« Tilbage til søgeresultaterne

En social Udstilling

« Se emneord

Lige efter Paaske aabnes i Tekno­logisk Instituts Udstillingshal den første sociale Udstilling i Danmark. Det er Oplysningsselskabet: „Det soci­ale Sekretariat”, der forestaar Udstil­lingen og har udsendt Indbydelser om Deltagelse til samtlige Landets Byraad og til en stor Mængde filantropiske og sociale Virksomheder.

Der har i meget høj Grad vist sig at være Jordbund for en saadan samlet Fremvisning af, hvad der her i Landet gøres for Samfundets Stedbørn og for, hvad der endnu maa gøres.

Fra Kvindernes Side kan som Del­tagere nævnes: „Københavnske Kvin­ders Kaffevogne”, der møder frem med en af deres bekendte Vogne, hvorfra der vil blive udskænket Kaf­fe, „Kvindehjemmet i Læssøesgade”, hvis Leder, Fru Vibeke Salicath, er Medlem af Sekretariatets Bestyrelse, „Kvindernes Handels- og Kontoristforening”, der udstiller sit Feriehjem: „ Nebsmølle”, „Marthahjemmet”, „Foreningen til Værn for enligtstillede Kvinder” og „Husassistenternes Fagskole”; ligesom Kvinderne er repræ­senterede indenfor de særlige Afde­linger, der kommer til at omfatte Børneforsorg og Boligsag.

Børnehavebestyrerinde Frk. Anna Wulff kommer saaledes med en Møn­sterbørnehave, og „Dagarbejdsskolen” i Stevnsgade, der ledes af Frk. Wilhelmine Hansen, udstiller Billeder.

Det meget aktuelle Spørgsmaal: Boligsagen, kommer til at omfatte en væsentlig Del af Udstillingen, og in­denfor denne Afdeling vil man træffe „Kvindernes Boligselskab”, der for­uden Tegninger af sit eget Hus paa Østerbrogade paatænker at indrette et Par Værelser, som vil vise, hvor godt man kan faa det i den store nye Byg­ning, som helt er beregnet paa enligt­stillede, selverhvervende Kvinder.

Det er i det hele en Udstilling, som fortjener talrigt Besøg, thi dens Formaal er at vække Interesse for sociale Spørgsmaal i videst mulige Kredse. - Entréen bliver sat saa lavt som til 25 Øre, netop for at alle kan være med.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder