« Tilbage til søgeresultaterne

Nye Bøger

« Se emneord

Bogen  om Bakkehuset.  Gyldendalske Boghandel.

En Bog for Bogsamlere er Bogen om Bakkehuset, udgivet i 500 Salgseksemplarer af Dansk Forfatterforening paa Bekostning af „Gyldendal­ske Boghandel Nordisk Forlag", paa smukt Papir, med mange Illustratio­ner og en hel Del Opfindsomhed skjult mellem Bladene.

Men den er mere end det - den har en Opgave, som maa interessere alle dem, der ønsker at værne om vo­re litterære Minder - hele Indtæg­ten af Salget tilfalder Fondet til Be­varelse af Knud Lyne og Kamma Rahbeks Bakkehus.

Forfatterforeningens Formand, Sophus Michaëlis, indleder med et Digt i gammeldags Bakkehus-Form, der vel ikke falder helt let for en saa moder­ne Aand, og Jeppe Aakjær følger samme Spor.

Dr. Louis Bobé skriver om det Rahbekske Hjem og giver her som i tidli­gere Skrifter et Billede af det roman­tiske Hus, der daarer, og af de to saa forskellige Mennesker, der levede indenfor dets Mure. Især bliver Kamma Rahbek levende i denne Skildring; hendes Charme, hendes aandelige Finsans afsløres for Læseren, saa man forstaar, at hun fængslede Tidens aandfulde og begavede Mænd.

Ogsaa Professor Troels Lund teg­ner et Tidsbillede fra Bakkehusets Gyldenaar, og Tidens store Navne er taget i Anvendelse for at gøre Bogen tiltrækkende.

Der er, foruden Digte af Rahbek og Chr. Wilster, Facsimile-Gengivelse af Originalmanuskripterne til Grundt­vigs „Kirkeklokke" og til Dele af H. C. Andersens „Mit Livs Eventyr", og der er Breve fra Knud Lyne til Kamma Rahbek og fra Oehlenschlager til Christiane Heger.

De, som har Sans for en smuk og sjælden Bog, bør købe den til deres Bogsamling, og de, som har Sans for Bevarelsen af det gamle Bakkehus, bør ogsaa købe den.

Endvidere har Redaktionen modta­get fra „Gyldendalske Boghandel":

 

William Behrend:    „I.   P.   E.   Hartmann"

udgivet i Rækken „Folkets Føre­re" - IV. Bind, og fortalt med den Aandfuldhed og sproglige Skønhed, som ej denne Forfatters Særpræg og med hans inderlige Kendskab og Kær­lighed til Musik.

 

Bernhard Kellermann: „Tunnelen"

er udkommet i 2 Kr. 50 Øres Serien og er som selvskrevet til at faa Plads i denne let tilgængelige Serie. Straks ved Fremkomsten var ”Tunnelen"s Sukces fastslaaet, og den vil sikkert fortsætte sin Sejrsgang. Det er baade en spændende og belærende Bog.

 

Lady Troubridge:  „Det halve af hans Kongerige".

En engelsk Roman af et begiven­hedsrigt Indhold, udkommet i l Kro­nes-Serien.                                  A.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner