« Tilbage til søgeresultaterne
Ægteskabsloven
Fredag den 11. April forelagde Justitsminister Zahle Ægteskabslovene i omtrent uforandret Skikkelse paa Basis af Familieretskommissionens Udkast. Denne Dag vil hvad enten Loven vedtages i ændret Skikkelse eller ej - staa som en Mærkedag i Kvindesagens Historie. Det Var derfor med fuld Føje, at Justitsministeren endte sin Forelæggelsestale. med en Appel særlig til Kvinderne om at anvende deres Energi paa at drive Loven igennem. Det er Vel klart, at en Lov, der byder Hustruerne væsentlige Fremskridt, maa omfattes med en særlig varm Sympathi af disse, omend ingen tvivler om, at mange Mænds Retfærdighedssans vil bevirke, at ogsaa Ægtemændene vil ønske Loven gennemført, i Forvisningen om, at Ægteskabet som saadant staar sig ved, at der tages et billigt Hensyn ogsaa til Hustruernes Selvstændighedstrang.
Der har allerede været sagt mange mærkelige Ting om Ægteskabsloven, men næppe nogen meningsløsere end denne, at det var, en Lov, der særlig tog Hensyn til den selverhvervende Hustru. Naar man nu ved, at en af Hovedhensigterne med Loven har været den, netop at stille den i Hjemmet arbejdende Hustru saa gunstigt som gørligt - at opfatte hende som i lige saa høj Grad selverhvervende som en hvilken som helst anden Kvinde eller Mand - saa skulde det dog være mærkeligt, om Resultatet skulde være bleven det, at den udefra selverhvervende Hustru var blevet favoriseret - stik imod alle Kommissionsmedlemmernes Ønske.
Forhaabentlig kommer Lovforslaget til første Behandling i Begyndelsen af Maj. Der er god Grund for alle til at følge Lovforslagets Behandling med Vaagen Interesse, og, hvor der er Lejlighed til det arbejde paa, at Danmark bliver det Land, der først af alle vedtager en virkelig frisindet Ægteskabslov.