« Tilbage til søgeresultaterne
En af de nye Regler
I Udkastet til „Lov om Ægteskabets Retsvirkinger" findes en saadan Mængde nye Regler, at det nok kan gøres nødvendigt at drage de enkelte frem til nærmere Undersøgelser.
Hvad siger Landbokvinder til den Regel, at en gift Mand eller Kvinde, der ejer en fast Ejendom (og som derved efter Udkastets Hovedregel selv raader over den), ikke uden sin Ægtefælles Samtykke kan sælge eller pantsætte den, hvis Ejendommen tjener til Familiens Bolig, eller hvis Ægtefællernes eller den anden Ægtefælles Erhvervsvirksomhed er knyttet til den?
Alle kender vi Eksempler paa, at en Mand har solgt en Gaard uden sin Hustrus Vidende og Vilje, men maaske i Beruselse eller efter daarlige Venners Raad, og derved har berøvet Familien dens Eksistensgrundlag. Maaske har Hustruen nedlagt et stort Arbejde i Gaarden og har haabet, at dette skulde komme Børnene til Gode. Er det ikke rigtigt og retfærdigt, at Hustruens og Børnenes Interesse bliver beskyttet paa denne Maade?
Reglen vil selvfølgelig faa mest praktisk Interesse for Landbostanden, men den omfatter forøvrigt alle Ejendomme, ogsaa Byejendomme, hvor lignende Hensyn ofte vil kunne gøre sig gældende. For at den ene Ægtefælle ikke ved den andens Nægtelse af Samtykke skal kunne forhindres i en normal og fornuftig Disposition, bestemmes det, at den ene Ægtefælle, naar den anden nægter sit Samtykke, skal kunne henvende sig til Øvrigheden, der da kan tillade Retshandelen, hvis der ikke findes at være rimelig Grund til Nægtelsen. Og hvis en Ejendom er Ægtefællens Særeje, kan han selvfølgelig frit raade over den.
