« Tilbage til søgeresultaterne
Første Møde
De nye Ægteskabslove.
Den 28. Marts havde Husmoderforeningen og D. K.s Københavnskreds indbudt til Møde i Kvindelig Læseforening, et Møde, der delvis maa betragtes som det første praktiske Udslag af D. K.s Planer om i videst mulig Udstrækning at give Medlemmerne Lejlighed til at sætte sig ind i de betydningsfuldeste Lovforslag, som længe er fremkommet i dansk Lovgivning.
Maa Samlingen om det paatænkte Oplysningsarbejde komme til at staa i Forhold til denne Aftens Interesse, da kan man kun lykønske de Mænd og Kvinder, der faar det Hverv at give Indsigt i de nye Loves Betydning.
Salen var overfyldt af et videbegærligt Publikum, og Mødets Forløb resulterede i et belærende Foredrag, holdt med overlegen Klogskab og Myndighed af Øjenlæge Estrid Hein, eneste danske kvindelige Medlem af Familieretskommissionen, og - et dundrende Sammenstød mellem Repræsentanter for det engang hævdvundne og dem, der vil søge Udveje til Egne, hvor det menneskelige Liv skulde kunne leves i en Atmosfære, der er i Overensstemmelse med Tidens Krav og Udvikling.
Som Repræsentant for det fra Fædrene nedarvede viste Magister Harald Nielsen sig som en hadefuld Modstander af de nye Ægteskabslove med en forbenet Tillid til, at det gamle, prøvede med alle paaviselige Fejl er bedre end det ny, uprøvede, hvor menneskelig Tanke har gjort sit yderste for at afhjælpe gamle Fejls Misère.
De Hovedpunkter i de nye Ægteskabslove, som Estrid Hein gennemgik i sit Foredrag, er kendt af K. og Sf.s Læsere gennem de Artikler, hun har skrevet her i Bladet d.15. og 30. Januar. Hun betonede atter, at det har været Kommissionens enstemmige Ønske til Grund for den nye Lov at lægge Ægtefællers Ligestillethed i økonomisk og retslig Henseende, samt med Hensyn til Mands og Hustrus Forældremyndighed.
Faderens afgørende Stemme i Tilfælde af Uenighed, den mest ægteskabsødelæggende Uretfærdighed i nugældende Retsvæsen, vil blive afskaffet. Begge Ægtefæller vil i de Tilfælde, hvor det er umuligt for dem at komme til Enighed, kunne bringe deres Sag frem til Øvrighedens Afgørelse.
Det var vel i særlig Grad dette Forhold, der bragte Magisteren til at udslynge sin Banstraale. Han erklærede de nye Ægteskabslove for det mest revolutionære Lovforslag, naar undtages visse bolsjevistiske Foreteelser, som er fremkommet i Europa. Forslagets Aand betyder Afskaffelse af Patriarkatet - en Ophævelse af alt, hvad Civilisationen paa denne Grundvold har opbygget gennem Tiderne; det vil føre til et for Manden uantageligt Konkubinat - hans eneste Ret bliver at befrugte og betale. Men det kunde jo være, at Manden under de Forhold vil forstaa, at det er en daarlig Transaktion at gifte sig, og derved bliver dette Lovforslag et Spørgsmaal om Folkets Bevarelse, da en tiltagende Barnløshed vil være dets naturlige Følge.
Den Hensynsløshed hvormed Magi. Harald Nielsen for frem, bragte Uro i Salen. Professor Bentzon, Formanden for Familieretskommissionen, maatte begynde sit Indlæg i Diskussionen med Henstilling til Publikum om, at betvinge deres Antipati mod det udtalte Standpunkt og roligt høre, hvad Taleren havde at sige. Det havde ganske vist været vanskeligt nok for ham selv at være en rolig Tilhører, men det maatte forstaas, at det, der her var bleven sagt, var Udtryk for mange alvorlige Mænds Instinkter - Professoren betvivlede ikke Harald Nielsens Alvor, men betonede, at de samme Udtalelser kunde bruges som Argumentation for lavtliggende Betragtninger. Modstanden mod dette Lovforslag vilde blive haard, fordi det er revolutionært - det vil omstøde det tusindaarige Patriarkat. Men det var Kvinderne, der skulde bryde en Modstand, hvis reaktionære Ræsonnementer var velkendte, og ved Gennemførelsen af Lovforslaget sætte Prøvestenen paa deres politiske Brugbarhed.
Som man kunde vente af Formanden i Dansk Kvindesamfund, var hendes Indlæg i Diskussionen præget af taktisk Overlegenhed. Hun paaviste, at Ægteskabsloven paa intet Punkt fratager Mændene deres Ret men deres Forret. Iøvrigt vilde hun have anset det for utænkeligt, at en intelligent Mand kunde udtale saa raa og brutale Anskuelser, som Harald Nielsen havde fremsat.
Andre Talere tog Ordet i den fortsatte Diskussion, og forskellige Meninger fremkom. Men af de Indtryk, der lejrede sig i Tilhørernes Sind, gjorde det sig stærkest gældende, hvor besynderligt det er, at i en Opfattelse som den Harald Nielsenske maa denne Lov, der ifølge sine Principper anses for samfundsfarlig og nedbrydende, være sammensat af andre Ingredienser, end Love plejer at være, der kun faar Betydning for Overtrædere eller for dem, der skal beskyttes mod Overtrædelse. Banstraalen rettedes her mod hele Samfundet - Samfundet er kort sagt færdigt med den ny Lov.
Det var virkelig en vanskelig Opgave at fastholde sin Tillid til, at denne Lov har andre Loves Egenskaber, at den kun er til for de Ægtefæller, der ikke selv kan klare deres ægteskabelige Vanskeligheder og Uenighed. - For dem er den lagt til Rette, for dem handler den saa retfærdigt, som det har været muligt at opstille de Udveje Loven viser, idet den vender sig ligeligt til begge Ægtefæller og beskytter Børnene.
De ny Ægteskabslove er ikke gjort af mystiske, hidtil ukendte Ingredienser. Hvor der ingen Konflikt er, vil Loven være en Ting, man ikke mærker noget til; ogsaa i Fremtiden vil det være Ægtefællerne tilladt at opretholde, om de føler sig lykeligst derved, et forbenet Patriarkat.
Under de ny Love, som under de gamle, kan der holdes Bryllup og Guldbryllup, uden at Mand og Hustru behøver nogensinde at have Følelsen af, at der er Fare for at løbe Panden mod Lov og Dom.
Men for de mange, der trænger til Beskyttelse, kan vi kun lykønske til det Øjeblik, da den affældige og udtjente Ægteskabslov, som i Øjeblikket er den raadende, kan gaa til Kaos, en Benævnelse brugt af en Borgmester i en af Kjellands Bøger for en Hylde i hans Kontor, hvor alt uhjælpeligt forsvinder.
Hvor forbitret en Modstander Magister Harald Nielsen er af de ny Ægteskabslove fremgaar af en Artikel, han den 7. April har skrevet i „København”, hvor denne Mand, der anses for at have sin Force i Logiken, bliver saa ulogisk, at han ud fra en Brochure om „Kvindernes Fødselspolitik” gaar løs paa Fjenden, skønt han indrømmer, at Sigtet i den Reformpolitik, Brochuren hævder, praktisk set er et andet end Ægteskabslovgivningens.
„Det er Tonen, Møller,” siger en ung Frue bebrejdende til sin Mand i et gammelt Skuespil, naar han slet ikke har sagt noget, men Fruen kun forudsætter, at han ikke deler hendes Mening.
„Det er Aanden,” siger Magister Nielsen, naar der slet ikke er talt om Ægteskabslove men om „Kvindernes Fødselspolitik”.
Iøvrigt er det interessant at sammenligne denne Forbitrelse med Professor Oskar Johansens interessante Omtale af de samme Love. (Polt. 23. Marts).
Professor J. har Betænkeligheder overfor enkelte Dele af Lovparagrafferne, men med Hensyn til Forældreforholdet hedder det: „Det ny og udmærkede er navnlig den Maade, hvorpaa Hensynet til Børnene er sat øverst .... Der er i hele denne Ordning en Bøjelighed og Retfærdighed med Børnenes Vel for Øje, som det vil være nyttigt at lovfæste.”
Lad saa være, at Professoren mener, at Kommissionens „ideelt tænkte og fortrinligt gennemførte Forslag kan omtvistes” - han sætter paa de mangelfulde Punkter sin Tillid til Udviklingens Gang.
