaa uden­for Skolemænds Kreds er der en vok­sende Forstaaelse heraf. Kravet om en Nyordning er saaledes kommet frem i Rigsdagen, hvor Socialdemo­kratiet allerede for 9 Aar siden rejste Spørgsmaalet om Nedsættelsen af en stor Skolekommission. Med Mellem­rum har denne Tanke været drøftet paa Tinge, og nu er der endelig Ud­sigt til, at den skal blive til Virkelig­hed, idet Undervisningsministeren som bekendt i indeværende Rigsdagssamling - 22. Novbr. f. A. - fremsatte et Forslag til Lov om Ned­sættelse af en Skolekommission.

Der staar i dette Forslag, at Kom­missionen skal have det Hverv at ta­ge hele det samlede Skolevæsens For­hold - pædagogisk, økonomisk og administrativt - op til Overvejelse og Drøftelse.

I Bemærkningerne til Lovforslaget er det nærmere præciseret, hvilke Spørgsmaal der vil komme til at foreligge. Som et Hovedpunkt er næv­net en Undersøgelse af, hvorvidt det er betimeligt at indføre en fælles Grundskole med Overgang til de for­skellige Skoleformer: Universitetet, Fagskolen, Ungdomsskolen. Et andet Hovedspørgsmaal bliver Overvejelse af Forholdet mellem Statens, Kom­munens og privates Deltagelse i Ud­gifterne ved Skoleundervisningen.. Endvidere vil Kommissionen komme til at overveje Folkeskolens særlige Forhold, dens Tilsyn og Styrelse, Læ­reruddannelsen m. m.

Med Hensyn til Kommissionens Sammensætning siger Forslaget, at den skal bestaa af 38 Medlemmer, delt i 2 Afdelinger, en for Folkeskolen og en for den højere Skole. For hver af disse Afdelinger udnævner Kongen en Formand; af de øvrige Medlemmer vælger Ministeren 24 og Rigsdagen 12.

Ved Behandlingen i Folketinget gav de fire Partiers Ordførere deres Til­slutning til Tanken om Kommissionens Nedsættelse; men der blev fra Venstres Side krævet, at Rigsdagen skulde have større Indflydelse paa dens Sammensætning, og der blev an­ket over, at den var for stor. Iøvrigt  udspandt der sig en meget lang De­bat mellem Rigsdagsmænd af de for­skellige Partier om de Spørgsmaal, som Kommissionen skal behandle; det fremgik af denne, at der eksisterer en ikke ringe Meningsforskel mellem vo­re Repræsentanter paa Tinge om, hvorledes vort Skolevæsen bør ordnes. Forslaget gik efter de reglementere­de 3 Behandlinger i Udvalg, og man enedes der om et Ændringsforslag, der gik ud paa, at Kommissionens Medlemstal fastsattes til 25, af hvilke Undervisningsministeren vælger For­manden og 8 Medlemmer, medens de øvrige 16 vælges af Rigsdagen. Med disse Ændringer vedtoges Undervis­ningsministerens Forslag om Nedsæt­telse af en Skolekommission, og det gik derefter til Landstinget.

Ogsaa i Landstinget blev Forslaget Genstand for en længere Debat, og Forslaget henvistes til et Udvalg paa 15 Medlemmer. Der er endnu, da dette skrives, ikke afgivet Betænkning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner